7. Interview med Mirjana Dragičević-Soldo i Medjugorje 2002

Mirjanas 20. årlige åbenbaring den 18. marts 2002

Jomfru Maria åbenbarede sig dagligt for seeren Mirjana Soldo-Dragičević i perioden fra den 24. juni 1981 til den 25. december 1982. Under den sidste daglige åbenbaring, efter at Jomfru Maria havde betroet Mirjana den 10. hemmelighed, fortalte Jomfru Maria også Mirjana, at Jomfru Maria ville åbenbare sig for hende én gang årligt, nærmere bestemt den 18. marts. Sådan har det været gennem alle disse år, og sådan var det også i år. Flere tusinde pilgrimme samledes til rosenkransbønnen.

Åbenbaringen begyndte klokken 9.27 og varede til klokken 9.34.

Jomfru Maria gav følgende budskab:

        ”Kære børn! Som en moder beder jeg jer indtrængende om at åbne jeres hjerte og ofre det til mig og frygt intet. Jeg vil være hos jer og vil lære jer, hvordan I skal sætte Jesus på førstepladsen. Jeg vil lære jer at elske Ham og tilhøre Ham fuldstændigt.

         I skal forstå, kære børn, at uden min Søn er der ingen frelse. I skal være opmærksomme på, at Han er jeres begyndelse og ende. Kun ved at være opmærksomme på dette kan I være glade og arve evigt liv. Som jeres moder ønsker jeg dette for jer. Tak fordi I har lyttet til mig.”

U

Spg.: Mirjana, i går modtog du din 20. årlige åbenbaring efter, at Jomfru Maria ophørte med at åbenbare sig for dig dagligt. Kan du beskrive denne begivenhed for os?

Mirjana: Når jeg får spørgsmål vedrørende min årlige åbenbaring eller åbenbaringen hver den anden i måneden, siger jeg altid, at det føles for mig, som om jeg skulle opleve Jomfru Maria for første gang. Jeg har nu været sammen med Jomfru Maria i mere end 20 år, men det er stadigvæk altid den samme sindsbevægelse, den samme glæde og derefter den samme sorg, når Jomfru Maria igen er forsvundet. Det er hver gang på ny en stor begivenhed.

I går var det meget skønt. For det første fordi jeg modtog min årlige åbenbaring i fællesskabet ’Cenacolo’ med Sr. Elviras studerende. Sammen med dem føler jeg mig særlig godt tilpas, for jeg fornemmer deres kærlighed til Jomfru Maria. Det ser man især på den måde, de alle forberedte sig til dagen, hvor jeg modtog åbenbaringen; og det er lige meget om det er på sportspladsen eller i et telt. Også deres bøn og deres sange glæder mig. Det er alt sammen virkelig dejligt. Man har fortalt mig, at gårsdagens åbenbaring varede i syv til otte minutter. Jeg ved det ikke selv, for i den tid åbenbaringen varer, har jeg ingen fornemmelse af tid og rum. Jomfru Maria gav mig et budskab, som jeg var særlig glad for. Jeg tror, at gårsdagens budskab er kernen i alle åbenbaringerne her i Medjugorje. Ganske enkelt  sagt, er budskabets kerne vejen til Jesus. Jomfru Maria velsignede alle de tilstedeværende og alle de genstande, som vi havde med. Jeg stillede Jomfru Maria tre spørgsmål, og Jomfru Maria fortalte mig nogle ting, som jeg endnu ikke kan tale om.

Spg.: Du siger, at gårsdagens budskab er kernen i alle Jomfru Marias åbenbaringer her i Medjugorje. Kan du sige noget mere om dette?

Mirjana: Jeg har endnu ikke haft tid til at sætte mig hen i bøn for at fordybe mig i dette budskab fra Jomfru Maria, sådan som jeg altid gør, forstået på den måde, at jeg i koncentreret bøn overvejer hver eneste sætning og hvert ord, som Jomfru Maria har sagt. Lige nu, allerede dagen derpå, har jeg denne samtale om åbenbaringen med dig, og i går havde jeg huset fuldt af besøgende. Men når jeg nu kort tænker over budskabet, ikke i længere bøn, kan jeg sige, at for mig henviser hvert eneste ord til Jesu ord. Jomfru Maria giver mig budskabet, sådan at jeg kan overbringe det til andre; Jomfru Maria fortolker det ikke for mig, men derimod skal jeg selv tænke over det i bøn for rigtig at forstå det. Derfor er dét, som jeg nu siger om dette budskab, min egen mening; Jomfru Maria har ikke sagt det. I hvert eneste af Jomfru Marias ord i budskabet ser jeg Jomfru Marias store, moderlige ønske: at redde alle os der er hendes børn, og denne redning er ene og alene Jesus Kristus, hendes Søn. I dette budskab ser jeg nøjagtig det, som Jomfru Maria ønsker.

Spg.: I går havde du fødselsdag og fyldte 37 år, og du modtog åbenbaringen. Hvordan forbinder du disse to begivenheder?

Mirjana: Ærlig talt tænker jeg overhovedet ikke på min fødselsdag på denne dag, for først og fremmest beskæftiger jeg mig med Jomfru Marias åbenbaring: Først når én eller anden ønsker mig alt godt på fødselsdagen, tænker jeg på, at denne dag også er min fødselsdag, men den spiller ingen stor rolle for mig. Mødet med Jomfru Maria har fuldstændigt fortrængt min fødselsdag. Jeg tænker ikke over den, og den interesserer mig heller ikke. For mig er den 18. marts dagen for åbenbaringen; den dag hvor jeg har lejlighed til at se Jomfru Maria. Og Jomfru Maria er vigtigere end alt andet for mig.

Spg.: Til åbenbaringen kommer der pilgrimme fra hele verden. I går så jeg, at der var pilgrimme fra alle folkeslag og nationer. Hvad betyder det for dig?

Mirjana: For mig betyder det, at alle mennesker, uanset hudfarve, har længsel efter Jomfru Maria, vores moder, længsel efter Jomfru Marias kærlighed og beskyttelse; at alle gerne vil høre, hvad Jomfru Maria siger til dem; nemlig at de burde gå til hendes Søn Jesus og finde Ham. Det er vidunderligt for mig, og jeg er lykkelig over det, fordi jeg ved, hvordan Jomfru Maria vil blive lykkelig, når disse Jomfru Marias børn virkelig er hendes apostle, og når de åbner deres hjerte, modtager budskaberne, lukker Jomfru Maria ind i deres hjem og på denne måde udbreder Guds kærlighed.

Spg.: Hvordan opfatter du de syge mennesker med deres forskellige lidelser, som også var med i går, da Jomfru Marias åbenbarede sig?

Mirjana: Det er altid meget svært for mig, når jeg ser disse mennesker. Det ville passe mig allerbedst, hvis alle kunne være sunde og lykkelige, og hvis Jomfru Maria ville hjælpe dem alle sammen. Men jeg ved, at det alt sammen er en del af Guds plan, og at Gud udsøger det kors, vi hver især skal bære, og at hvert af disse kors har en mening i Guds øjne og tjener et eller andet særligt formål, som vi på nuværende tidspunkt endnu ikke kan begribe. Jeg tror, at de syge mennesker, der kommer til åbenbaringen, ganske enkelt søger Guds hjælp. Det er ikke nødvendigvis kun den rent fysiske helbredelse men også bønnen om, at Gud giver dem kraft til at kunne bære deres kors med tålmodighed. Når jeg personligt beder, siger jeg: ”Herre, når du har udsøgt et kors, som jeg skal bære, så hjælp mig også, så jeg kan bære det, så jeg har udholdenhed til at bære korset.” Jeg tror, at de mennesker, der kommer hertil også lige netop kommer, for at Gud kan hjælpe dem med at bære deres kors.

Spg.: I går havde jeg for første gang lejlighed til at stå ansigt til ansigt med dig under åbenbaringen. Mens du talte med Jomfru Maria, så jeg forskellige reaktioner i dit ansigt, både glade og sørgmodige. Mange ville sikkert spørge: Hvilke bekymrende ting taler Jomfru Maria med Mirjana om?

Mirjana: Jeg ved ikke, hvad der sker under selve åbenbaringen. Jeg bliver ofte spurgt om det og om reaktionerne i min mimik. Når jeg er sammen med Jomfru Maria, er det, som var jeg i en anden verden, og jeg ved intet om, hvad jeg gør under åbenbaringen, eller hvilke ansigtsudtryk jeg har i den tid; jeg ved intet om det. De glade og sørgmodige stemninger hænger sandsynligvis sammen med det, som Jomfru Maria og jeg talte om, men jeg kan ikke sige noget om det, da det stadigvæk er en hemmelighed.

Spg.: Hvad vil du gerne sige her mod slutningen af vores samtale?

Mirjana: Jeg vil takke alle, der er kommet her for at være med under åbenbaringen og for at høre Jomfru Marias ord. Jeg vil anmode alle om, at de virkelig bliver Jomfru Marias apostle. At de, mens de er her i Medjugorje, åbner deres hjerte og tillader Jomfru Maria at træde ind i deres hjerte, sådan at hun kan gøre dem til sine apostle. Jomfru Maria gentager ofte, at vi som kristne har et stort ansvar, og derfor vil jeg også bede alle pilgrimme om, at de tænker over dette ansvar, som de har. Hver enkelt af os har en ikke-troende i nærheden eller i samme hus, i nabolaget, i landsbyen eller i byen. Disse ikke-troende iagttager os. De holder øje med vores reaktioner, vores eksempel, vores bøn og i det hele taget vores opførsel i vores liv. Derfor vil jeg gerne bede hver enkelt af jer, der er kommet til Medjugorje, om at tænke meget over det, og om at I bliver bevidste om, hvor stort vores ansvar er. For vi er ansvarlige for disse ikke-troende, og Jomfru Maria kalder os til at bære vidnesbyrd, så de omvender sig gennem os.

 Kilde: Bladet ’Medjugorje’ nr. 65 – 2. kvartal 2002 fra Gebetsaktion, Wien