Et interview med seeren Marija Pavlović-Lunetti – Marts 2004 under et besøg i Kilburn i England
Marija, du siger, at Jomfru Maria velsigner med fred, omvendelse og kærlighed; kan du fortælle os lidt mere om det?
Når Jomfru Maria giver en velsignelse, er den til alle, som fx i aften her i Kilburn, hvor Jomfru Maria velsignede os alle. Jomfru Marias velsignelser er helt særlige og næsten umulige at beskrive. Jomfru Maria har nu åbenbaret sig gennem rigtig lang tid, og det er i sig selv en særlig velsignelse, som vi inderligt takker Gud for.
Jomfru Maria beder os om at være instrumenter for fred og for kærlighed. Også Jesus beder os være redskaber for fred. Paven har også sagt ’Lad mig være et redskab for din kærlighed’; så lad os være redskaber for Jomfru Marias kærlighed.
Jeg husker engang en kvinde, som havde haft fire aborter, og hun kom i håbet om at modtage den nåde at få et barn. Nåden blev vist hende, og hun fødte et barn den 25. juni (årsdagen for åbenbaringerne). Kvinden vendte så tilbage for at sige ’tak’ til Gud og Jomfru Maria. Det er en stor nåde af omvendelse, fred og kærlighed.
Lidt efter lidt har Jomfru Maria vist dig, hvordan du i dit liv kan stræbe efter hellighed. Ofte er mennesker, der kommer til Medjugorje for første gang, blevet overvældede, af det de hører der.
Helt fra begyndelsen tillod Jomfru Maria os at komme til at elske hende, og vi har altid set kærlig-heden udtrykt meget stærkt i Jomfru Maria. De første bønner, vi bad, var syv ’Fader Vor …’, syv ’Hil Dig Maria …’, syv ’Ære Være …’ og ’Trosbekendelsen’, og så sagde Jomfru Maria: ”Jeg ville ønske, at jeres liv bliver bøn.” Så, skridt for skridt, begyndte vi og bad først en del af Rosenkransen, og efter en tid bad vi hele Rosenkransen. Så opfordrede Jomfru Maria bedegruppen til tre timers bøn. Først protesterede vi og sagde: ”Det er for meget!” Jomfru Maria smilede og sagde: ”Når I får besøg af nogen af jeres kære, ser I ikke på klokken!” Og på den måde hjælper Jomfru Maria os at leve livet i større glæde.
Du sagde, at når du ikke konkret beder ’Fader Vor …’, ’Hil Dig Maria …’ eller ’Ære Være …’ eller ’Rosenkransen’, bevarer du Jesus i dit hjerte og er bevidst om Hans nærvær.
Ja, det er godt at gøre; det er vedvarende bøn. I begyndelsen ønskede jeg at bede dagligt, men det var meget vanskeligt, og så fik jeg foræret bogen: ’En russisk pilgrims beretning’ [Bogen er udgivet på dansk af Sankt Ansgars Forlag i 1999. Red.] I bogen gentager pilgrimmen hele tiden bønnen: ”Herre Jesus Kristus, forbarm Dig over mig.” Den bog hjalp mig virkelig, personligt, til at bede vedvarende. Jomfru Maria har sagt, at med tiden vil hele vores liv blive bøn. Som jeg sagde, Jomfru Maria viste os vejen skridt for skridt. Det er umuligt at gøre alt med én gang uden at blive skør eller fanatisk.
Jomfru Maria opfordrer os til at finde en åndelig vejleder, som kan lede os, og som vi kan skrifte hos, og han vil hjælpe os med at vokse. Ofte ser jeg mennesker, som forsøger at gøre det hele med én gang, og så bliver de trætte og opgiver. Men Jomfru Maria opfordrer os i sine budskaber til ikke at stoppe overhovedet.
Det er det samme med vore børn og familie, da Jomfru Maria ønsker at familien forenes i bøn. Vi vil gerne have vore teenagere til at bede ét led (ti perler) af Rosenkransen sammen med familien og ikke hver eneste aften. Vi forsøger at bede sammen med dem, men vi føler, at hvis vi beder hele Rosenkransen, vil vi skræmme dem væk.
Igen siger jeg, skridt for skridt, jeres eksempel er vigtig. Det ser vi med vore egne børn, nogle gange er det smukt, vores lille søn siger: ”Jeg vil bede ét led af Rosenkransen”, nogle gange siger han to led og nogle gange tre, men af og til siger han det for sjov. Det vigtigste er, at han ser os bede. En mor og far i bøn er det smukkeste forbillede.
Vi forældre må være kloge og finde den rigtige måde at hjælpe vore børn til at forstå og til at kunne lide bøn. Hvis man fx bare tvinger børnene til at sige Rosenkransen udenad, bliver det vanskeligt at få dem til at gøre det villigt. Prøv at variere og finde måder at stille spørgsmål; åben en dialog, læs måske lidt fra evangeliet, stil dem spørgsmål, som får dem til at tænke. Børn er interesserede i spørgsmål, det giver dem et incitament til selv at stille spørgsmål, og det åbner for en interessant diskussion.
Vi har en god ven, som er præst. Han kommer til vores hjem og fejrer messe. Han siger til vore drenge: ”Børn, du tager den første læsning, og du tager den anden læsning.” Han fortæller børnene historier fra Bibelen, og alle vore børn elsker ham.
Jomfru Maria opmuntrer os til at faste. Kan du sige mere om det at være en familie, der faster?
Jomfru Maria har opfordret os til at slukke for Tv-apparaterne, at holde op med at ryge og drikke o.s.v., til at bede sammen og have mere tid til at tale sammen og til at finde en måde at fortælle andre mennesker om faste på. Helt fra begyndelsen inspirerede Jomfru Maria os til at faste om fredagen og senere også om onsdagen. Også at bede Novena (ni dages andagt) og faste i disse dage.
I skolen sagde min yngste dreng, at han var på diæt, og da han kom hjem, og jeg spurgte ham, hvordan han havde klaret fasten, sagde han. ”Jeg fortalte dem, at jeg var på diæt, og det er det moderne ord for faste.”
Når du rejser rundt i verden, er Jomfru Marias åbenbaring for dig da altid kl. 17.40 kroatisk tid, eller varierer det afhængig af hvilket land, du er i?
Nogle gange beder vi Jomfru Maria åbenbare sig på et andet tidspunkt. Når jeg er i Amerika, beder jeg Jomfru Maria om at komme omkring kl. 10.45 eller 11.45, det er lidt forskelligt. Jomfru Maria er meget smuk. Når vi er i Florida, er det en meget smuk tid. Under åbenbaringen er det meget smukt, og Jomfru Maria åbenbarer sig dagligt.
I hele den vestlige verden i dag er der mange unge mennesker, der lever sammen. Hvad kan du sige til dem?
Det er et meget stort problem i England. Vi hører om nogle forfærdelige tilfælde, så vi skal bede og faste, være gode eksempler og hjælpe dem.
Mange gifte par i dag mister kærligheden og bliver separeret. For de af os, der er venner med begge parter, er det fortvivlende.
Jomfru Maria giver os altid sin kærlighed. Jeg husker en professor, som kom og fortalte, at han var separeret fra sin hustru. Efter at have været i Medjugorje vendte han hjem og blev forsonet med hende. Indtil da havde han bebrejdet hende; det var alt sammen hendes skyld. De havde tre børn; han fik det ene barn, hun det andet, og det tredje barn kom på børnehjem, da de ikke kunne dele hende. Vi bad begge om tilgivelse, og så blev familien genforenet. Han er blevet en stor apostel for Jomfru Maria. Da jeg besøgte dem i Brasilien, havde de virkelig sat Gud først i deres liv. Jomfru Maria har sagt: ”Bed om nådegaver, og jeg vil give jer dem.”
Så talte vi med Marija om tilbedelse og Alterets Helligste Sakramente.
Vi har alle brug for at se et skilt i den åbne kirkedør, hvorpå der står: ”Kom ind, du er velkommen.” I sogne hvor tilbedelsen er blevet organiseret, har mange mulighed for tilbedelse, fordi præsterne er kommet hjem fra Medjugorje. Andre fortæller, at de nu hjælper de fattige, faster om fredagen og sender pengene til de fattige. Mange rejser også til de fattige lande.
En ung præst fejrer nu messe kl. 5 om morgenen, så de, som skal på arbejde, kan komme til gudstjeneste først. Hver enkelt af os må vågne tidligt og tænke over det åndelige liv. Vi erkender nu, at vi er nødt til at leve et liv i balance. Mange mennesker tror, at jeg fortæller historier, men jeg kan sige jer, at det er sandt.
Jeg forstår, at Gud ikke er langt borte fra os, og at Han lytter til os. Og gennem Jomfru Maria forstår vi og ser, at Gud elsker os. Han er ikke én, der har en kæp i hånden. Han sender os sin Moder, sådan som Han gjorde det fra korset.
Til sidst takkede vi Marija og hendes mand Paolo, og vi takkede Gud for dette vidunderlige møde.