Guds Moders åbenbaring for seeren Ivan den 2. august 2022
I begyndelsen af ungdomsfestivalen, den 2. august, havde vi mulighed for at være til stede hos seeren Ivan Dragićević i hans private kapel, hvor han modtog en åbenbaring. Efter Åbenbaringen sagde Ivan:
Kære præster og kære venner i Kristus!
Det er virkelig skønt, at se Guds Moder så lykkelig og fuld af glæde! Da hun så alle de unge mennesker og alle præsterne, der er til stede i disse dage, kunne man virkelig se hendes ekstraordinære glæde.
Så snart Guds Moder kom, hilste hun på os alle med sin Moderlige hilsen: ”Lovet være Jesus, mine kære børn”. Hun løftede sine hænder og bad for alle, som var til stede ved aftenprogrammet – særligt for alle præster. Derefter bad hun for os alle og sagde:
”Kære børn! I disse nåderige dage, og også i dag, kalder jeg jer til at styrke jeres bønner og åbne jeres hjerter. Jeg er klar til at bede om nåde fra min Søn, derfor åbn jeres hjerter, for så kan I modtage nåden. Moderen beder for jer og bringer jer alle til Herren. Jeg takker jer også i dag, kære børn, fordi I har svaret på mit kald.”
Derefter gav Guds Moder os sin Moderlige velsignelse og velsignede alle genstande, vi har taget med. Jeg lagde jer alle frem i forbøn – alle jeres behov, jeres anliggender og jeres familier. Derefter rakte Guds Moder endnu engang hænderne ud over alle de unge, som deltog i aftenprogrammet, og i denne bøn trak hun sig tilbage i Lysets og Korsets tegn med hilsenen: ”Gå i fred, mine kære børn.”
Det er vanskeligt at beskrive Guds Moders ekstraordinære glæde, da hun så de unge mennesker og præsterne!
Lad os åbne vore hjerter for virkelig at kunne tage imod nåden og Helligånden, som Guds Moder sagde i dag. Jeg takker jer.
Kilde: Nyhedsbrevet Gebetsaktion nr. 147-2022