Himlen skal være vores mål

Interview med seeren Marija Pavlović-Lunetti den 2. marts 2024

Seeren Marija Pavlović-Lunetti har lige siden den 25. juni 1981 dagligt modtaget en åbenbaring af Jomfru Maria. Hun overbringer os også det månedlige budskab, som gennem de sociale platforme bliver sendt ud over hele jorden. Millioner af mennesker venter hver måned på det nye budskab fra vores Moder, som gennem så lang tid har ledt os i bøn.

Den 2. marts stillede Marija sig til rådighed for at give Gebetsaktion endnu et aktuelt interview, som vi bringer her.

Året 2024 begyndte lidt vanskeligt. Pludselig hørte vi, at vi alle skulle samles på Åbenbaringsbjerget til bøn. Hvordan var det for dig?

Det skræmte mig ikke; det var tværtimod en glæde. Det er en glæde at lytte til Guds Moder og omsætte hendes budskaber i handling. For der er så mange mennesker, som bare tænker over, hvad der vil ske. Vi har desværre et meget katastrofalt verdensbillede, i stedet for at sige, at verden vil ændre sig til det bedre gennem Guds Moders komme. Guds Moder er ikke kommet til os for at lede os i krigen. Nej hun er kommet for at føre os til freden. Hun er kommet som Fredens Dronning. Hun ønsker, at vi kommer hendes Søn nærmere. Guds Moder siger: ”Uden Gud har I ingen fremtid og intet evigt liv. Vend tilbage til Gud og hold Hans bud.” Det er Guds Moders kald helt fra begyndelsen og det, som vi er kaldet til.

Men når vi ser på verden, da ser vi, at menneskene bliver stadigt mere angste, når de ser vanskelige situationer.

Det er fordi, vi skaber disse frygtelige situationer. Et menneske, der tror, er et opstandelsens menneske. Jesus døde for os, men Han er opstået. Det betyder, at vi også opstår med Ham.

Hvordan skal man svare dem, der på trods af det, er så angste for fremtiden?

Man skal sige til dem: Vend tilbage til Gud! Vend tilbage til bønnen, så troen bliver stærkere og håbet vokser. Det vil sige, vend tilbage til Guds vilje.

Vi ser disse situationer både i det små og i det store. I børnefamilierne, i skolen, men også i politik mærker man, at der blæser en anden vind. Hvordan kan man blive optimistisk ved det?

Vi var engang underlagt kommunismen. Dengang blæste der en anden vind. En vind mod Gud, en vind imod bøn, ja, imod alt hvad Guds Moder har sagt. Og på en eller anden måde lagde vinden sig. Nu er vi igen kaldet. Der kom igen en anden vind, en vind, som gør, at vi ikke ved, hvem vi er, altså kønsforvirringen, med dit og dat. Menneskene ved ikke længere, hvem de er. Nu er det tid for os at vide, hvem vi er. Vi skal være bevidste om, hvem vi er. Det betyder, at vi skal søge Gud; vende tilbage til bøn og til hellighed. Det er, hvad Guds Moder altid gentager. Når vi er med Gud, så vil det gå os godt. Hvem kan være imod os, når Gud er med os?

Alle disse ideologier ønsker at lede os til JEG – JEG, JEG, JEG – at mennesket, jeg’et, skal sætte sig i Guds sted. Men Guds Moder siger: ”Sæt Gud på førstepladsen i jeres liv.” Vores ’jeg’ skal træde tilbage. Lad os begynde et liv fuldt af glæde med Gud. Og har man Gud, har man uendeligt håb til det evige liv, siger Guds Moder.

Mange mennesker har ikke håbet, de beder ikke, de har ingen tro, de har ingen kærlighed til Gud. Derfor siger Guds Moder: ”Kom tilbage!” Derfor siger mange unge mennesker, der kommer til ungdomsfestivallen i Medjugorje: Mit liv er forandret.

Hvordan var det 1. januar; var åbenbaringen anderledes? Vidste du, om det bare ville være en bøn, eller…?

Der var mange mennesker til stede. Guds Moder havde kaldt os til bøn på Åbenbaringsbjerget. Vi var gået derop, vi havde bedt og fulgte kaldet. Guds Moder spurgte allerede i begyndelsen af åbenbaringen: ”Er I parate?” Vi svarede: Ja, vi er parate. Også den 1. januar. Det regnede, haglede og sneede. Vi var parate. Sådan er det. Åbenbaringen var vidunderlig. Efter tre timers bøn og mange bønsanliggender var Guds Moder fuld af glæde, og vi var selv meget lykkelige. Det er en særlig nåde, og vi siger altid: I dette øjeblik mærker vi, at vi er vigtige i Guds hænder, at vi er det, som Guds Moder taler om, når hun siger: ”Vær mine fremstrakte hænder!” Det betyder, at vi skal have fremstrakte hænder. Vi er parate til at være fremstrakte hænder.

Jo ældre man bliver, jo mere tænker man hver dag over det evige liv. Guds Moder siger: ”Himlen skal være jeres mål.” Når det er sådan, da bliver alt anderledes, så ændrer alt sig.

Når Himlen er vores mål, hvorfor er det så vigtigt at kæmpe her på jorden?

Fordi der med sikkerhed er brug for os. Fordi mange sjæle er langt borte fra Gud. De skal vende tilbage til Gud gennem vores vidnesbyrd, gennem vores bøn, gennem vores tro, vores eksempel, vores kærlighed og gennem vores bod. Vi skal være lyset, vi skal være saltet, der giver smag, vi skal være lys, der hvor mørket er.

I et af de sidste budskaber hedder det, at ukrudtet har grebet mange hjerter, og de er blevet ufrugtbare (25. februar 2024).

Guds Moder sagde, at ukrudtet havde taget overhånd, og at dette ukrudt dominerer. Det betyder, at det dominerer mere end nogensinde før. Hvad kan vi tage med herfra, når vi dør? Intet. Men vi hænger alligevel fast ved dette og hint. Vi bygger. Vi arbejder. Og jo mere vi har, desto mere bliver vi slaver, af det vi har.

Kan man slippe af med ukrudtet i hjertet igen?

Når Guds Moder siger: ”Bed, fast”, betyder det: Fast – giv afkald! Når man giver afkald, vil vi helt sikkert forandre os.

Når det kommer til stykket, ser vi, at vi ikke kan rede hele verden, men vi kan hver især gøre vores, så godt vi kan. Gud vil frelse verden. Gud har frelst os alle og åbnet Himlen, det evige liv, for os. Han er død for os, af kærlighed til os, for at lede os til det evige liv. Jeg siger altid: Det er en kærlighedsgerning, som Gud har givet os, som Jesus Kristus gennem sin død og opstandelse har givet os, for at sige til os: Jeg åbner det evige liv for jer. Og det er det smukkeste, som ikke findes i nogen ideologi, som ingen anden religion har. Jesus har givet sit liv for os!

Jeg kender en vidunderlig præst, som har taget imod budskaberne og er begyndt at reflektere over dem. For eksempel kærligheden: For Guds Moder taler om kærligheden, om kærligheden mellem mig og Gud, om kærligheden mellem dig og mig som venner, som skabninger, om kærligheden mellem ægtefæller, om kærligheden til naturen… Det er så stor en rigdom. Og når man ser alt, hvad Guds Moder siger, for eksempel om kærlighed, så hænger det hele sammen. Kærligheden er så dyb. Kærligheden, som Guds Moder taler om, er konkret. Sidst det handlede om kærlighed, græd jeg så meget, fordi en ny verden blev åbenbaret for mig. Man læser budskaberne som budskab: ”Kære børn!” Og senere forstår man så, hvordan Guds Moder taler, hvordan Guds Moders lære om kærligheden er: Hun taler som Moder, hun taler som Guds tjener, når hun siger: ”Gud har tilladt mig, at være hos jer som Herrens tjenerinde.” Og ved at gå denne vej opdager man kærligheden i tusinde forskellige nuancer. Jeg blev så chokeret, jeg græd så meget, at jeg ikke kunne komme til mig selv. Se for dig hvor vidunderligt det er at være i Guds Moders kærlighed.

Og så finder du dig selv igen som mor, som mor, der elsker, som giver vidnesbyrd, som er kærlighed for sine børn og sin familie, som mor, der elsker sin næste. Hvem er din næste? Ikke kun din ægtefælle, ikke kun dine børn. Også bedegruppen, og de mennesker, som du lever iblandt og dem, som du arbejder sammen med. Så ser du: Hvem er da min næste? Hvornår elsker jeg mest, og hvor meget elsker jeg? Fordi mange mennesker viser det, som Guds Moder har sagt i et budskab: ”I ved ikke, hvad det betyder at elske. I ved ikke, hvad det betyder at velsigne og slå korsets tegn. Fordi I er fulde af jeres egne idéer, I ser budskaberne som en bog. I læser den, og så går I bare videre.” Men Guds Moder siger, at vi skal leve budskaberne.

Jeg siger altid, at når Guds Moder kommer, kan man fornemme Himlens duft. Man kan mærke Hellighedens duft.

Er det en virkelig duft?

Guds Moders tilstedeværelse er som en duft. For hendes nærvær drager mig til Himlen. Hun er den eneste, der kommer fra fremtiden, fra Himlen, som venter os. Vi er også bange for døden, men hun kommer fra fremtiden, for at sige til os, at Himlen findes, og at vi intet skal frygte.

Efter kommunismen kom modernismen. Med COVID kom angsten. Og nu er der atter andre ideologier. Vi skal være bevidste om, at det alt sammen er forbigående. Det er vigtigt, hvordan vi svarer, hvordan vi som troende svarer (på disse strømninger). Det vi ser mere og mere; i dag er forvirringen. Også i kirken er der forvirring. Man ser og hører det stadig oftere: Paven er sådan og sådan… Biskoppen er sådan og sådan… Guds Moder siger: Elsk og bed! Vær ikke tavse, men bed.” Nærm jer spørgsmålet gennem bøn.

Hvis du vidner om, hvad der er godt, vil også dine børn vidne om det gode. Hvis du har givet det gode videre, så vil de også give det gode videre.

Hvordan er det nu, når Guds Moder kommer til dig?

Der er altid Himlen, som åbner sig, som giver os særlig nåde, sådan er det stadig. Jeg siger altid, at man ikke kan vænne sig til denne følelse, for Himlen overrasker hele tiden. Himlen er altid en stor glæde og en ny erfaring. Man kan ikke sige, at vi har vænnet os til Guds Moders nærvær. Det kan ikke blive en vane.

Er der en stemme, som du hører under åbenbaringen?

Der er en stemme. Den er lykken fra Himlen. Den er kærligheden fra Himlen. Den er en nåde. Den er en gave, og jeg siger altid: Den er en glæde. Den er altid en inderlig glæde. Når Himlen åbner sig, tænker jeg: Det er ikke kun for mig; jeg er bare formidler og et instrument. I dette øjeblik åbner mange mennesker deres hjerte.

Hvordan ser du fremtiden?

Vi har brug for positiv udvikling. Hvem er imod os? Vi er blevet ligeglade, vi tror for lidt. Gud og Guds Moder finder igen en vej. Gennem opstandelsens glæde. Hvor mange mennesker er ikke kommet nærmere Gud, gennem åbenbaringerne, gennem Guds Moders nærvær? Det ser vi hver dag på en særlig måde, i øjeblikke gennem bøn, i øjeblikke gennem møder. Vi oplever det stadig – endnu mere end 40 år efter de første åbenbaringer.

Marija, jeg takker dig hjerteligt for den berigende samtale!

Kilde: Nyhedsbrevet Gebetsaktion nr. 153-2024