Indlade sig radikalt på Gud

Af Alfons Sarrach

Jeg har fået lov til at føre mange samtaler med seeren Marija Pavlović, i Medjugorje og andre steder. Men ved denne samtale, den 26. juni 2008, blev jeg forberedt på en særlig måde. Tre dage tidligere inviterede hun mig om aftenen indenfor i bederummet ved hendes hus i Medjugorje. Rummet var fyldt til sidste plads. Kort før den forventede åbenbaring lod hun mig forstå, at hun gerne ville have, at jeg knælede ved siden af hende. Jeg skulle opleve Guds Moders tilstedeværelse på nærmeste hold.

Tre dage senere besøgte Marija mig overraskende i Slavica Vasiljs hus. I den lille kreds gav hun mig mulighed for at stille spørgsmål. Det handlede om kapitel 12 i Johannes’ Åbenbaring, hovedsageligt om billedet af det store tegn på himlen: ”En kvinde klædt i solen” (Åb 12,1) og ”Dragen stillede sig foran kvinden, der skulle føde, for at sluge hendes barn, så snart hun fødte.” (Åb 12,4). På spørgsmålet, om hun i vores tid ser tegn, som henviser til disse mægtige visioner, svarer Marija uden tøven ”ja”.
Der hersker i følge Marija Lunetti-Pavlović stor åndelig forvirring; også i Kirken, ja endda blandt mennesker tilknyttet ordener. ”Djævlen ønsker forvirring,” fortsatte hun, ”helt ind i de karismatiske kredse.” I disse kredse bliver der ofte fokuseret for meget på de ydre tegn, for eksempel på mirakler. Det, der virkelig har betydning, er dog ikke sjælens erfaringer, visioner eller særlige tegn, men derimod: At leve Evangeliet helt konkret. Helvede ønsker splittelse i religiøsiteten.
Medjugorje er et stort tegn for Kirken. Kirken skal vende sig helt mod Gud. Sociologien, som vinder mere og mere indpas og behersker tænkningen, må trænges tilbage. Hvad, der ofte plager Marija en hel del, er følgende iagttagelse: Mange mennesker er kommet til Medjugorje fuld af god vilje, fyldt med dyb fromhed. Ofte beder de ivrigt. Og dog har hun jævnligt det indtryk, at de forlader Medjugorje uden at have forstået, hvad Jomfru Maria egentlig tilstræber her på stedet.
Jeg spurgte Marija, om hun kort kunne forklare, hvad hun mente med det. ”Guds Moder ønsker en ny tid,” lød svaret. Guds Moder inviterer mennesker til at lade sig vejlede af hende. Hun har brug for mennesker, som hengiver sig til Gud i et og alt og indlader sig radikalt på Ham.
Med disse mennesker ønsker Jomfru Maria at grundlægge en ny kultur. En tjenende kultur som modvægt til den gudsfjerne civilisation. Jomfru Maria skænker såsæden, vi skal sprede den. Arbejde for Den Hellige Ånd, mod dødens kultur, som siden det 20. århundrede har sat sig massivt igennem. En generation og en tid, hvor alt relativeres, hvor der stilles spørgsmålstegn ved alt, hvor alle vedvarende, evige værdier nedtones eller omfortolkes.
Som endnu en afrunding på Marijas fortælling om de apokalyptiske billeder i Åbenbarings-bogen, kom hun med en formaning, som Jomfru Maria allerede i de første år af åbenbaringerne havde taget op. ”Læg mærke til forholdet til de ældre mennesker,” sagde Marija Lunetti-Pavlović, ”deri genkender I tidens tegn, den apokalyptiske tid.” De gamle vil blive mere og mere skubbet til side. Det, der derved viser sig, fylder Marija med gru. De første tegn er allerede synlige i nogle lande. ”De gamle er som træets stamme; uden stamme ingen grene, ingen blomster og ingen frugter. Det glemmer vi. Forholdet til de ældre har afgørende indflydelse på livets kultur.”
Det første af de 10 bud, som omhandler forholdet mellem mennesker, er det fjerde bud: ”Husk sabbatsdagen og hold den hellig” (2. Mos 20,9) Og det fremgår tydeligt, at en synd mod dette bud, må få svære konsekvenser for livet.
Hvad der har overrasket mig i samtalen med Marija Pavlović er hendes indre sikkerhed. Igen spørgsmål kan bringe hende ud af ligevægt. Hertil kommer hendes teologiske rene måde at forklare og citere på. Det har hun ikke lært på nogen teologisk højskole, men derimod i Jomfru Marias skole.
Til afsked sagde jeg til Marija: ”Altså på gensyn i Himlen! De ved jo, hvor meget jeg længes dertil.” Marija, der allerede stod i døråbningen, vendte sig om, løftede pegefingeren og sagde alvorligt: ”Jeg vil bede for, at De bliver længe endnu på jorden.” Jeg forstod, hvad hun ville fortælle mig med det. Tak Marija Lunetti-Pavlović!

Kilde: Nyhedsbrevet Gebetsaktion; nr.91-2008