Jesus er Gud, og Han vil, at vi lever Hans bud

Samtale med seeren Marija Pavlović-Lunetti den 31. december 2012

Det er allerede mere end 31 år siden, at Jomfru Maria åbenbarede sig første gang i Medjugorje og under åbenbaringen kommer med budskaber. Siden den 1. marts 1984 har Jomfru Maria udvalgt Marija Pavlović-Lunetti blandt de seks seere til at modtage budskaber til sognet og til hele verden. I begyndelsen kom disse budskaber hver torsdag, altså fra den 1. marts 1984 og indtil den 8. januar 1987.

Fra den 25. januar 1987 begyndte Jomfru Maria at komme med månedlige budskaber, og det gør hun fortsat helt frem til i dag. Juledag, den 25. december 2012, åbenbarede Jomfru Maria sig med den lille Jesus på armen.

Jomfru Maria sagde ikke noget og gav intet budskab. Seeren Marija beskrev mødet med Jomfru Maria den 25. december således:

”Guds Moder kom med den lille Jesus på armen, og hun gav intet budskab, men Jesus begyndte at tale og sagde: ”Jeg er jeres fred, lev mine bud!” Med korsets tegn velsignede Guds Moder og Jesus os i fællesskab.”

Nytårsdag, den 31. december 2012, havde vi lejlighed til at tale lidt længere med seeren Marija. Hun fortalte om, hvordan hun oplevede mødet med Jomfru Maria og Jesus.

Marija, vi er stadig i en atmosfære af jul og i julestemning. Kan du fortælle os, hvordan du oplevede julen med din familie i Medjugorje?

Som hvert år har vi forberedt os gennem novena, (ni dages bøn), til den lille Jesu komme i vore hjerter. Det omfatter den daglige messe, bøn, faste, gode gerninger og meget mere. I disse dage fornemmer man virkelig en særlig glæde, fred og velvære. Alt er på en måde anderledes end på alle andre dage i året.

Denne gang var julen helt anderledes. Kan du beskrive dit møde med Jomfru Maria?

Vi har som tidligere år forberedt os på Jomfru Marias komme i julen. Vi forventede, at hun ville komme. Mange pilgrimme var til stede ved åbenbaringen, også dem der oversætter Jomfru Marias budskaber til de forskellige sprog. Vi bad og sang i fællesskab. I et nu kom Jomfru Maria med Jesus-barnet som altid – 20 minutter før kl. 18.00. Alt var præcis, som det plejede at være i julen. Jomfru Maria var meget smukt klædt og holdt Jesus i sine arme. Han var dækket med hendes slør.

Jeg begyndte at bede for fred i verden, for alle de mennesker, der har været i Medjugorje igennem alle disse år, for alle syge og for alle dem, som er i forskellige former for nød m.v.… Et øjeblik blev Jomfru Maria særligt stille, og den lille Jesus rettede sig op. For første gang kunne jeg se Jesus, som Han så ud som barn. Jeg siger for første gang, fordi Han altid tidligere har ligget i Jomfru Marias arme bag hendes slør.

Det var altså første gang, at du så Jesus-barnet i sin fulde størrelse. Hvordan føltes det?

Da Jesus rettede sig op, begyndte Han ikke straks at tale. Personligt havde jeg overhovedet ikke forventet, at Han ville sige noget, fordi det aldrig tidligere er sket. Men Han begyndte at tale. Mens Han talte, forekom det mig så overraskende. Han var meget smuk, da jeg betragtede Ham som barn. Det er meget vanskeligt for mig at beskrive, hvad der skete i mig i dette øjeblik.

Hvad var Hans første ord?

Hans første ord var: ”Jeg er jeres fred.” Så, efter en kort pause, sagde Han: ”Lev mine bud.” Derefter velsignede Jomfru Maria og den lille Jesus os med korsets tegn og forsvandt. Således endte denne åbenbaring.

Hvad gjorde Jomfru Maria, da Jesus-barnet rettede sig op?

Hun holdt barnet i sine arme og så skiftevis på os og på Jesus.

Hvordan så Jomfru Maria da ud? Var hun glad, eller var hun trist?

Mens Jesus talte, var Jomfru Maria nærmest majestætisk at se på. Jesus var ikke dybt alvorlig, men jeg kan heller ikke sige, at Han så glad ud. I Hans udtryk så jeg lige det, som Han også er, når Han siger: ”Jeg er Konge. Jeg er Fredens Konge.”

Havde Jesus en voksenstemme eller barnestemme, da Han talte?

Jesus havde en barnestemme. En alvorlig barnestemme. For mig var det meget interessant, at et barn kan tale så alvorligt. Hvert af Hans ord har rørt mig så dybt, at jeg helt enkelt kun kan sige: Jeg så barnet, men jeg så samtidig Gud. Jeg fornemmede en kongelig holdning i Ham, da Han sagde: ”Jeg er jeres Fredens Konge.”

Hvad følte du efter denne åbenbaring?

Åbenbaringen var i kapellet, og der var mange mennesker til stede. Mange af dem har efter åbenbaringen fortalt mig, at jeg var meget alvorlig og oprørt under åbenbaringen. Da åbenbaringen var forbi, begyndte jeg at græde. Jeg kunne ikke andet end at græde efter alt det, der var sket.

Marija, hvordan vil du tolke det, at Jesus for første gang har talt?

Personligt tror jeg, at det er en ny tid for Medjugorje og for de budskaber, der bliver givet i Medjugorje. Vi behøver ikke at være særlig bekymrede, fordi Jesus vitterlig er vores fred, som Han sagde i budskabet. Han er Gud, og Han ønsker, at vi lever Hans bud, og det betyder, at vi kun kan opnå fred, når vi lever Hans bud. Gud giver os altså freden, Han giver os en chance og en mulighed for, at vi kan åbne os for Ham.
Det er en ny invitation, og Gud virker på en ny måde, fordi Jomfru Maria i år er kommet med Jesus, som efter 31 års åbenbaringer for første gang selv har talt.

Har der nogensinde tidligere været lignende erfaringer mellem jer seere og Jesus?

Jeg erindrer, at den lille Jesus under en åbenbaring engang blinkede med øjnene. Det skete på denne måde: Under åbenbaringen så Jesus konstant på os, og indimellem gemte Han sig bag Jomfru Marias slør. Tre gange gemte Han sig og kiggede så pludselig på os og blinkede med øjnene.

Det var for os en meget smuk gestus fra den lille Jesus. Ved åbenbaringernes første dage – jeg husker det tydeligt – da de bragte os til sygehuset i Mostar, for at undersøge om vi var syge, da så vi på vejen til Mostar den lidende Jesus med tornekronen på det blødende hoved. Dengang sagde vi til Jomfru Maria, at vi ikke ville kunne holde til det, vi skulle igennem, og Jomfru Maria svarede: ”Bring alle jeres lidelser frem for min Søn.”

Siden åbenbaringen denne juledag til i dag er der allerede gået seks dage. Siden da har du modtaget åbenbaringer hver dag. Hvordan har Jomfru Maria været ved åbenbaringerne efter jul?

Fra juledag til i dag har jeg modtaget fem åbenbaringer. Men ved ingen af disse er Jomfru Maria igen kommet med sin Søn. Åbenbaringerne er altså daglige, som hidtil.

Jeg ved, at I seere under åbenbaringen har mulighed for at spørge Jomfru Maria om noget. Har du spurgt hende om noget, eller har hun af sig selv sagt noget til dig om åbenbaringen denne jul?

Nej, jeg har ikke personligt spurgt Jomfru Maria om noget, heller ikke selvom mange har talt med mig om at spørge lidt til denne særlige åbenbaring, men jeg fornemmer ikke selv noget behov for en forklaring fra Jomfru Maria. Hun har i de følgende dage åbenbaret sig som førhen.

Marija, du har fortalt, at det er første gang, at Jesus har talt gennem disse 31 års åbenbaringer. Kan vi sammenligne det med den Hellige Skrift, hvor der står, at Jesus begyndte sit offentlige hverv ved sit 31. leveår, og at Han så ved det 33. år blev korsfæstet? Findes der en slags symbolik i det?

Jeg ved det ikke. Jeg har, som jer, tænkt på det flere gange, men det er for tidligt for mig at kunne sige noget om det. Fader Livio fra Radio Maria siger f.eks. på baggrund af dette budskab, at denne oplevelse er et nyt stadie, at det forkynder en ny tid. Han tror, at der vil komme et vendepunkt, hvad Medjugorje angår. Hvad der faktisk vil ske, og hvordan det vil videreudvikle sig, det vil jeg personligt ikke gerne kommentere på forhånd. Det vil jeg overlade til Gud og Jomfru Maria.

Du har modtaget ni hemmeligheder. Har du tænkt på, efter denne åbenbaring, at Jomfru Maria kunne ske at holde op med at åbenbare sig dagligt?

Jeg ved ikke, hvad der vil kunne ske efter alt dette. Vi ved, at Jomfru Maria sagde til seeren Jacov den 11. september 1998: ”I morgen vil du modtage din sidste daglige åbenbaring,” og den 12. september 1998 gav Jomfru Maria ham rent faktisk den 10. hemmelighed, og derefter holdt hun op med at åbenbare sig for ham dagligt.

Siden dengang har Jacov kun modtaget åbenbaringer én gang om året, til jul. Han modtog også i år en åbenbaring juledag kl. 14, og Jomfru Maria gav ham et budskab. Jomfru Maria kunne også lige så godt have fortalt mig, at dette ville være min sidste daglige åbenbaring. Det gjorde hun ikke. Derfor tror jeg ikke, at det er tilfældet endnu. Det afhænger alt sammen af Gud og af Jomfru Maria. De har deres plan, og vi er her så længe, de ønsker det.

I dag er det sidste dag i det gamle år, og allerede i morgen begynder det nye år. En ny begyndelse – en ny chance for enhver til at begynde på ny.

Det nye år er helt sikkert en ny chance for os alle til at begynde et nyt liv, med en ny begejstring. Alt det kan vi gøre, når vi begriber og tager imod, hvilken stor nåde Gud giver os fra dag til dag.

Personligt tænker jeg, at mange ikke er sig det bevidst, selv efter 31 år. Ingen, hverken fra sognet eller pilgrimme, er sig bevidste om det, der sker. Hvis vi var bevidste om den nåde, der kommer os i møde i denne tid, så ville alt være anderledes. Jeg fornemmer, at vi alle langsomt bliver trætte, og der bliver talt mindre og mindre om Gud, om Jomfru Maria og om budskaberne og meget mere om petitesser, om ting af jordisk interesse eller andre uvigtige ting. Mange mennesker kommer til Medjugorje med ønsket om åndelig eller fysisk helbredelse. Gud og Jomfru Maria ske tak og lov, at nogen også oplever det. Men hvad er Guds vilje?

Gud ønsker, at vi alle en dag lever i Hans evighed, som Han har forberedt for os. Derfor må vi følge Hans kald gennem Jomfru Maria, som Han sender til os gennem alle disse år. Vi må sætte Gud på førstepladsen over alle disse jordiske ting, for hvilken gavn har vi af hele denne jord, hvis vi mister Gud og evigheden?

Du er via åbenbaringerne forbundet med Himlen hver dag. Mange mennesker ville længes efter bare at være ét sekund i Himlen. Hvordan er din følelse ved at være i Himlen?

Vi seere ville være meget lykkelige, hvis mange mennesker kunne gøre denne erfaring. Fordi jeg ved, at hvis de havde kunnet være bare ét sekund i Himlen, så ville de være helt anderledes. Der er mange ting, de gør i dag, som de ikke ville gøre. De ville ikke længere binde sig fuldstændig til det jordiske liv og tænke, at det er det eneste liv. Men Gud og Jomfru Maria har udvalgt os og skænket os den nåde, at vi kan se og være i Himlen.

Det er ikke let at være i Himlen hver dag, at komme tilbage til denne verden og fortsætte det normale liv. Takket være Jomfru Maria, at hun giver os kraften til at kunne leve imellem disse to verdener.

Marija, du ønsker, at så mange mennesker som muligt lever budskaberne, og alt hvad Jomfru Maria kalder os til. Hvis vi har forstået det ret, har du oprettet et center for bønnen her. Kan du fortælle os, hvordan dette center virker?

Jeg håber, at jeg her kan begynde et reelt arbejde med pilgrimmenes spiritualitet. Det er et ønske, jeg har haft i årevis, siden den nu afdøde fader Slavko åbnede et hus for stilhed og bøn. Jeg erindrer stadig tiden med fader Slavko, hvor vi begyndte med at have stunder i stilhed og bøn. Efterfølgende mødtes vi flere gange her hos mig og talte om forløbet. Vi talte bl.a. om, at øjeblikket ville komme, hvor mennesker ville komme til Medjugorje primært for at søge åndelige værdier. Det er sikkert. Vi vil kunne tilbyde dem stadig mere af åndeligt indhold og fylde. Hvad giver vi pilgrimmene i dag? Vi tilbyder dem en seng, et måltid mad og et lille smil. Alt det har de også andre steder – og også bedre. Vi må give pilgrimmene Gud og Jomfru Maria.

Hvis vi ikke lever det, hvem vil så leve det? Hvem vil give dem det? Derfor har Medjugorje ingen fremtid, hvis vi ikke tager imod Jomfru Maria og hendes budskaber. Alt omkring os vil forgå, og menneskene vil ikke komme mere, fordi de ikke finder, det de søger.

Du ønsker altså at skabe et konkret sted, hvor du kan tilbyde dét? Vi kan se, hvad du forsøger at ville give pilgrimmene, men hvordan kan mennesker, der ikke er seere, virkeliggøre det?

Mit mål er ikke, at jeg skal være her og lede alt personligt. Jeg forsøger at grundlægge en organisation, som forestår alt. For eksempel er der i de forgangne år kommet mange frivillige til mig. Dem vil jeg først og fremmest begynde at arbejde sammen med, så de selv lever budskaberne, at de bringer dem videre, for at alle kan være tiltagende overbevist om den nåde, der udgår fra Medjugorje.

Hos mig, i dette center for fred og bøn, er der flere mennesker, der arbejder her hver dag. Kokke, leverandører, receptionister…, og jeg beder sammen med dem. De gør ikke bare deres arbejde. På den måde forstår de lettere deres arbejde som et kald. I går var det søndag, og vi har indrettet os sådan, at alle, der arbejder i huset, kan gå til messe i kirken.

Det er begyndelsen af det, jeg allerede har talt med fader Slavko om mange gange. Det var lettere for mig at begynde på her i Medjugorje, fordi jeg har hjemme her. Jeg har fundet en bank, som har accepteret min idé og mit ønske, og herefter har vi stille og roligt virkeliggjort det. Vi har oprettet et sted, og jeg kan i dag helhjertet sige: Der findes et center for faste og bøn, hvor Jomfru Marias budskaber leves.

Kan du forestille dig, at dit center bliver et initiativ, som vil vække et ønske i andre mennesker om at deltage i at leve budskaberne og orientere sig efter dem, mere end efter at udvikle stedet som et turistområde.

Det er helt sikkert mit mål. Med Guds hjælp ønsker jeg, at stedet bliver en impuls, også for andre her i Medjugorje, som åbner hoteller og pensioner: At de ikke bygger hoteller, men udvikler huse til træning i åndelighed. Jeg har gode venner i Skotland, som jeg har kendt siden åbenbaringernes første tid. De har for lang tid siden, efter deres ophold i Medjugorje, forvandlet deres hotel til et sted for åndelig udvikling. I dag er der et af deres børn, Magnus Mac Farlane-Barrow, der leder et stort projekt for sultende børn i Afrika, som hedder ”Mary’s Meals” (”Marias Måltider”). Jeg håber, at øjeblikket også vil komme her, at Medjugorje aktivt begriber og tager imod nåden, at vi arbejder med oprettelse og vedligehold af overnatningsmuligheder, som før, men med udgangspunkt i åndelighed, mere end i jordiske interesser. Der findes allerede mange familier, der lever sådan. Der er familier, der ikke kun ser på pengene, som materiel værdi, Gud ske tak og lov for, at disse dejlige sjæle findes her i Medjugorje, som på deres egen dybe og enkle måde vil følge deres kald om at leve i tjeneste for Jomfru Marias budskaber.

Der findes mange mennesker, der gerne kommer til Medjugorje for at tilbringe nogle uger her, for at leve Jomfru Marias spiritualitet. Vil du kunne sikre gode betingelser for disse mennesker, der måske vil komme en hel måned?

Ja, det gør vi allerede. Vi har unge frivillige her. En af dem gør for eksempel kapellet klar. Han forbereder alt før åbenbaringen – han er ansvarlig for opstilling af Jomfru Maria-statuen og blomster. En anden giver vidnesbyrd fra centret for bønnens centrum og fortæller om stedet her, for dem der ikke ved noget om det. Alle, der er her, har deres egen dagsplan, for at de kan gå i kirken til tilbedelsen, på åbenbaringsbjerget, på Križevać, og for at de også har tid til personlig bøn og fred.

Kan du fortælle os, hvad din rolle er i alt det?

Først og fremmest ønsker jeg at bede for alle dem, der er her, og personligt opmuntre dem til bønnens vej og til forståelse af Jomfru Marias budskaber. For nogle dage siden var her nogle klostersøstre, som gennemførte personlige åndelige øvelser. Jeg gik sammen med dem på åbenbaringsbjerget og på Križevać. Derefter gik vi ind i kapellet og tilbragte en tid med bøn foran korset.

Tak, Marija, for denne udførlige samtale. Vi håber, at du kan virkeliggøre dit længe nærede ønske. Måtte Gud og Jomfru Maria hjælpe dig dermed.

 Samtalen blev ført af Vitomir Damjanović og Sabrina Čović-Radojičić.

Kilde: Nyhedsbrevet Gebetsaktion nr. 108-2013