Medjugorje – en fredens flamme

Samtale med seeren Marija den 1. januar 2016 i Medjugorje

Vi er i dag kommet til Medjugorje og er meget glade for, at vi kan mødes med dig, Marija. Kan du fortælle os om dit sidste møde med Jomfru Maria?

Jomfru Maria er vidunderlig smuk. Hun bærer en grå kjole, et hvidt slør og en stjernekrone.

Ved enhver festdag, således også den 1. januar, den hellige Gudsmoder Marias højtidsfest, kommer hun dog i en festligere kjole med indvævede guldtråde, endnu smukkere end ellers. Jomfru Maria kommer næsten altid med glæde, og hun er altid ung. I Himlen findes ingen gamle mennesker. Man er altid ung. Jomfru Maria kommer ofte med engle ved sin side, som f.eks. ved usædvanlige åbenbaringer med tre eller fem engle. Englene har vinger og ser ud som små børn.

Jomfru Marias ønske er: ”Bed, bed, bed! Nærm jer Gud, åbn jer for Ham, tænk på Ham, tænk på helligdommen, tænk på det evige liv!” Det, Jomfru Maria på særlig måde ønsker af os, er, at vi kommer Gud lidt nærmere hver dag. Det har været hendes ønske lige fra begyndelsen. Mennesker spørger: ”Er der noget nyt?” Nyt er, at Jomfru Maria er med os endnu, og det er det vigtigste.

Der findes meget ufred i verden. Jomfru Maria er kommet gennem 34 år og har præsenteret sig som Fredens Dronning. Hvordan ser du på det nye år?

Jomfru Maria har i dette hellige år, Barmhjertighedens år, sagt, at vi ikke har nogen fremtid uden Gud, at satan er stærk, og at hun selv inviterer os til at vende tilbage til Gud. Vi skal vie vores liv til hendes hjerte og hendes Søns hjerte. På den måde vil vi ikke være bange. Et stort problem i dag er, at mennesker er præget af angst for fremtiden. Netop dér ansporer Jomfru Maria os, giver os mod og gentager, at freden er i Gud.

Mange mennesker er bange for fremtiden, for krig og for terror. Hvad kan vi gøre imod det?

Jomfru Maria siger tit: ”Bed for mine anliggender.” Ofte er vi ikke bevidst om, hvor magtfuld bønnen er. I år, i Barmhjertighedens år, vil mange mennesker, efter tragedien i Paris, være bange for at tage til Rom af frygt for terroranslag. Frygten har grebet os. Jomfru Maria har forsikret os om, at vi i Gud altid har freden. Hos Gud findes ingen frygt. Når angsten griber os, så kommer denne angst kun fra det onde. Frygt kommer ikke fra Gud.

I kirken bliver satan ofte tiet ihjel. I budskaberne siger Jomfru Maria ofte, at satan er stærk. I hvilken forstand er han stærk?

Han virker igennem os, og han virker imod os, han virker på tusinde måder. Jomfru Maria inspirerer os til at vie os til sit hjerte og til sin Søns hjerte.

Hvordan kan vi bedst beskytte os mod den onde ånd?

Det gør vi ved at bede, ved at vie os til Jomfru Marias hjerte og ved at leve for Gud, så vi bliver bevidste om, at vi er med Gud, og at vi ingen fremtid har uden Gud. Jomfru Maria siger altid, at vi skal være bevidste om, at dette liv er forgængeligt. Hun inspirerer os vedholdende, også i det seneste budskab om, at vi skal længes efter Himlen.

Marija, vi har allerede kendt hinanden meget længe. Tiderne har ikke altid været lette. Hvorfra modtager du så megen kraft? Jeg så dig i dag, da du var sammen med pilgrimmene. Du smilede hele tiden og udstrålede Jomfru Marias kærlighed.

Jeg tænker, at et menneske der beder, som er troende, er et positivt menneske. Jomfru Maria har lært os, og det er vi hver dag bevidste om, at vi uden Gud ingen livsvilje har. For hvad har vi i dag, hvis vi ikke har Gud? Gennem sine budskaber har Jomfru Maria lært os helt fra begyndelsen, at vi skulle være positive, åbne mennesker, ikke kun overfor livet, men også overfor den glæde og kærlighed Gud giver os. Ofte ser vi nemlig, at politiske ideologier forfører os på forskellige måder.

Jomfru Maria erindrer os altid om, at alt verdsligt er forgængeligt. Kun Gud er den, der forbliver evigt.

Medjugorje har forandret sig meget som landsby. Den har mange venner, der er meget lys, men der er også mørke fra mennesker, der udøver kritik. Hvad mener du, er den største gave, Medjugorje kan give verden?

Det smukkeste, det stærkeste, vores rigdom, det er Jomfru Maria – alt er ingenting uden Jomfru Maria. Medjugorje har ingen fremtid, ingen kærlighed, ingen tro, intet håb, ingen godhed uden Jomfru Maria. Hun er den, der forbinder Himlen med jorden. Jomfru Maria er den, der ansporer os til godhed.

Hvad er det, der gør Medjugorje til noget særligt? Hvorfor kommer så mange mennesker fra hele verden hertil?

Efter bønnen i dag kom en ung mand til mig, en afholdt fodboldspiller fra Italien. Han bad og sagde: ”Jeg føler, at der er noget galt med mig. Jeg gik til en exorsist, og vi gik igennem forskellige afsnit i mit liv; nu er jeg kommet til Medjugorje for at finde fred.”

Denne fred finder mange mennesker her. Det er ikke vigtigt, hvem der kommer, om vedkommende er syg eller rask, rig eller fattig, om man søger fred eller kærlighed, livsglæde eller hvad som helst. Der er mange mennesker, der søger fordybelse og sjælefred; det som verden ikke magter, men som kun Gud kan give os.

Hvordan ser dit liv ud? Lever man som seer noget mere tilbagetrukket?

Så snart vi bare går udenfor huset, møder vi mennesker og afgiver vidnesbyrd. Vi er blevet til et tegn, et tegn for håb, for tro – et tegn på Guds kærlighed og Jomfru Marias tilstedeværelse her iblandt os. Vi er tvunget til at afgive vidnesbyrd, fordi menneskene ved, hvem vi er. For de er nysgerrige, og ofte møder jeg mennesker, som har et stort ønske om at høre og erfare mere om Gud og om Jomfru Maria.

Hvad tænker du, at kirken særligt i Barmhjertighedens år vil forkynde os?

Det er sikkert den barmhjertighed, som pave Frans har ansporet os til i årevis, ligesom Jomfru Maria har gjort det. Hun ønsker, at vi er barmhjertige overfor både os selv og overfor andre. Vi skal begynde et nyt liv i dette Barmhjertighedens år. Jomfru Maria siger: ”Beslut jer for helligheden! Beslut jer for Gud! Beslut jer for, at I fra dag til dag lever mere i Gud! Det er det, Jomfru Maria ønsker af os i Barmhjertighedens år.”

Du har allerede talt meget om at bede, lever du i bønnen? Har du selv freden i dig?

Jeg bestræber mig på det. Det betyder at vokse mere og mere i freden, i helligheden og i fasten. Det er noget, man kan beslutte sig for. Hvis man virkelig ønsker det, så har man tid både til bøn, Gud og vennerne.

Du var i Wien for 2½ måned siden. Hvordan husker du mødet med kardinal Schönborn?

Fredsbønnen i Stefanskirken i Wien er blevet en tradition. Det var som sædvanligt på et højt spirituelt plan takket være kardinal Schönborn, som er en ven af Medjugorje. Han fejrede den hellige messe og ledte forbønnen. Han har hverken trukket sig tilbage eller gemt sig. Han ser Medjugorje positivt. Det er dejligt, og I kan være stolte af, at han som kirkemand har forstået Medjugorjes frugter. En fyldt katedral afspejlede frugterne af de levende bedegrupper i Wien og i hele Østrig.

Hvis du kunne ønske, hvad ville du så ønske for 2016, af kirken, af præsterne og af pilgrimmene.

Fred! Hvis et menneske har fred i hjertet, så er det vedkommendes største rigdom. I dag er Jomfru Maria kommet og har inviteret os alle; som Fredens Dronning kalder hun os. Der findes stadig krige, der findes stadig så mange mennesker, der dræber, der dør, der flygter fra krig og drukner i havet. Den største rigdom er freden. I aften, ved forbønnen for årsskiftet bad jeg også: ”Tak Herre, for det gamle år, giv os freden i det nye år!” For det er det vigtigste. Når vi har freden, så har vi også alt andet.

Kilde: Nyhedsbrevet Gebetsaktion nr. 120-2016