Tak Gud for Medjugorje

Samtale med Marija Pavlović-Lunetti, den 25. juni 2008 i Medjugorje

Marija, i dag er det den 25. juni, og for et par minutter siden har du set Jomfru Maria og talt med hende. Kan du fortælle os noget om dit møde med hende.

Jomfru Maria var fyldt med glæde og viste sig i en festlig gylden klædning. Hun mindede mig om de første dage, fordi det netop i dag er årsdagen for mit første møde med Jomfru Maria. De ved vel, at Jomfru Maria viste sig for Mirjana, Ivanka, Vicka og Ivan for første gang den 24. juni 1981, og at de løb væk. Jeg var ikke med dem den dag. Først den 25. juni viste Jomfru Maria sig også for mig. Da begyndte for mig den vandring, der nu efterhånden har varet i 27 år.

Disse 27 år er gået meget hurtigt. Jeg har stadig daglige åbenbaringer og særligt den 25. i måneden får jeg et budskab til hele verden. Således har Jomfru Maria også i dag givet mig et smukt budskab, som lyder :

”Kære børn! Også i dag, med stor glæde i mit hjerte, kalder jeg jer til at følge mig og til at lytte til mine budskaber.
Vær glade bærere af fred og kærlighed i denne verden uden fred.
Jeg er hos jer, og jeg velsigner jer alle med min Søn, Jesus, Fredens Konge. Tak, fordi I har svaret på mit kald.”

Når vi læser dette budskab, så ser vi, at det er gennemsyret af stor fred og stor glæde. Præcis sådan så Jomfru Maria også ud. Hun var fuld af glæde og ønskede, at vi skulle modtage og leve budskabet i glæde. Jomfru Maria ønsker at fortælle os alle, at vi skal være glade, og at vi skal bringe den glæde ud til andre. Der er brug for så mange mennesker som muligt til at forkynde det glade budskab, for på den måde at vække troen. Jeg ser jævnligt mennesker i Medjugorje, der lever Jomfru Marias budskaber, og alligevel er kede af det. Men Jomfru Maria inviterer os alle til at være særligt glade. Jeg erindrer, at Jomfru Maria for mange år siden har sagt igennem os, at vi allerede her på jorden skal begynde det himmelske liv, altså at leve som i Himlen. Hver enkelt af os har helt sikkert sit kors, sine problemer og vanskeligheder. Derfor siger Jomfru Maria da også, at vi allerede nu skal begynde at tænke over det nye liv i Himlen. Da vil Himlen komme ind i vore hjerter, og vi vil have lettere ved at bære vore kors og på denne måde opnå livet i Himlen. Lige præcis dette skulle være vores største glæde – at vide, at vi er forgængelige væsner her på denne jord. Målet i vores liv skal ikke være livet på denne jord, men forberedelsen på et nyt liv, som vi får efter dette jordiske liv. Jomfru Maria kalder os til allerede nu at leve sådan, at vi en dag vil kunne leve i glæde og i kærlighed med hende i Himlen.

Marija, hvad har hidtil været det sværeste for dig i livet? Har du i den forbindelse bedt Jomfru Maria om at hjælpe dig ?

Der findes ikke noget menneske i verden, der ikke har en eller anden form for vanskeligheder eller en eller anden form for kors, men vi er nødt til at være bevidste om, at vi netop igennem dette kors kan opnå det andet liv, sådan som Jesus Kristus har vist os ved Sit eksempel og derved har skabt en bro til vores Himmelske Fader.

For mig selv er adskillelsen fra Jomfru Maria det vanskeligste. De kan ikke forestille Dem, hvad det vil sige, hver dag at være i Himlen med Jomfru Maria – og det i meget kort tid – for så at måtte vende tilbage til dette jordiske liv.

Alle seerne her i Medjugorje oplever dette som et tungt kors. Men der findes heller ikke større glæde end dette øjeblik, hvor man ved, at Jomfru Maria vil komme, og man skal gense hende og tale med hende.

Det er to fakta, som ikke er til komme udenom. Først den store glæde over, at Jomfru Maria kommer og så den store smerte og sorg, fordi hun går præcis derhen, hvor vi alle længes efter at komme hen.

Jeg siger tit, at det for mig hver gang er som at dø, når Jomfru Maria går med ordene “Gå i fred!”

Da er jeg allermest ked af det, og jeg bliver bevidst om, at jeg ikke ser hende igen før næste dag. Men det faktum, at hun den kommende dag, ved samme tid, på ny vil komme igen, vækker i mig en stor glæde, og derved bliver det lettere for mig at acceptere, at hun går igen. Hvor længe åbenbaringerne varer, ved jeg personligt ikke. Vi har spurgt Jomfru Maria engang, og hun har givet os et kort svar, der lyder: “Mine kære børn, er jeg allerede blevet kedelig for jer?” Siden dengang har vi aldrig senere spurgt Jomfru Maria, hvor længe hun endnu vil blive.

Du er nu voksen og har en familie, og dine børn er også ved at vokse op. Oplever du disse møder med Jomfru Maria på samme måde i dag, som i din ungdom ?

Det er normalt, at jeg er blevet voksen, at alt er anderledes – ligesom også den Hellige Paulus siger i den Hellige Skrift: ”Da jeg var barn, talte jeg som et barn, forstod jeg som et barn, tænkte jeg som et barn. Men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnlige” (1 Kor 13,11). Jeg kan sige det samme om mig, idet også jeg nu, efter 27 års samvær med Jomfru Maria, er blevet voksen. Jeg forstår mere og mere, og der ud fra forsøger jeg at give mere konkrete, dybe og alvorlige svar.

Ved min første åbenbaring – jeg erindrer, at jeg dengang var en ung pige på 15 eller 16 år, – da virkede alt anderledes på mig. I dag tænker jeg dybere og ved mere. Jeg ved meget, først og fremmest fordi vi allerede har været så længe i Jomfru Marias skole, som hun leder os ind i.

Jomfru Maria fortæller os meget, som vi aldrig selv ville kunne erfare. Hun taler med os, som to meget gode venner ville tale med hinanden. Jomfru Maria er åben og fortæller os altid alt med en kærlighed, således at vi selv undrer os over, hvor meget hendes liv er gennemtrængt af kærlighed. Denne hengivenhed, opmærksomhed og kærlighed kan vi ikke beskrive med menneskelige ord. Det er en følelse, som vi kun kan erfare i mødet med hende.

Er du et lykkeligt menneske ?

Ja, jeg er et meget lykkeligt menneske, og jeg føler, at jeg er blevet kaldet af Gud og Jomfru Maria på en særlig måde. Dette kald forsøger jeg at virkeliggøre fuldt ud, sådan som Jomfru Maria ønsker det af mig. Jeg tænker, at min familie ikke længere kun er min lille familie, men er i familie med alle, der ved sig kaldet af Medjugorje, og som tager imod Jomfru Marias budskaber og følger den vej, som hun leder os ad.

Vi kan kun takke Jomfru Maria, fordi vi som en særlig, udvalgt og stor familie bliver synlige og kendt i verden, hvorved – og endnu vigtigere – denne familie vokser og bliver større dag for dag.

Det menneske, der tager imod Gud, troen og Kirken gennem Jomfru Maria, er med sikkerhed en meget stor gave til os alle i denne svære tid.

Derfor en stor tak til Gud for den gave, som Medjugorje er, at Han har tilladt, at Maria kommer til os. Det er store ting for vores trætte verden, som er så belastet med uvæsentlige ting. Lad os ikke glemme, at vi lever i en stor nådes tid – en tid, hvor der på usædvanlig vis udgydes stor nåde i form af Guds enorme uselviske kærlighed.

Marija, på egne vegne og på vegne af alle vore læsere, takker vi dig for din udholdenhed i disse 27 år!

Tak Gud! For mig er det en stor glæde, at jeg kan være et vidne for Jomfru Maria, at jeg får lov til at være hendes udstrakte hånd i verden og til på denne måde at være budbringer af hendes glade budskab til alle – særligt dem, der endnu ikke har erfaret Guds kærlighed, og som ikke tror på Gud.

For os seere er det er det en stor opmuntring, når vi ser og erfarer, at mennesker er vendt tilbage til Gud og er begyndt at leve et helt nyt liv på baggrund af disse budskaber fra Jomfru Maria.

Det er Guds fortjeneste og Jomfru Marias, og vi er overlykkelige, fordi vi kan være budbringere mellem Gud og mennesker.

Det er helt sikkert den største gave for os, og derfor ofrer vi os gerne endnu mere for Jomfru Maria og for Gud, således at endnu flere mennesker kommer Gud nærmere. Enhver, der følger og lever Jomfru Marias kald og budskaber, kommer automatisk til at blive Jomfru Marias udstrakte hånd i verden af i dag.

Kilde: Nyhedsbrevet ”Gebetsaktion” nr. 89; 2008