Uden Gud har I ingen fremtid

Uddrag fra et vidnesbyrd, som Marija Pavlović-Lunetti holdt for pilgrimme den 24. juni 2013 i Medjugorje

Marija Pavlović-Lunetti er en af de seks seere, som Jomfru Maria har udvalgt som sine vidner.

Den første dag Jomfru Maria åbenbarede sig for seks seere, den 24. juni 1981, var Marija og Jacov ikke tilstede ved åbenbaringen. De seks var Ivanka, Mirjana, Ivan Dragićević, Vicka, Milka Pavlović, Marija Pavlović’ søster og Ivan Ivanković. Marija og Jacov kom først til på andendagen, da Milkas og Ivan Ivanković’ forældre ikke tillod dem at deltage i Jomfru Marias møder med seerne. På denne åbenbaringernes anden dag havde seerne
lejlighed til at tale med Jomfru Maria. Denne dag fortalte hun dem, at hun er Fredens Dronning. Fra denne dag udvalgte Jomfru Maria de seks seere til sine apostle.

Fra da af og frem til i dag har pilgrimme besøgt Medjugorje, hvor talrige omvendelser og helbredelser siden har fundet sted. Særligt på årsdagen kommer mange pilgrimme fra hele verden. Aftenen før årsdagen, den 24. juni, talte Marija ved alteret udenfor kirken, om sine erfaringer. De erfaringer hun har gjort sig gennem møderne med Jomfru Maria gennem de sidste 32 år. Vi bringer her det vigtigste fra hendes vidnesbyrd.    

Jomfru Maria har udvalgt dette sogn og begyndte at give budskaber her. Ofte siger Jomfru Maria: ”Kære børn, jeg er jeres Moder”, og hun gentager det meget tit, for at vi aldrig skal glemme det. Tilsvarende siger hun: ”Omvend jer til Gud, fordi uden Gud har I ingen fremtid”. Om vi så end ejer alt i hele verden, så hjælper det os ikke, fordi vi før eller siden kommer til at efterlade alt. Vi kan nemlig ikke tage noget som helst med herfra. Hvis vi således ejer alt, bare ikke Gud, hvad har vi så egentlig? Ingenting! Gud har skabt os i sit billede, derfor er vi ingenting uden Gud.

Jomfru Maria kom ind i vores verden for at kunne vejlede os, undervise og forandre os. Jomfru Maria fortæller os, at hvis vi fortsætter, som vi hidtil har gjort, så har vi hverken fremtid eller del i det evige liv. Derfor beder Jomfru Maria os om at skrifte og vælge en præst som åndelig vejleder. Sig fra overfor synd og begiv jer ad hellighedens vej. På denne måde begyndte Jomfru Maria at lede sognet Medjugorje.

I begyndelsen spurgte mange sig selv, hvorfor taler Jomfru Maria sådan til os? Særligt dem, der afviser Medjugorje, siger, at Jomfru Maria kommer med for mange budskaber. Men vi ser, at Jomfru Maria går den lige vej, og hun vil fortælle os, vejlede os i, hvordan vi før eller senere kan vandre til hendes ubesmittede hjerte. Lige netop det ønsker hun sig. Jomfru Maria inviterer os, hun elsker os, hun kalder os sine kære børn. Vi erindrer alle scenen på Golgata, hvor Jesus siger til Sin mor: ”Moder, se dér er din søn”, og til Johannes sagde Han: ”Se, dér er din Moder!” Se, også vi hører til disse børn, som har fået denne arv via Johannes.

Således er også vi blevet til Guds børn, til børn af Jomfru Maria. Vi er, som Guds Moder siger, blevet en udstrakt arm i denne Gudløse verden. Hvem er denne udstrakte arm? Jeg, du, vi alle? Det er det, Jomfru Maria vil. Jomfru Maria regner med os. Ikke kun med 100 af os, eller 1.000, 3.000, 30.000 eller 300.000. Nej, Jomfru Maria regner med os alle! For hende er vi alle vigtige, hver eneste af os.

Jeg husker tilbage på de første tre dages åbenbaringer, vi var dengang stadig børn. Vi mødte unge, der havde vanskeligheder med stoffer og alkohol, fordi de under kommunismen havde lært, at der ikke findes nogen Gud, at Han ikke eksisterer. Derfor behøvede man slet ikke først at begynde at tro på Ham. Sådan talte marxismens lærere til os dengang og lagde særligt vægt på forståelsen af, at religion er opium for folket. Overvej engang, hvordan jeg havde det, da jeg så Jomfru Maria. Hvem havde ret? Læreren eller Jomfru Maria? Vi blev forført med denne forarmede, dumme ideologi, mens Jomfru Maria belærte os om bønnens og omvendelsens vej.

Jomfru Maria har nu allerede åbenbaret sig gennem lang tid, og hun gentager uophørligt: ”Bed, bed, bed.” Når I vender hjem fra Medjugorje, vil I have tid nok til både at handle og sørge for at få mad. Supermarkeder over hele jorden tilbyder alt, hvad der er brug for. Men det bjerg, hvor Jomfru Maria åbenbarer sig, det findes kun i Medjugorje. Her er også Korsbjerget, ” Križevać”. Jomfru Maria har udvalgt denne lille plet jord for at vække os, for at fortælle os, at hun er vores Moder.

Gå derfor tilbage til jeres forældre og jeres kære. Hvis I tænker på Jomfru Maria med jeres hjerter, så vil I hver især, når I kommer hjem, være vidner om jeres oplevelser og erfaringer. Vi kommer til at gøre os umage med vores børn, som er langt borte fra Gud, og med alle vore familiemedlemmer, såvel mænd som kvinder. Vi vil bede for dem. Vi kommer til at være et eksempel for dem igennem vores liv. Vi kommer også til at bringe ofre og vandre op ad bjerget.

Jeg mindes en kvinde, som jeg har lært at kende her i Medjugorje. Det var en kvinde med en vis portion stolthed. Hun dyrkede sport og havde sit eget apotek. Hun var meget opmærksom på sin ydre fremtræden, hvordan hun klædte sig, hvad hun spiste, og hvordan hun kunne forbedre sit udseende endnu mere. Mange kvinder kom til hende for at få rådgivning om, hvordan de selv kunne få endnu pænere udseende. En dag sagde hendes mand til hende, at han gerne ville have hende med til Medjugorje på deres bryllupsdag. Hun takkede ja, men kun én dag. Jomfru Maria ventede hende her og førte hende ind på en endnu bedre vej. På denne ene dag i Medjugorje forandrede kvinden sig fuldstændig, og hun gav sig helt hen til Jomfru Maria. Kvinden havde fire børn og blev nu til forbillede for alle i huset. Hver morgen står hun op kl. 5, løber sin sædvanlige tur og beder nu også Rosenkransen.

I er kommet til Medjugorje for at lære at bede og for at være hos Gud og hos Jomfru Maria. Ingen ved hvad der venter os den dag i morgen, måske får I aldrig lejlighed til at komme til Medjugorje igen. Derfor siger jeg til jer pilgrimme, og jeg vil gentage det: ”Spild ikke jeres tid i Medjugorje, udnyt tiden og bed.” Det er nådens tid for os alle, ligesom Jomfru Maria en dag sagde til Jacov: ”Fra i morgen får du ikke længere daglige åbenbaringer.” Nu tænker han tilbage til den tid og ville gerne fortsat have set hende hver dag. Når vi mødes så spørger han mig: ”Hvordan var det i går, Marija?” Tit ser jeg en tåre i hans øjenkrog.

Jeg spørger ofte mig selv, hvorfor jeg stadig har daglige åbenbaringer? Og hvorfor har han ikke? Spørgsmålet ”hvorfor” stiller vi jævnligt os selv. Vi er ikke de bedste, og vi er alle syndere, men vi må nære og pleje ønsket i hjertet, om at ville være bedre og om at ville omvende os. Vi må vise os værdige til at være børn af Jomfru Maria. Derfor må vi begynde at tænke over det, fordi så længe vi føler os som Jomfru Marias børn, så vil vi hver dag blive bedre og vil selv kunne virke som små apostle – såvel i vore familier som i vore lokale menigheder.

Vi skal danne bedegrupper, hvor vi kan støtte hinanden. Vi skal gøre os umage med at lære rosenkransbønnens mysterier at kende. Vi kommer til dagligt at føle os rigere og mere tilfredse. Så vil Gud ikke længere åbenbare sig for os et sted over skyerne i det fjerne, men direkte i os – i vore hjerter.

Jesus har jo fortalt os: ”Hvor to eller tre er forsamlet i Mit navn, der er Jeg midt iblandt jer.” I Jesu navn kommer vi til at begynde et nyt liv, for os, for verden, for vores kultur, vores fremtid og for vore børn. Engang hvor jeg var på Sicilien, viede alle, der var til stede ved åbenbaringen, sig til Jomfru Marias ubesmittede hjerte, også de tilstedeværende politikere. Da sagde Jomfru Maria til mig: ”I kommer ikke til at fortryde, at I har viet jer selv til mig, hverken jer selv eller jeres børn eller børnebørn.”

Kære pilgrimme, jeg vil også ønske for alle jer, der er kommet her til Medjugorje, at Jomfru Maria kan virke igennem jeres hjerter, gennem jeres omvendelse, gennem jeres indvielse til Jomfru Marias ubesmittede hjerte, og at hun også kan sige til jer: I vil ikke komme til at fortryde det, hverken jer, jeres børn eller børnebørn. Hver gang Jomfru Maria åbenbarer sig for mig, vil jeg bede for jer alle, for jeg er sikker på, at I allerede er i Jomfru Marias hjerte. Jeg vil også bede for alle jeres anliggender, for alt hvad I har på hjerte og ligeså for alle dem, der blev derhjemme, fordi de på grund af alderdom, sygdom eller af andre grunde ikke kunne komme med.

Som afslutning på dette vidnesbyrd vil jeg takke Gud og Jomfru Maria for al den nåde, der er blevet os givet gennem disse 32 år.”

Kilde: Nyhedsbrevet ”Gebetsaktion” nr. 110-2013