Vi er alle lige overfor Gud

Interview med Marija Lunetti-Pavlović i Medjugorje
den 26. juni 2005

Marija, i går var det 24-års dagen for Guds Moders daglige åbenbaringer i Medjugorje. Hvordan har du oplevet disse dage?

Det er en stor glæde for os seere at være i Medjugorje på årsdagen. Sammen med mine børn ankom jeg fra Italien i begyndelsen af de ni dages Novene-bøn forud for årsdagen. Jeg håber, at de pilgrimme, der har mulighed for at være her, også kommer til at opleve en stor glæde.

At være her er i fællesskab at takke Jomfru Maria for den store nåde, som hun har givet os ved sin tilstedeværelse gennem alle disse år og ved at gå i forbøn hos sin Søn. For nogle dage siden blev et sygt menneske fuldstændig helbredt på Åbenbaringsbjerget. Jeg har hørt, at der i disse dage skulle have fundet endnu en fuldstændig helbredelse sted. Og når vi oplever den nåde, som Gud skænker os ved ikke kun at helbrede pilgrimmenes hjerter og sjæle, men også deres legemer, så kan vi kun sige en stor TAK til Gud og Jomfru Maria.

Man oplever og ser her, at bønnen er meget intens. Man oplever også, at pilgrimmene er parate og åbne for Guds nåde, og derfor lader Gud sin uendelige nåde strømme ud. Her i Medjugorje oplever vi på en særlig måde, at Jomfru Maria utrætteligt går i forbøn for os hos den himmelske Fader. Det siger Jomfru Maria gentagende gange i sine budskaber: ”Kære børn, jeg går i forbøn for jer hos min Søn…”

I løbet af disse dage har der været mange pilgrimme i dit hjem. Der var også nogle biskopper, som ville møde dig. Hvad har du fortalt dem?

Uanset hvem der besøger mig, om det er pilgrimme, præster eller biskopper, så fortæller jeg dem altid det samme. Det væsentligste er, at vi alle lever budskaberne, som bliver formidlet gennem Jomfru Maria. Ofte sammenligner jeg det med ligningen fra Evangeliet, da Maria til brylluppet i Kana siger, at der mangler vin (Johs. 2, 1-11). I dag kan man sige, at det er troen, der mangler. Derfor beder Jomfru Maria os utrættelig om at være dem, der aflægger vidnesbyrd, som overleverer det til andre, og hun indbyder os til at gå vejen mod hellighed på sådan en måde, at de andre bliver omvendt derved. Jomfru Maria tilskynder os til det hver eneste dag, uden undtagelse, uden hensyn til hvilken tro eller hvilken nationalitet vi har. Vi er alle lige overfor Gud, og som sådan overbringer Jomfru Maria os til Ham gennem forbøn.

På årsdagen modtog du åbenbaringen sammen med Ivan. Du modtog også det månedlige budskab. Vil du fortælle os noget om åbenbaringen og om budskabet?

Åbenbaringen var meget smuk. Jeg blev meget glad under min samtale med Jomfru Maria. Hun gav mig også det månedlige budskab, som jeg hver måned nedskriver, og som så bliver givet videre til hele verden. Jomfru Maria var i meget godt humør og glad. Det glæder mig at være formidleren mellem Jomfru Maria og menneskene, som Jomfru Maria forklarer: ”Kære børn! I er mine udstrakte hænder i denne verden”. På årsdagen opfordrede Jomfru Maria os til på en særlig måde at være apostle, dèr hvor vi bor. I budskabet takkede Jomfru Maria os på en særlig måde for vores offervilje. I løbet af disse dage har virkelig mange mennesker vist deres offervilje ved at gå op på Åbenbaringsbjerget eller op på Križevac. Mange har også fastet for Jomfru Marias intentioner og har i de forløbne 24 år også gjort mange andre ting. Hendes tak for vores samarbejde viser os, at Jomfru Maria er en betænksom moder, som uafbrudt ledsager os, beskytter os og går i forbøn for os. Hun forlader aldrig sine børn, men bliver altid hos dem.

Under åbenbaringen var der en delegation fra Frankrig tilstede, der efter 20 år ønskede at gentage deres undersøgelser af jer. Hvordan havde du det, da alle apparater var blevet tilsluttet?

Personligt syntes jeg, at undersøgelserne var meget anstrengende. Det skete alt sammen uden særlig forespørgsel eller forberedelse. Jeg havde ikke forventet, at undersøgelserne ville blive foretaget på selve årsdagen. Jeg var lidt nervøs, da jeg vidste, at jeg også ville få budskabet. Jeg plejer ellers at nedskrive budskabet lige efter åbenbaringen, men denne gang blev jeg nødt til at vente, til apparaterne var blevet taget af.  Det var lidt ubehageligt, fordi det hele var ret specielt. Gud ske tak og lov er alt overstået vel – og må alt være sket til Guds ære. Jeg håber, at alle er tilfredse efter så mange års undersøgelser og forstår, at Jomfru Maria virkelig åbenbarer sig for os. Hvis det alt sammen har tjent til, at mange, der ikke har troet, sluttelig alligevel tror på Jomfru Marias tilstedeværelse her, så er jeg glad for, at disse undersøgelser blev foretaget på os.

Hvordan reagerede Jomfru Maria, da hun så jer med apparaterne? Var der nogen forandringer i hendes ansigtsudtryk?

Undersøgelserne forstyrrede overhovedet ikke Jomfru Maria. Hun hverken forbyder os at deltage i disse undersøgelser eller tilskynder os til at deltage i dem. Hun giver os den frie vilje i alt også i dette anliggende. Vi beslutter selv, om vi ønsker at deltage i undersøgelserne eller ej. Dette var også en mulighed for, at vi kunne aflægge vidnesbyrd. Beviserne er der, det vil resultaterne vise. Jeg håber, at vi derved kan bringe endnu flere hjerter tættere på Jomfru Maria, og derfor bifaldt jeg undersøgelserne. Også selvom jeg må indrømme, at jeg er meget træt af alle de udspørgninger og undersøgelser, og at jeg ikke ved hvad mere, menneskene behøver for at kunne tage imod sandheden.

Hvad vil du sige til de pilgrimme, som ønsker at følge Guds Moder helt?

Jeg lægger altid vægt på budskabet. Jomfru Maria opmuntrer os hele tiden til, at vi tager imod og  lever budskabet mere dag for dag. Især ved at vi ved vores omvendelse lever budskabet og vandrer i hellighed på vejen i Guds fred. For at forblive i Guds fred, er det vigtigste bønnen og den hellige messe. Jomfru Maria er vores håb, og med hende har vi fået nyt liv, et nyt syn på livet. Jomfru Maria understreger hele tiden: ”Mine kære børn! Gud har givet jer jeres frihed, og med denne frihed kan I beslutte jer for, hvad I ønsker”. Jeg har – af egen fri vilje – besluttet at tjene menneskehedens ve og vel sammen med Jomfru Maria og hjælpe så meget som muligt med at redde menneskeheden. Det er min opgave, og jeg håber, at jeg opfylder den, så længe jeg lever.

Kilde: Gebetsaktion nr. 78-2005