5. Jacov Colo siger til de unge: ”Overgiv jeres liv til Maria!”

Mange unge er bange for at åbne sig for Gud og Guds Moder. Mange tænker: ”Hvordan vil mit liv blive, hvis jeg omvender mig?” Men alt, hvad man behøver at gøre, er at tænke på al den fred og glæde, som strømmer fra de unges hjerter, når de samles for at bede, og dette burde være nok til at overbevise dem om, at dette er en gave, som kun Gud kan give.

Mange spørger om, hvorfor Guds Moder har vist sig gennem så mange år. Der findes kun én grund: Hun kommer for vores skyld, fordi hun elsker os, fordi hun er vores Moder, og som mor ønsker hun, at vi skal have noget godt. Eftersom hun er vores Moder, har hun omsorg for os. Guds Moder kommer, fordi hun vil lede os til vores mål, som er Jesus Kristus. Hun har vist os vejen til sin Søn i 21 år. Det er bønnens, omvendelsens, fredens, fastens og den hellige messes vej.

Men for at acceptere alt hvad hun beder os om, behøver vi ikke at anstrenge os, men blot ganske enkelt at åbne os for Maria. I et budskab siger hun: ”Alt, hvad I behøver at gøre, er at åbne jer for mig: jeg vil gøre resten.” Vi må begynde at bede for alvor, med hjertet, og da vil vi gradvis føle fred og glæde spire inden i os.

At komme til Medjugorje bliver kun meningsfuldt, hvis vi accepterer at omvende os, at begynde et nyt liv med Gud og at tage dette nye liv med os hjem. Vi er alle kaldede til at være vidner for Maria, og når man rejser hjem fra en pilgrimsrejse til Medjugorje, har det ingen betydning, hvis man bare fortæller, at man har været der, men det betyder noget, at andre kan mærke, at man har været i Medjugorje og kan se Gud i os og kan forstå, at Han virker igennem os. Det er det vidnesbyrd, Guds Moder beder os om.

      Jeg tror, at vi mennesker endnu ikke har forstået, hvor stor Guds Moders kærlighed er til os! Tænk blot på i hvor lang tid hun er kommet til os, kun for vores skyld! Hvilken nåde! Hvordan kan vi lade være med at erindre os hendes ord i budskabet: ”Kære børn, hvis I vidste, hvor meget jeg elsker jer, ville I græde af glæde!” Og tænk på hvor ofte hun har sagt i sine budskaber: ”Tak fordi I har lyttet til mit kald”, og vi må spørge os selv, om vi virkelig har svaret på hendes kald!

       Hver dag i 17 år så jeg Guds Moder, jeg så hendes smukke ansigt, jeg oplevede hendes godhed i en moder-søn relation, og da hun sagde til mig, at hun ikke ville vise sig for mig mere undtagen på 1. juledag, tænkte jeg: ”Hvordan skal mit liv nu blive? Hvordan kan jeg leve uden at se hende hver dag?” Men senere har jeg forstået, at det ikke er vigtigt, at se hende med øjnene, og at det i stedet for er vigtigt at have hende i hjertet. Guds Moder ønsker at være i os, i hjertet af os alle, og vi skal bare åbne os for hende og lægge hele vort liv i hendes hænder.

* * *