Taler af fader Jozo og søster Emmanuel

Her er der links til taler af fader Jozo Zovco og søster Emmanuel

Et uddrag fra en prædiken holdt af fader Jozo Zovko, O.F.M.

Kun få dage før den første åbenbaring den 24. juni 1981, var han blevet udnævnt som præst for Medjugorje. På dette tidspunkt var han bortrejst til et kursus i Zagreb, og ved hans hjemkomst, var han skeptisk overfor det, der skete med børnene.

På den ottende dag efter de første åbenbaringer (1. juli 1981) forfulgte politiet børnene, som løb ind mod kirken. Fader Jozo var i den tomme kirke, hvor han bad om at blive vejledt om begivenhederne i Medjugorje, da han hørte en stemme sige “Kom og beskyt børnene”. Han var straks i stand til at skjule dem, og den aften holdt han den første messe i kirken for dem, som fulgte åbenbaringerne.

Fader Jozos efterfølgende støtte medførte myndighedernes misbilligelse, som så ønskede at bringe det hele til ophør. Han blev arresteret den 17. august 1981 og idømt 2½ års fængsel, men blev løsladt den 17. februar 1983.

Han var præst i Tihaljina nær Medjugorje, hvor mange pilgrimme besøgte kirken, især på torsdage.

I september 1991 blev fader Jozo forstander og præst ved klosteret i Siroki Brijeg.

Jeg hilser jer hjerteligt, alle jer som er kommet langvejs fra til denne øde region. Jeg ved ikke, hvad I ønsker af mig, men jeg ved, hvad Jomfru Maria ønsker af jer. Det er det, jeg gerne vil tale om. Alt det jeg siger, blev født i den samme kærlighed, i det samme hjerte, som Jesus blev født i.

Det er derfor, kun kærlighed kan forstå det; det er derfor, jeg beder jer lytte til mig med jeres hjerter. Vær ikke bange, I er ikke faret vild – I er kommet til det rette sted, stedet hvortil I er blevet indbudt. I er inviteret af Jomfru Maria, som har åbenbaret sig gennem 16 år.

I må spørge jer selv, ‘hvad har Jomfru Maria sagt til os gennem 16 år?’ Det er umuligt at fortælle alt, hvad hun har sagt i løbet af den tid – også selv om I brugte, al den tid I har her, ville jeg ikke vide, hvordan jeg skulle kunne fortælle jer det hele. Men fra i dag, fra nu af, vil I selv blive seere, forstået som dem der har set og hørt Jomfru Maria.

Det er derfor evangelisten Johannes havde ret, da han sagde, ‘alle bøger i verden kan ikke rumme alle de ting, som Jesus sagde og gjorde, i hans tid’. Kun hjertet, hos en der elsker, kan rumme alt det. Det er derfor, jeg er glad for at tale til jer, fordi I har hjerter til at skrive Jomfru Marias ord i.

Nu er det den mand, der ikke troede i de første dage, der taler til jer. Jeg tror – jeg tror virkelig. Jeg vil gerne fortælle jer, hvorfor jeg ikke troede, og hvorfor jeg tror nu. Jeg ville gerne invitere jer og fortælle jer, hvorfor I burde acceptere dette og tro.

For 16 år siden besluttede Jomfru Maria at vælge Medjugorje og at komme i kontakt med kirken. Vi er stadig ikke kommet os over, hvad hun gjorde. Børnene, som så hende, havde store vanskeligheder, da de forsøgte at forklare folk, hvad de så. Ingen troede dem i starten. Senere blev det imidlertid et andet billede. Til de ikke-troende mennesker begyndte Himlen at tale gennem åbenbaringer og mirakler. Solen blev forandret til en skinnende masse, som bevægede sig ned mod mængden, som om den ville opsluge dem. Folk var bange.

Så begyndte folk at lytte til børnene med deres hjerter. Børnene sagde ikke noget særligt, bortset fra at de så Jomfru Maria, og hun velsignede dem. Og hun gav dem også instruktioner fra dag til dag. Sådan gik de første seks dage.

I løbet af den tid, kaldte forskellige mirakler i naturen folk til at komme – og mange sagde: ‘Lad os tage af sted, lad os se miraklerne’. Den slags nysgerrighed lukkede mit hjerte, så jeg sagde: ‘Nej det er ikke Jomfru Maria’. Men det er interessant, at alle skolebørnene troede børnene. Børnene var de første til at tro. Og det er også interessant, at ingen var jaloux på dem. Og når jeg tænker tilbage til de dage, hvor jeg ikke troede! På det tidspunkt, havde jeg mange grunde til ikke at tro, men nu kan jeg opsummere dem til en grund – jeg var for stolt, virkelig stolt.

Det var meget klart for mig, hvad Jesus ønsker af os, for at blive Hans børn; for at få os til at tro. Kun jeg, præsten, troede ikke, mens alle troede sammen med børnene. Så Jomfru Maria besluttede at gå ind i kirken; fra bjerget ind i kirken.

Medjugorje i de tidlige dage kan blive sammenlignet med Sinaj og Moses. Som en hyrde så Moses et mærkeligt tegn foran sig i ødemarken – en brændende busk. Han troede, at det var en almindelig brand, men efter nogle timer opdagede han, at det ikke var en ild, som enhver anden. Så han sagde til sig selv, ‘jeg vil gå hen og se, hvad det er!’ Og han kravlede op ad bjerget. Han ville tæt på. Men stemmen, som talte til ham, ville ikke lade ham gøre det. ‘Du må ikke komme nær mig, fordi dette er et helligt sted. Du skal tage dine sko af!’

Nu viste Moses sin ydmyghed. Skoene, som han bar, symboliserede hele hans hidtidige liv; han opgav sin fortid – han blev lille i Guds øjne – ydmyg. Han hørte stemmen, der sagde, ‘Jeg er Gud, din faders Gud’. Han hørte Guds stemme – ‘vær ikke bange, Moses; Jeg er den, der favner dig, den der omfavner dig, den som følger dig’. Det er fantastisk at høre det! ‘Vær ikke bange, jeg omfavner dig, jeg er din sikkerhed, jeg er din glæde! Jeg har kaldet dig gennem dette tegn, som du så, fordi jeg har en plan med dig!

Jeg ønsker at sende dig til Ægypten for at frelse mit folk fra slaveri’. Og det var helt klart for Moses, at han skulle tage af sted: at mennesker var afhængige af ham. Det var lettere for Moses at stå foran Jahve end foran Farao. Men Moses gik alligevel for at frelse sit folk, fordi han elskede dem. Da stemme begyndte at tale til Moses, mistede den brændende busk sin betydning. Og sådan var det også i Medjugorje.

Gennem alle de mirakuløse tegn, kaldte Jomfru Maria folk til at komme dag for dag. I løbet af en uge var over 150.000 mennesker fra de omkringliggende landsbyer her. Dag og nat var de på bjerget, og flere og flere kom til Medjugorje. Og Jomfru Maria lod dem ikke vente.

Jeg husker en lørdag aften omkring kl. 23, at hele bjerget stod i brand. Alle troede, at en eller anden med forsæt havde tændt ild – det var sommer, og vi troede, at det var én, der afbrændte træ. Der var overhovedet ingen ild. Den næste dag så kirken ud til at brænde. Ti politibiler kom straks til kirken, fordi politiet sagde, at de troede kirken brændte. Men der var ingen ild. Og mange gange er korset på bjerget forsvundet, og Jomfru Maria har stået i dets sted.

UFlere af fader Jozos prædikener er gengivet i bogen “En mand ved navn fader Jozo”. Bogen forhandles af boghandlerne eller den kan bestilles hos Mir Kloster.