Om bøn
Betragtninger af fader Jozo Zovko
Jomfru Maria fra Medjugorje kalder os til omvendelse. Det betyder, at hun kalder os til at begynde at bede hver dag. Vores Himmelske Moder fortæller os, at sjælen får næring fra bønnen. Jeg føler, at bønnen er uundværlig, ligesom modermælken for et spædbarn, er bønnen næring til min sjæl. Ja, – sjælen har brug for næring, pleje og omsorg, og det er det, bønnen er.
I det daglige arbejde er jeg vidne til frugterne af megen bøn. Hvis vi ophører med at bede i Medjugorje og i verden, ville der stå træer uden frugt, der ville være en ørken, der ville være slukkede lamper, som ikke kunne hjælpe nogen og ikke tjene til nogen nytte.
Vor generation har brug for en Kirke, som er et vidne, en Kirke som beder og gennem hvilken Herren udfører sit virke og giver verden tegn.
Fjenden vil gøre alt for at modarbejde Kirken og alle, som er på omvendelsens vej. Lad altid freden være tilstede, hold ud i bøn og bed for dem, som lider på grund af Medjugorje. Lad os aldrig glemme, at enhver pilgrim er en frugt af bøn og faste, – er en gave.
Gennem bønnen leder den Hellige Ånd det menneske, som beder, til at opdage Guds vilje og gennem Sin nåde og Sine gaver, gør Han den bedende i stand til at svare med sit liv: “Her er jeg!”
Dette betyder, at man hver dag og i alle situationer siger, som den salige Jomfru Maria: “Se, – jeg er Herrens tjenerinde.” Dette Jomfru Marias “Fiat” (kald) er det samme som Trosbekendelsen, (Credo). Jeg tror, at min Gud er almægtig, og at alt er muligt for min Gud.
Helligheden virkeliggøres med den aktive stillingtagen og den daglige opofrelse, – med bøn og det sakramentale liv.
Vi opdager Guds vilje gennem Åbenbarelsen, helgeners eksempel og positive inspirationer, gennem Kirkens forkyndelsen af Ordet. Vi opdager Guds vilje gennem vores samvittighed, hvor Herren taler til os. Ofte modsætter vores skjulte svaghed sig Guds vilje. At fornægte sig selv, og afstå fra sin egen vilje og acceptere Guds vilje, er den sande visdom og en nådens sejr i os.
Alt dette er en gave fra den Hellige Ånd. Man har aldrig hørt om, at nogen er blevet hellig uden bøn. Man har aldrig hørt, at nogen er afstået fra sin egen vilje og accepteret Guds vilje uden den Hellige Ånds hjælp.
At bede med Jomfru Maria er et privilegeret kald, at bede med dem som hun har indbudt, som har følt nåden og svaret på den.
Kilde: Eko från Medjugorje; nr. 195-2007