Velgørenhed udvirker undere

Søster Emmanuel fortæller om Isabel Margarita Rojas Leivas besøg i et spansk fængsel

Isabel Margarita Rojas Leiva er fra Chile og tilhører en lægmandsorden viet til Helligånden. Hun afholder retræter med fokus på indre helbredelse rundt om i verden. Hun har fået en særlig nådegave at kunne helbrede hjertesår. Isabel Leiva har givet følgende vidnesbyrd fra et af sine ophold i Spanien.

”En dag besøgte jeg for første gang et ungdomsfængsel. Mens jeg var hos de indsatte, begyndte jeg at spille guitar. De kom alle nærmere og dannede en cirkel rundt om mig, og én efter én begyndte de at synge sammen med mig – alle undtagen en ung mand, som bare stod alene i et hjørne for sig selv.

Da vi var færdige med at synge, ville jeg gå hen til ham. Men jeg havde næppe nærmet mig, før han råbte: ”Bliv væk!” Da han så, hvor overrasket jeg blev, råbte han igen: ”Kom ikke nærmere, jeg er et dårligt menneske.” Så viste han mig en tatovering af satan på sin ryg.

På det tidspunkt – og uden at vide hvorfor, fik jeg den idé at spørge: ”Sig mig, hvornår har din mor sidst kysset dig?” ”Det har hun aldrig gjort,” svarede han, og så begyndte han at græde. ”Må jeg kysse dig?” spurgte jeg. Jeg ved ikke hvorfor, fordi jeg følte mig ikke godt tilpas med det, men jeg kyssede ham alligevel. Så talte vi længe om kærligheden fra Gud.

Da det blev tid at sige farvel, sagde han: ”Hvis du virkelig elsker mig, så giv mig det kors, som du bærer om halsen!” Jeg må tilstå, at hans spørgsmål næsten knuste mit hjerte. Dette kors havde stor personlig betydning for mig, fordi det var det sidste minde, jeg havde fra min afdøde mor. Men jeg følte, at Gud bad mig gøre dette offer, og så – med en dyb indånding – svarede jeg: ”Jeg elsker dig. Værsgo, her er det, tag det!”

Vi tog afsked, og siden mistede vi kontakten med hinanden. Syv år senere mødte jeg ham igen, da jeg atter var i Spanien. Han var allerede blevet løsladt fra fængslet. Med et ansigt, der var fuldstændigt forandret og strålede af glæde, kom han hen imod mig og sagde: ”Husker du mig, Isabel? Vi mødtes i fængslet. Du gav mig dette kors. Siden da er jeg blevet døbt! Nu tilhører jeg Kirken og modtager jævnligt sakramenterne.”

Jeg kan ikke beskrive den glæde, jeg følte i det øjeblik. Jeg vidste da, at den Guddommelige Barmhjertighed er uendelig. Undere sker, når vi åbner os for denne Barmhjertighed, når vi giver os selv fuldt ud uden at holde noget tilbage.”

Kilde: Sr. Emmanuel; Report, April 2018