Hjertets omvendelse

”Kære børn! I denne nådens tid, kalder jeg jer til at bede med hjertet. Måtte jeres hjerter, mine kære børn, være løftet op mod Himlen i bøn, så jeres hjerter kan mærke kærlighedens Gud, som helbreder jer og elsker jer med umådelig kærlighed.

Derfor er jeg hos jer, for at lede jer ad vejen til hjertets omvendelse. Tak, fordi I har svaret på mit kald.”

 

 

I Gudslyset bliver det endnu en gang gentaget:

”Der skal være luft mellem aktiviteterne for ikke at blive indfanget i hvirvlerne, der skaber modløse sind. Virk med den frie vilje og sig: Stop! – og lad det sunde spire frem i sindet til en frodig have, så mange kan falde til ro.”

 

Særligt nu hvor det globale mørke trækker sig truende og modvilligt sammen om sig selv og må vige for Lyset, – den nye verdensorden i frihed.

Det indre Lys, der er på vej mod denne verden, kan ingen forhindre.

 

Smukt er det, at Jomfru Maria, som oplevede så megen glæde, så megen sorg, får oprejsning gennem sin Søn, og i nutid baner vejen for sin egen Søn, Jesus Kristus, i menneskenes hjerter nu, – og i tiden, der kommer, gennem sine månedlige budskaber, som Gud tillader i Kristus.

Svært kan det være for mange, men så sig til dig selv:

”Jeg vil hvile i Guds uendelige kærlighed, og følge Hans veje; Han alene magter alt.”

Må Gud velsigne hver sjæl, der læser dette.

 

Budskab bragt i Kristeligt Dagblad den 24. februar 2025