Bed til Gud om, at Han vil give os tilgivelsens gave…

Del af en tale holdt af fader Jozo, som var sognepræst i Medjugorje, da åbenbaringerne begyndte i 1981.

Nu forstår jeg, hvorfor Jesus beder os blive som børn, at forblive enkle og ydmyge. Børnene i Medjugorje troede straks. De unge mennesker troede seerne. De misundte dem ikke, de sagde, at seerne fortalte sandheden. Områdets historie er skrevet med martyrers blod, mærket af hundreder års undertrykkelse af tyrkere og senere af andre besættelsesmagter.
Nu samles mennesker fra hele verden i Medjugorje. Jomfru Maria har åbenbaret en plan, som bliver fuldført gennem bøn og faste og gennem mødet med Jesus i bøn og gennem sakramenterne.
Fader Jozo Zovko

Jomfru Maria sagde: ”Omvend jer.” Jeg troede, hun mente dem, som havde forladt Kirken, dem som ikke deltog i messen, dem som slog deres familie eller misbrugte alkohol; men nej, Jomfru Maria siger: ”Jeg kalder dig, min søn, min datter. Hvorfor tror du, det er de andre?” Jomfru Maria ønskede ikke at kalde dem, som var faret vild, men at vække dem, som er nær. Da hun så, at jeg ikke forstod ’omvendelse’, sagde hun: ”Bed, bed, bed. Bed Rosenkransen hver dag.”

Folk var overraskede og forblev i kirken hele natten. Jomfru Maria åbenbarede sig og gav alle sin velsignelse. Alle erfarede hendes kærlige nærvær, og snart var hendes budskab spredt ud over hele verden. Folk i Medjugorje bad på markerne, i taxier, i butikker, mens de gik osv. Hvor de end var, bad de.

Jomfru Maria var glad og åbenbarede sig igen og sagde: ”Når I beder, skal I ikke bare sige ordene, ikke blot bede med læberne; bed med hjertet.” Jeg vidste ikke, hvad dette betød. Så sendte Jomfru Maria et budskab, som sagde: ”Inden I begynder at bede igen i dag, skal I søge i jeres hjerte og finde alle jeres fjender, tilgive hinanden, tilgive alle. Læg dem frem for Gud med glæde. Bed for dem, og ønsk dem stor velsignelse, glæde og stor kærlighed.”

Første tænkte jeg, at det ikke ville være svært, så jeg forklarede budskabet til de flere tusinde i kirken. Da jeg spurgte dem, om de ville gøre dette, blev der total stilhed. De vidste, at de ikke kunne gøre det, de kunne ikke lyve. Så sagde jeg: ”Lyt til mig nu, vi vil nu bede om denne gave. Bed med hjertet, luk jeres øjne, gå dybt ind i jeres hjerter og bed Gud om at skænke os denne gave, at blive i stand til at tilgive.” Stilhed igen. Jomfru Maria vil ikke lade os bede på vores måde, fordi det ikke er virkelig bøn. Vi magter ikke at ønske alle godt.

Efter tyve minutter brød en mands stemme, midt i kirken, vore lænker. Med en bøn fra dybet i hans sjæl, græd han: ”Jesus, jeg tilgiver dem, jeg beder Dig tilgive mig.” Så fulgte alle og gjorde det samme. Alle græd. Dette medførte stor kærlighed, stor glæde. De kunne mærke tilstedeværelsen af Jesu kærlighed så stærkt inden i sig.

Den følgende dag i sognet var meget anderledes. Nogle havde ikke talt sammen i generationer. De havde deres fjender på grund af mindre, ubetydelige ting. De kunne ikke lide hinanden. De var misundelige og jaloux. På én nat var det alt sammen forsvundet. De begyndte at spise, arbejde og bede sammen, at elske hinanden oprigtigt og føle for hinanden. Den samme dag stod ordet MIR (kroatisk for FRED) skrevet hen over himlen i rummet mellem Korsbjerget (Križevac) og Sct. Jacobs Kirkes to tårne. Det er den fredens gave, som Jomfru Maria ønsker at give til alle.

Senere forklarede Jomfru Maria, at omvendelse betyder, at bede med hjertet. Jomfru Maria sagde, grædende: ”Folk lever ikke Kirkens tro. Sig til dem, at de skal tro fast for at beskytte mit folks religion og religionen i mit folk. Hav ikke fjender. Start ikke krige. Lad os elske alle og være opmærksomme på, at vi er tjenere.”

Det er farligt at være i modstrid med Himlen, med Evangeliet, med Jomfru Maria. Det er vigtigt at være lille. Derfor skal vi leve Kirkens tro. (Den kristne tro. Red.).

Kilde: Nyhedsbrevet ”The Children of Medjugorje, nr. 88; 2007