Fader Jozo Zovko taler til en gruppe pilgrimme, 1998

Det er rigtigt af jer at vælge at svede i Medjugorje i stedet for at tage til stranden i jeres ferie. I har gjort et godt offer, og Jomfru Maria siger: “Jeg behøver jeres offer”. Hun har ventet på jer i 16 år. Har hun forandret sig? Nej, hendes udholdenhed og kærlighed er stadig den samme; hun begynder altid med at sige: “Kære børn”. Hun vil hele vore sår, hun er fuld af kærlighed og af Helligånden.

Det var ikke tilfældigt, at hun kom, hun har valgt jer, præcis som hun valgte de seks seer. I må forstå og indse, at I er betydningsfulde, fordi det er gennem jer, at hun vil åbenbare sit storslåede budskab om fred og omvendelse. Vi må stille op for dette budskab. Det er jer, som kan gøre så meget for at omvende verden.

Ligesom landmændene arbejder på en mark, forbereder den på en bestemt årstid og sikrer sig, at den har den rette fugtighed i forventning om, at den vil bære frugt, sådan er noget tilsvarende også nødvendigt, for at frøene i vore hjerter kan finde nåde. Disse vilkår er enkle:

Et åbent hjerte – Et bedende hjerte – Lev nadverens sakramente – Læs Bibelen

En lille dreng havde en dåse cola i sine hænder, og han går til stranden for at bade. Han har ikke åbnet dåsen, og indholdet forbliver i den. Hvis han havde haft en tom dåse, ville den hurtigt blive fyldt op med havvand. Dåsen må være tom for at blive fyldt op. Sådan må vore hjerter være åbne for at modtage nåde.

Jomfru Maria kalder os til at åbne vore hjerter i tillid og tro. Hun spørger: “Hvorfor har du ikke tillid til mig og mine budskaber?” Vi har tillid til så meget andet. Når vi køber et nyt hjælpemiddels, forventer vi, at bruge det ved at følge brugsvejledningen. Det er det samme med det menneskelige hjerte. Nåde kan ikke bestå, hvis ikke vilkårene er tilstede.

Derfor stiller hun os foran korset og siger: “Bed foran korset, lær foran korset, tilbed korset”. Jesus var den første til at bære sit kors med kærlighed. Vi ved ikke, hvordan vi skal tilgive andre, eller hvordan vi skal acceptere lidelse. Vi ved ikke, hvordan vi skal have tillid, eller hvordan vi skal bede for vore fjender, og indtil da kan vi ikke have fred.

Djævleuddrivelse forekommer fordi det menneske, på grund af had, ikke kunne tilgive andre. Ofte, når navnet på bestemte personer i hans liv bliver nævnt, skriger han og spytte og er helt forstyrret. Desværre er det ofte navne på de mennesker, der er hans nærmeste, hans far, søster, ven. Det er det menneske, der ikke ved, hvordan man beder, som bærer disse sår i sit hjerte. Det er ikke den menneskelige natur at leve i had. Og det er altid lettere at lide på grund af et andet menneskes had, end selv at hade.

På korset sagde Jesus: “Fader tilgiv dem”. I det øjeblik lagde Han hver enkelt af os frem, og Faderen svarede.

Så at se på korset, er at få sikkerhed og viden om, at Gud og Jesus tilgav os. Derfor er jeg ikke bange for satan eller for synd, fordi jeg ved, at Guds kærlighed er stærkere. Så det er vigtigt at falde på knæ foran korset og at høre disse ord: “Fader tilgiv ham og hende”.

Martyrerne tilgav deres fjender. I det øjeblik de døde, bad de og nogle sang endda. Med den Velsignede Moder lærte de at tilgive.

Da jeg var en ung dreng, plejede jeg at komme i denne kirke. Til højre for tabernaklet var der et sidealter dedikeret til Jomfru Maria, og der var en statue af hende. Men Jomfru Maria havde ingen hænder. Jeg plejede at spørge bedrøvet: “Hvorfor har hun ingen hænder?” Adskillige kunstnere forsøgte ihærdigt at erstatte hænderne men uden held. Så en dag gik det op for mig: “Det er fordi, hun behøver vore hænder”.

Hvis ikke Jesus havde tilgivet sine fjender, mens Han levede, ville så meget mangle, eller hvis Han ikke elskede Sit kors, ville endnu mere mangle. Jesus forandrer Sine fjender, ikke ved retten gennem dommere og juryer og advokater, men gennem kærlighed.

Fat kærlighed til Jesus.

Når I dømmes, føler I jer tilskyndet til at retfærdiggøre jer selv. Jesu principper er anderledes. Han siger i stedet: “Vær ydmyg, vær lille”. Den hellige Frans døde ydmygt som liggende på et kors.* Livet igennem havde han grædt, når han så på et kors. Når han blev spurgt, “hvorfor græder du?”, svarede han, “jeg ved ikke, hvordan man elsker”. Dette er resultatet og frugten af korset. Jeg ved ikke, hvordan man elsker Jesus, sådan som Han burde elskes.

Jomfru Maria kalder til tilbedelse. Hvorfor? For at lære og at arve vores korsfæstede Kristus. Det er virkelig muligt at forandre sig, at modtage guddommelig natur, at blive Guds sønner. Skab rum for kærlighed. Jomfru Maria ønsker, vi skal gå i Jesu kærligheds skole. Vi ved måske ikke, hvordan vi skal elske, men vi kan lære det.

Bøn foran det velsignede sakramente anerkender kærlighedens dybde, på sammen måde som evangelisten Johannes lænede sit hoved til Jesu bryst. Gospa (Jomfru Maria) siger, “bed foran sakramentet og tilbed korset og nadverens sakramente”. Lær af Kristus.

Krig er også en lejlighed for verden til at se på korset. Jomfru Maria bad ikke om, at der skulle komme soldater her, men om at bede og der igennem standse krigen. Ja, med bøn kan vi forandre verden. Vågn op, begynd at bede og bliv forenet i bøn. Det, at I kommer til Medjugorje, gør os glade. I vil tage med jer en forpligtelse til at forandre verden med bønnens magt.

Et menneske får i gennemsnit 3.500 evner livet igennem. De fleste af disse udvikles i familien, mens andre formes i skolen. Imidlertid er skolen ikke nok, sunde familieforhold er nødvendige. Vi må stille os selv spørgsmålet, skal det lykkes os at ændre noget i vores familie?

At omvende sig betyder ikke at blive en underlig person, men at blive god frugt. Træer danner frugt om foråret – det kan I også. Omvend jer – til at blive frugtbare. “Kan jeg blive frugtbar?” Jesus siger: “Jeg ønsker, I skal bære frugt”. Hvornår? Nu. “Denne tid er jeres”. Voks nærmere til bønnen – dag for dag.

Jomfru Maria fremhæver altid Rosenkransen. Når I svarer ved at bede den, bliver jeres bøn et synligt tegn på jeres svar. Det er gennem bønnen, at man vokser. Jesus sagde ikke, hvad bøn er, men Han sagde, at det er som en skjult skat, som er fundet og ønsket på bekostning af alt andet. Man kan aldrig vurdere dens værdi – den bliver altid mere værd, mens du fortsætter og beder med hjertet.

Som ved brylluppet var der brudepiger, der hellere ville sove end bede. Men de fem trofaste havde lamper, og i disse lamper ser jeg en Rosenkrans! Hver perle er en dråbe olie i lampen – der bevarer lyset. Der er aldrig mørke, fordi vi beder. Så der er ingen grund til at være bange for fremtiden eller til at være stresset eller anspændt. Ja, det er muligt, selv i dag, at leve uden stress og at bringe dette lys ind i mørket. Tag din lampe af håb, kærlighed og tro.

Af erfaring kan jeg fortælle jer, at bøn ikke er at spilde tiden men at helliggøre den. At kysse Guds Ord er at sige: “Tak Jesus, at jeg kan betro mit liv til dig”. At kysse Rosenkransen er: “Tak fordi du er hos mig og lader mig lytte til dig”.

Rosenkransen er et stort, synligt tegn. Mødre holder deres små børns hænder. Så når du beder Rosenkransen, holder du, som et barn, din Himmelske Moders hånd. Den er en forsvarskæde, der beskytter dig, den er dit våben. Ligesom David besejrede Goliat, kan du vinde med mysterierne (rosenkrans-bønnerne), dine sten. Bed med dit hjerte, ikke kun med læberne – som om du er en båndoptager.

1. Fat kærlighed til Jesus med bøn og du vil få succes!

2. Lev nadverens sakramente. Messen er en transformation af selvet ligesom af brødet og vinen.

3. Læg din Bibel på et synligt sted, giv den en fremtrædende plads. Hav et familiealter og anbring der et krucifiks, dit billede af Jomfru Maria, din familierosenkrans og helligt vand.
Velsign dig selv, din familie og dit hjem med helligt vand – Guds fuldstændige beskyttelse.

4. Giv dit eget liv.

5. Hold op med at synde og lær ydmyghed.

Begynd selv at efterleve Jomfru Marias opfordringer gennem hendes budskaber.

Fra “The Children of Medjugorje” – nyhedsbrev nr. 16 & 17 – 1998.

* Den hellige Frans af Assisi født 1182 død 1226.

I det døgn, Frans endnu levede, veg ingen af brødrene fra hans leje. Atter og atter måtte Angelo og Leone synge solsangen for ham – atter og atter istemmede den syge de sidste linier: “Lovet være Du, Herre, for Søster Død!” Af sin guardian forlangte han derpå igen at blive afført sine klæder, når det sidste øjeblik kom, og få lov at udånde, liggende nøgen på jorden. (red.)