Tak til Guds Moder for 27 år

Efter Taksigelsesmessen den 24. juni 2008 i Medjugorje sagde fader Jozo Zovko disse skønne og trøstende ord

27 års åbenbaringer er en tid fuld af barmhjertighed fra Gud, en tid, hvor Han viser os Sin store kærlighed. Jomfru Marias ord er profetiske ord, der kommer af Guds indgriben og flyder i overflod af nåde.

Alle, der har åbnet sig for denne nåde, har hørt Jomfru Marias ord: “Tak, fordi I har svaret på mit kald!”

Enhver der ikke sætter bønnen og Bibelen på første pladsen, i stedet for dagens avis, fjernsyn eller andre medier, han eller hun er et udsat menneske, som går i mørke og har angsten til følgesvend. Men når mennesket kommer til kilden, finder det nåde og bliver helet. Her lyder på en særlig måde et ekko fra Bibelen: Salig er det menneske, der stoler på Herren.

Den nåde, der rører os hvert øjeblik af vores liv, går ind i sjælens væsen, ind i dybet af vores sjæl. Den hæver os op, fordi den er almægtig og guddommelig. Således træder vi ind i en bedre verden.

I dag bliver der bygget en verden af fejltagelser op foran os, i hvilken mennesker bliver forledet til at tro, at de kan løse alt uden Gud. Europa kan ikke være uden Gud. Det kan ikke være uden søndage, uden præster og uden Kirken. Denne verden går en afgrund og en usikkerhed i møde, fordi man har smidt Gud ud af centrum af menneskets liv. Denne verden må oplyses og omvendes, vende tilbage til Gud. Jeg tror, at der aldrig før har været brug for en nåde som denne i Medjugorje. Medjugorje benævner synden og svagheden og dette med en uafviselig profetisk røst. Medjugorje giver mod, frelse og et løfte. Medjugorje er vinduet til og erkendelsen af den nye vej ind i en virkelig guddommelig verden.

I 27 år har vi levet med Moderen her på Podbrdo i Medjugorje. Man hører mange steder kritiske røster, som f.eks. hvorfor Jomfru Maria, i modsætning til tidligere åbenbaringer, kommer her så længe. Til dette vil jeg dog fremhæve det modsatte, at Jomfru Maria sikkert ikke ville komme så længe, hvis vi ikke havde brug for det!

Der findes millioner af troende i verden, som nævner Medjugorje ved navn. Det er et navn fuld af nåde, fuld af mirakler, fuld af velsignelse. Medjugorje betyder tilgivelse, forsoning, omvendelse, den fornyede tilbagevenden til Vor Fader. Intet menneske kan være lykkelig og velsignet uden Vor Faders omfavnelse og tilgivelse. Når vi går budskabernes vej, da mærker vi, at Jomfru Maria siger: “Gå ikke til mirakelmagerne! Tilbed ikke falske idoler og falske profeter. Gå ikke den vej, der er meningsløs, som ikke har et mål, men gå den vej der fører til Gud.” Derfor er det meget vigtigt, at folk her er blevet ved med at være tro mod Jomfru Marias kald, har stået ved hendes side og utrætteligt, gennem de sidste 27 år, bevidnet hendes kald.

Her sker virkelig et mirakel, for Jesus har brug for alle mennesker. Dem der tror, for at de kan tro endnu mere, og dem der ikke tror, for at de kan omvende sig og følge den rette vej. Vi har alle brug for Jesus, for Han befrier os fra alt det, der holder os fanget. Vi har brug for Jesus, ligesom vi behøver luft, næring og rent vand. Således har vi også brug for den rene kærlighed, freden og velsignelsen. Derfor er Medjugorje vidunderlig, og uden Medjugorje kan vi slet ikke leve.

Jeg spørger tit mig selv: Hvad ville vi gøre, hvis Medjugorje ikke fandtes? Hvilken vej ville vi gå og hvad ville i dag føre os tilbage til Gud ?

Budskabet fra Medjugorje er stærkt og kraftfuldt. Så længe mennesker kommer hertil, beder og omvender sig, så længe vil vi have en levende og fast Kirke, som giver denne vor tid virkelige svar. Jeg er begejstret for enhver ny pilgrim, der kommer hertil og omvender sig. Det er tegnet på, at Gud på ny vender sig mod menneskene og siger: “Omvend jer og tro, fordi Jeg elsker jer umådeligt”.

Igennem 27 år! Det betyder umådelige glæder og velsignelser til os alle.

I dag takker jeg især seerne, som igennem alle disse år har vist så megen udholdenhed, også gennem forskellige vanskeligheder, som de har måttet tåle på grund af diverse statslige og kirkelige myndigheder. Men det er ikke så vigtigt, hvad der er sket med dem eller med mig, vigtigst er det, at bønnen bliver beskyttet her, som mange moderne troende i dag smiler lidt ad.

Det er blevet en tid, hvor mange tror, at man må skamme sig, når man beder Rosenkransbønnen, faster og gør gode gerninger. Ligesom i tiderne fra det Gamle og Nye Testamente, må profeterne også i vor tid lide meget.

Mange ser i dag på seerne og siger: “Hvilke smukke huse de har…”, men ingen ser på, at de hver dag er en kort stund i Himlen og på ny må vende tilbage til denne materielle verden. De har taget Jomfru Marias kald på sig og støtter sig fuldstændig til hende. Jeg er derfor i dag Jomfru Maria taknemmelig for, at hun har udvalgt disse seere og har vist dem sin tillid. Hun har selv udvalgt dem, og de har beredvilligt svaret hende, og indtil i dag har de holdt fast. Derfor vil jeg bede for, at de må holde ud til det sidste.

Alle dem, der lever Jomfru Marias budskaber, ønsker jeg at takke i dag, idet de er bærere af et stort ansvar. De har opdaget værdien i at bede, at faste og at gøre bod. Hvilken lykke, at Jomfru Maria aldrig forlader os, at hun bestandig bliver hos os, for at vi kan vokse stadig mere i nåde, i visdom og i viden.

Til slut vil jeg ønske alle, der læser dette, megen fred og velsignelse, for at I kan leve Evangeliet og Jomfru Marias budskaber.

Kilde: Nyhedsbrevet ”Gebetsaktion” nr. 90; 2008