Fortsættelse af tale holdt af fader Jozo Zovko i 1998 for en gruppe amerikanske pilgrimme

Gud velsigner mennesket på forskellige måder og viser sin nåde på forskellig vis. Hvordan kan I velsigne jeres ægteskab? Jeg ved ikke, hvad I taler om, eller hvilke overvejelser I gør jer i disse dage, fordi vi ikke har haft lejlighed til at mødes. Men det er meget vigtigt for jer, at I spørger jer selv ved afslutningen af denne pilgrimsrejse: ’Hvad kan jeg gøre, for at gøre mit ægteskab helligt?’ Det er det samme spørgsmål, vi præster må stille os. ’Hvad kan jeg gøre for at gøre mit virke som præst helligt?’ Præsteembedet er i sig selv helligt, fordi det er et sakramente. Ægteskabet er i sig selv helligt, fordi det er et sakramente. Der er ingen forskel på sakramenter. Gud og Guds Ånd arbejder altid i sakramenterne. Ja, fuldt og helt guddommeligt – fuld af nåde.

Der findes ikke store og små sakramenter. Intet mindre helligt og fuldstændig helligt. Der er ikke sådanne forskelle mellem sakramenter. Og hvordan hjælper et sakramente jer? Det hjælper præsten, at alt hans arbejde i sig selv er helligt. Det er ikke præsten, som har fundet på, at han kan tilgive synder. Det er ikke én eller anden idé, han har fået. Det er Jesus, som indstiftede sakramentet, der siger: ’Jeg helliggør dig, og hvem du tilgiver i Mit navn, er tilgivet.’ Det er Ham, Herren, der taler. Det er Ham, der siger, at hver gang vi fejrer eukaristien, sker det i Hans navn. Det er ikke noget, menneskene har fundet på. Det er givet som en gave ved indvielsen af gudstjenesten. Det er arven. Derfor bliver præsten velsignet, når han udfører disse hellige tjenester. Det samme sker i ægteskabet. Alt hvad den ene part gør er helligt – den ene for den anden, fordi det essentielle i ægteskabet er den ene for den anden – indviet, givet som en gave til hinanden, det er Guds gave i jeres liv.

Sig til hinanden, ’Du er tegnet i mit ægteskab. Du er tegnet fra min Gud, som følger mig i ægteskabet.’ I er de synlige tegn for hinanden. Sakramenter er de synlige tegn på usynlig nåde. (Fader Jozo lægger sin hånd på en hustrus skulder og siger): For George er du tegnet på den usynlige nåde. Og derfor har George brug for sikkerhed for, at når han ser dig, ved han, at Gud er kærlighed, at Gud er helt nær. Jesus siger til os: ”Hvad du gør for den mindste af dine næste, gør du for Mig. Derfor vokser et menneske, når han virker i kærlighed.

Det er, helt konkret, kærlighedens lov og kærlighedens kald, kaldet til hellighed … Som altid, er det foreskrevet os, der er religiøse, at vi år for år skal udfordre os åndeligt. Hvorfor? For at vi kan rense vores liv. At vi kan ransage os selv. At vi må undersøge vores hjerte. At vi må undersøge vore holdninger. Altid med den intention at blive bedre. Altid med den intention at starte med en ny inderlighed og en ny kærlighed.

Jeres chance, jeres pilgrimsrejse, er i sandhed at starte med en ny inderlighed, med en ny kærlighed, at respektere og at elske, at værdsætte og at leve for hinanden.

Jomfru Maria har sagt: ”I skaber en verden uden Gud.” Og en verden uden Gud rummer ikke sakramenter. I stedet for idealet, om hvad der er helligt, ser vi andre værdier, som i sig selv er værdier. For eksempel materielle værdier, intellektuelle værdier, sociale værdier, kulturelle værdier. Ja, det kan se ud som om, de også forener mennesker, men det kan aldrig sammenlignes med ægteskabet eller med relationen mellem en præst og kirken. Ligesom I er gift og indviet, således er præsten og kirken gift[1]. Præsten og kirken er gift (med hinanden). Ingen andre alliancer kan sammenlignes med disse.

Andre alliancer er gjort af mennesker, og derfor forandrer de sig. Der kommer altid nyt til. Og de bliver reviderede igen og igen. Når Jomfru Maria taler om denne nye verden, er hendes analyse enkel: ”I den kan I ikke finde fred.” Den verden kan ikke nære jer gennem fred eller velsignelse eller kærlighed. Og netop det er, hvad der er behov for i ægteskabet. Vi behøver fred. Vi behøver kærlighed. Vi behøver velsignelser. Og dette finder vi ikke i verden. Verden fortæller os ikke engang, at den kan give os dette. Politikerne forsøger at give os fred gennem store omkostninger som våben, men uden held. Netop nu forsøger amerikanske soldater at hindre serbiske soldater i at slå ihjel, men mordene og oprørerne fortsætter.

Hvor er det smertefuldt, når mennesket tror, at det er i stand til at skabe fred. Hvilken dommer kunne nogensinde erklære fred i et ægteskab? Fred er noget helt andet. Ikke alene er det umuligt at skabe fred gennem materielle midler, som soldater og våben. På samme måde som man ikke kan se en sjæl gennem et mikroskop. Man kan ikke se kærlighed eller glæde. Vi ved, hvordan kærligheden vokser. Vi ved hvordan den ødelægges, fordi vi ser dem, som har mistet kærligheden. Og det forekommer os, at når vi ser nærmere på, hvad der er hændt dem, siger vi: ’Ja, det er sådan kærlighed nedbrydes.’

En verden uden Gud siger ikke: ’Vi går ind for kærlighed’. Den har andre tilbud. Verden fortæller os, at hvis vi får den og den frisure, hvis vi klæder os sådan og sådan eller drikker dette eller hint, så bliver man smuk. Og det koster alt sammen $ 300. Og man får den frisurer og klæder sig sådan, men et er sikkert, det er ikke nogen garanti for kærlighed, for det skaber ikke kærlighed. Det eneste sikre er, at den, der har det nye tøj, er den, der har råd til det.

Hvad betyder en verden uden Gud, hvor jeg ikke kan finde fred eller velsignelse? Jomfru Maria sagde i februar 1997. ”Se på denne verden. Den har brug for jer. Den venter på jer. Gå ind i denne verden og bring Gud ind i den. Gå, og bring Gud ind i den verden, som er uden Gud.” Og nu er der et stort problem. Hvem vil gøre dette? Tænk på profeten Jonas, som skulle gå til Nineve. Han var bange. Han kunne ikke forstille sig, hvordan han skulle kunne gøre det. Hvad var han bange for? Han sagde: ’Se, det er en stor by. Jeg skal gå i tre dage bare for at komme igennem den. Den har en konge, og jeg er en bonde. Skulle jeg, en bonde, gå og omvende sådan en stor by?’ Han mente, at Jahve havde taget fejl. At Han ikke havde valgt den rigtige. Det ville have været bedre, hvis han havde valgt en klog mand – en anden, én som kunne læse og skrive. For at flygte fra udvælgelsen, indskiber han sig på et skib til Spanien. Det blev stormvejr – både på havet og i hans sind. Da han til sidst kastes over bord fra båden ud i havet og igen finder sig selv i byen Nineve, forstår Jonas, bonden, endelig: ’Jeg skal prædike’.

Efter hans første tale klædte kongen sig i sæk og aske og omvendte sig. Det åbnede Jonas’ øjne: ’Jeg kunne kun se tingene, sådan som mennesket ser dem. Jeg kunne ikke se det, som Gud ser.’

Det er frygteligt, hvis den ene i et ægteskab eller hvis en præst kun ser tingene i et menneskes perspektiv, gennem den logik, der hersker i en verden uden Gud. Sådan falder man i fristelse: ’Jeg arbejder, jeg tjener penge, jeg køber, jeg lever, sådan at jeg kan leve bedre og eje mere. For at opnå prestige, bliver jeg nødt til at arbejde mere. Jeg tjener mere, så jeg kan købe mere. Sådan lukker jeg mig selv inde i denne verdens logik. Deri er der ingen åbning overfor Gud.

Nu siger Jomfru Maria: ”Gå ud i verden.” Nej, jeg har ikke tid. Jeg har kun min pension. Min forretning indtjener kun lidt. Jeg er bare et almindeligt menneske. Jeg har ikke meget at sige blandt dem, som har indflydelse. Jeg ejer ikke et Tv-program. Jeg ejer ikke en avis. Jeg ejer ikke engang et ugeblad.

Jeg tænker ligesom Jonas. Jeg falder i fælden og tænker, at jeg ikke engang kan påvirke mit eget barn – at dem på gaden eller i samfundet har større indflydelse på mit barn. Jeg tror ikke på, at det, Jomfru Maria siger, er rigtigt, at troen i dette øjeblik kan forandre noget. Jeg falder i fælden og siger: ’Ja, ja, jeg vil opgive fasten. Kirken har fuld forståelse for dem, som arbejder.’ Jeg forsøger at overbevise mig selv om, at det alt sammen er lige meget. Hvis jeg ikke har tid til at bede Rosenkransen, gør jeg blot korsets tegn og beder et Fader Vor, det er alt. Kan I forstå og se vores fejl? Vi har et minimum af tro og accepterer verdens logik. Se engang på profeten David, kongen. Gud valgte ham, salvede ham, og David troede. Han troede, at i Jahves navn, kunne han stå ansigt til ansigt med tusinder af soldater. Og Jahve sejrede gennem ham med fem sten. Med hans slynge og fem sten var det sådan. Hvor smuk er den, som tror; et menneske som ikke kun anskuer tingene på jordisk vis. Hvis David havde tænkt: ’Hvad skal jeg stille op? Hvad skal jeg gøre. Selv om jeg havde alle sten i verden, hvad skulle jeg stille op med dem? De vil sluge mig levende.’ Men David tænkte ikke sådan, han tænkte: ’Jahve siger, at jeg kan; altså kan jeg.’

I dag sender Jomfru Maria os, i dag kalder kirken os, i dag kalder Jahve os – her sidst i dette årtusind. Hvordan vil kirken komme ud af dette årtusind og ind i det næste? Det afhænger af os. Jomfru Maria ønsker, at det bliver med Rosenkransen, at det bliver med familier, der beder sammen, familier, som tror, familier, som ikke er bange.

Jomfru Maria siger: ”Kære børn, – I har glemt Bibelen, I har mistet den i jeres hjem. Find den i jeres hjem. Læg den et særligt sted og læs i den hver dag.” Det er, hvad en familie er, en familie der tror. Det er bogen over alle bøger for en familie. Der et intet Tv-program, intet blad, som nogensinde kan overgå denne bog i en familie, som elsker Gud. Familien ved, hvordan den skal kende Guds Ord. Vi ved, hvad der er Guds Ord i sammenligning med en hvilken som helst anden bog. Vi ved hvilken nåde, der udgår fra Bibelen, den nåde der flyder fra Guds Ord. Og vi ved, hvad der sker i vores sjæl, når vi læser Guds Ord for vore børn eller børnebørn. Langt mere end det, der fandt sted i stalden i Betlehem, langt mere end det der skete, da Jesus kom ind i templet og Guds Ånd bevægede Simeon og Anna i deres sjæl. Folk følte sig velsignede, overvældede af glæde. Storslået er Guds Ord, og det kan ikke erstattes af noget som helst andet.

I ved, hvordan et ægteskab kan beskyttes. I ved, hvordan et sakramente skal leves. Hvorfor har kirken ordineret præsten til at fejre den hellige eukaristi(nadver)? Fordi kirken ville dø uden eukaristien. Hvad er da vigtigt for ægteskabet? Eukaristien, læsning af Guds Ord, ofre, forsoning. Hvorfor? For at jeg kan lære, hvordan jeg skal leve for den anden, og hvordan jeg skal elske den anden og ikke bygge på min egen egoisme og min selviskhed.

Storslåede er Jomfru Marias budskaber. Derfor er det mit ønske, at I vil bære hendes budskaber dybt i jeres hjerte.

U

[1] Fader Jozo er franciskanermunk og præst ved den katolske kirke