Den enestående begivenhed den 5. august 1984

Søster Emmanuel skriver om Jomfru Marias sande fødselsdag

Søster Emmanuel

Kirken fejrer Jomfru Marias fødselsdag den 8. september. Det er en liturgisk fastsat dato. Men i 1984 fortalte Fredens Dronning seerne Vicka, Marija og Jelena, at datoen for hendes fødsel er den 5. august, og at hun det år ville blive 2000 år. Hvilken ekstraordinær fødselsdag! Hun tilføjede:”På denne dag vil de præster, der modtager skriftemål opleve stor glæde.” Gennem de tre dage forud for denne årsdag forberedte sognets indbyggere sig med faste og vedvarende bøn.

Aftenen før den 5. august, altså den 4. august, havde Jelena Vasilj sit almindelige møde med sin bedegruppe. Pludselig, midt i bønnen Fader Vor, blev hun brat afbrudt af et underligt fænomen i hendes strube, som om nogen ville forhindre hende i at fortsætte. Da var det, at hun modtog et syn, hvor den onde lå og ravede rundt på gulvet i raseri. Rasende bad han Jelena sige til ’hende’ (Jomfru Maria), at hun ikke skulle velsigne verden den følgende dag. Jelena, som allerede da havde erfaring i åndelig kamp mod fjenden, undgik omhyggeligt at gå i dialog med ham, og hun ignorerede ham ganske enkelt. Efterhånden trak den onde sig tilbage, og Jelena kunne genoptage bønnen i fred.

Jelena Vasilj

Derefter så Jelena i et åndeligt syn Jomfru Maria mere strålende en nogensinde, og hun sagde smilende til Jelena: ”Den onde ved hvorfor han beder om dette! Han ved, at Den Højeste har tilladt mig at velsigne verden med min højtidelige velsignelse i morgen, den 5. august. Og han ved, at på den dag vil han være bundet og ude af stand til at handle!”

Så oprandt dagen!
Ifølge nogle få tilstedeværende, som jeg har mødt, var der omkring 70 præster tilstede i landsbyen og nogle få tusinde andre mennesker – lokale beboere og pilgrimme. Uden at aftale det med hinanden, som om de var drevet af en uimodståelig indre kraft, stillede de sig alle i kø for at gå til skrifte. Dengang sad præsterne udenfor på stole på den store eng omkring kirken, og folk knælede på jorden ved siden af præsten, mens de skriftede. Præsterne uddelte tilgivelsens sakramente uden ophør, og der skete mange omvendelser. Det bemærkelsesværdige er særligt, at ikke nok stille alle sig i kø for at skrifte, men først og fremmest … alle græd! Det er aldrig set før! De græd over deres synder, selvfølgelig, men det som kaldte tårerne frem var især, at de følte Jesu uendelige kærlighed for dem. Tårer af sand kærlighed og sand anger! Tårer af glæde over at vide sig så elsket og så inderligt tilgivet. Selv præsterne græd så meget, så én af præsterne fortalte mig, at ”vores stole var drivvåde af tårer! Vi græd over alle de mennesker, der kom for at skrifte. Nåden var til at tage og føle på!”

En italiensk ven, som var til stede den dag, sagde til mig: ”Du kan ikke forestille dig freden, som kom ned over os fra Himlen. Vi kunne røre den! Jeg havde aldrig oplevet dette før, det var som Himlen på jorden!”

Nogle turister, som kom til Adriaterhavskysten for at nyde livet ved strandene, følte sig tilskyndet til at tage til Medjugorje, og det første de gjorde, da de ankom, var at forlænge køerne ved præsterne. Mange af dem var for længst ophørt med at modtage sakramenterne. Man kan forestille sig glæden hos Den Himmelske Fader
over, at Han kunne give Sin datter, Jomfru Maria, denne smukke høst af sjæle som en fødselsdagsgave! Maria kommer for at bringe os nærmere Gud og for at forsone os med Ham. Den dag så hun tusinder af sine børn løbe Ham i møde og så mange omvendelser…

Samme aften ved åbenbaringen kl. 18.40 sagde Jomfru Maria til seerne disse dybt bevægende ord: ”Kære børn, aldrig i mit liv har jeg grædt så meget af smerte, som jeg i aften har grædt af glæde. Tak! Fortsæt med at bede og faste!” Og så tilføjede hun: ”Men husk, mine kære børn, at i morgen vil den onde igen være løst fra sine lænker!”

Denne episode, som er ganske unik i Medjugorjes historie, er betydningsfuld og profetisk. Det er interessant at se, hvad der sker, når den onde ikke kan gøre noget… Da er det, at al Guds barmhjertighed kan flyde over Hans børn, uden de forhindringer, som fjenden kan lide at lægge i vores sind og hjerter. Gud ønsker kærlighed og fred, men den onde ønsker had og krig, som Maria klart siger det. Han hader barmhjertighed, og han indpoder sin gift i os på tusinde måder, for at
forhindre os i at kaste os i armene på Gud, hvor vi kan få den sande fred! Det faktum, at den onde var bundet i 24 timer uden at være i stand til at handle, er et stort tegn for tiden, vi lever i. Hvis Himlen tillod dette, var det så ikke for at opmuntre os? Der vil helt sikkert komme en dag, hvor vores fjende, som er så aktiv i dag, vil blive overvundet, besejret af en kvinde, den Hellige Jomfru Maria, af hende og hendes afkom (Åb. 12,17). Disse begivenheder kan ses som en generalprøve før ’Den Nye Tid’ kommer, som Himlen forbereder for os. ”En fredens tid, som mit hjerte længes efter,” som Maria siger til os.

Når Vicka siger, at ”at Marias ubesmittede hjertes sejr er meget nær,” og Marija siger, at ”det er allerede begyndt,” (vi ser de advarende tegn her og der i verden), og Ivan siger, at ”når Medjugorjes hemmeligheder bliver åbenbaret, vil vi vende tilbage til vore fædres tro,” så betyder det, at dagen, hvor den onde vil blive bundet, hastigt kommer nærmere. Og da vil det ikke kun være i 24 timer! Det er op til os at fremskynde Marias sejr, gennem vores bøn, vores faste og vores forsagelser, som hun kalder os til i sit budskab i januar, hvor hun siger: ”Jeg kalder jer i denne tid til bøn, faste og forsagelse, så I kan blive stærkere i troen.” Da vil der være en ny kærlighedens Pinse ud over jorden. Vi kan ikke forestille os skønheden af det, der venter os!

Mens vi venter på Marias ubesmittede hjertes sejr, lad os da anråbe Himlen og bede Gud hjælpe os gennem den prøvelse, der påvirker hele verden. Vi er indrulleret i en krig, hvor angst og fortvivlelse søger at få overtaget. Lad os derfor gribe det retfærdige våben, som Maria har givet os igen og igen gennem snart 40 år.

Denne Påske er en gylden lejlighed til at beslutte sig for Gud og imod den onde. At vælge at sætte Gud på førstepladsen i vores liv og ikke give efter for frygt, som om vi er forældreløse børn uden hjælp og uden en fremtid. Han er Den Gode Hyrde, som tager vare på Sin flok, rede til at udvirke store undere for Sin
flok, undere, som er på højde med de prøvelser, som menneskene gennemlever. Han stiller Sig til rådighed 24 timer i døgnet; der er ingen lukketid. Han svigter os ikke med falske løfter, Han elsker og respekterer de ældre, Han værdsætter hver enkelt af os og vores liv, og Han har en personlig frelsesplan for hver enkelt af os. Han værdsætter hver enkelt af os, som Sin øjesten (Sl. 17,8). Selvfølgelig har Han aldrig lovet os at livet på jord, ville være let, men Han lovede lykke
af den slags, som vil vare evigt, HVIS vi vandrer med Ham. Lad os ikke overse dette HVIS!

Herre Jesus, jeg overgiver mig til dig med uendelig tillid, det er i Dine hænder, jeg har lagt mit liv, jeg har tillid til Dine planer for mit liv!

Kilde: www.sremmanuel.org; Februar 2021 Report