Om skytsengle
Søster Emmanuel skriver om skytsengle og bøn
Sommeren er ofte den tid, hvor vi oplever og møder nyt. Nye horisonter hjælper os til at reflektere over den dypere mening med vores liv. Vi kan møde nye venner og sommetider også erfare en vis alenehed. Ensomhed? Aldrig! Når vi sætter farten ned kan vi åbne os for vores himmelske venner, som er usynlige men kærlige og magtfulde! Pater Pio så ofte skytsenglen hos dem, som kom og skriftede hos ham. En dag kom en ung franskmand, der studerede til præst i Rom, til skrifte hos Pater Pio. Efter at have givet ham syndsforladelse spurgte Pater Pio ham: ”Beder du ofte til din skytsengel?” Den unge mand begyndte at smile og gav udtryk for, at denne idé om skytsengle hører fortiden til. Han fik et pludseligt klap på kinden af Pater Pio, som forklarede: ”Sludder! Jeg kan se din skytsengel lige ved siden af dig!” (Pater Pios klap var altid kilde til stor omvendelse!). Denne unge mand blev en brændende præst, fader Derobert, og han forblev i kontakt med Pater Pio, som reddede hans liv under krigen (2. verdenskrig).
Vores skytsengel forlader os aldrig!
Det er godt at huske deres trofaste nærvær og at bede til dem, for de hjælper os i stor stil med at vandre ad den vej, som Skaberen har forberedt for os til vores liv på jord. I Medjugorje har Jomfru Maria bedt alle medlemmer af bedegruppen om at blive ven med deres skytsengel, og hun har endda bedt dem hver især skrive et brev til deres skytsengel. Denne nye relation til deres skytsengel ændrede deres liv! Vores engel kender vores unikke kald, og jo mere vi beder til vores skytsengel, des mere bliver vi guidet af englen. Skytsenglene vil følge os i Himlen.
Kilde: Sr. Emmanuel; Report, July 2022