Fader Jozo Zovko taler i Østrig i oktober 2003

Medjugorje nærer sig ved korset

Franciskaneren, fader Jozo Zovko, besøgte Østrig fra den 18.10.03 til den 24.10.2003 for at fortælle om sine store erfaringer. Fader Jozo var præst i Medjugorje, da åbenbaringerne startede i 1981. M. Elfriede Lang-Pert har haft en samtale med ham, som vi offentliggør uddrag af her.

Fader Jozo, vi er meget glade over, at De er kommet til os. De har været på missionsrejser i mange år over hele verden. Hvad er det, der får Dem til at gøre dette?

Jomfru Maria, Fredens Dronning, kalder os til at forkynde budskabet, sådan som også det seneste budskab kalder os til dét, som er vores frelse, vores velsignelse:

Kære børn, også i dag kalder jeg jer til at komme nærmere mit hjerte. Kun på den måde vil I fatte den gave min tilstedeværelse iblandt jer er.

Jeg ønsker, mine kære børn, at lede jer til min Søns, Jesu, hjerte. Men I modsætter jer og ønsker ikke at åbne jeres hjerte for bønnen.

Jeg kalder jer på ny, mine kære børn: Vær ikke døve men forstå mit kald, som er frelse for jer.

Tak, fordi I har lyttet mig.

Budskabet er ikke en information, men vores skæbne, vores fremtid, og derfor er det vigtigt, at vi ved disse budskaber driver evangeliseringen af verden fremad, – en nyevangelisering af kirken i Europa – i Amerika og i andre lande.

Vi skal gøre alt dette i familierne. Guds Moder taler i budskaberne om værdier, disse grundlæggende værdier er nødvendige for os. Og jeg føler, at det er min opgave, ligesom fra begyndelsen, hvor Guds Moder sagde til mig, at jeg skulle beskytte børnene (seerne), og at alle skulle høre budskabet, altså alle mennesker der med hjertet venter på Guds Moders budskab.

Jeg har et ansvar og en glæde over at kunne gøre dette, og det er ikke nemt, men man skal bære dette ud i verden, – videregive budskaberne.

Fader Jozo, De taler om budskaberne, har De oplevet en ændring hos mennesker gennem al den tid, De har forkyndt budskabet?

Jeg kender mange mennesker, der lever nøje efter budskaberne; jeg oplever, at menneskene vokser med budskaberne, altså de mennesker, der tager imod budskaberne, og at antallet stadigvæk forøges. Menneskene kommer ikke kun til Medjugorje for at få en information. Jeg oplever, at det er en nådens tid, mange mennesker bevæger sig i Jomfru Marias retning.

Hvad mener De om det sidste budskab fra den 25. september 2003? Dette budskab var alvorligt og manende?

Guds Moder er helt konkret. Jeg husker i begyndelsen, at hun sagde: ”Se ikke fjernsyn, arbejd mere med bønnen.” Hun sagde, at fjernsynet skulle slukkes, og at vi ikke skulle beskæftige os med unyttige ting. Nu siger Guds Moder, at vi skal lytte. For at mennesket kan forstå budskabet med hjertet, er det vigtigt, at vi lytter. Uden hjertet forstås det kun som en information. Frugterne kommer ikke gennem en information og ved at høre noget i øret, men gennem handling, ved at leve budskabet.

Vi forventer, at Guds Moder gør noget alene fra Himlen – ved sin Søn. Men Guds Moder fortæller os, hvad vores mission er, som hun gjorde det til tjenerne ved brylluppet i Kana. Tjenerne fyldte krukkerne med vand, og fordi de handlede, skete vinunderet (Joh. 2, 1 – 11).

Budskaberne bliver ikke levende uden bøn, bønnen er fundamentet, hvorfra nåden vokser. Guds Moder siger: ”at menneskene ikke er åbne for bønnen.” Guds Moder ønsker, at vi beder sammen, men også at vi hver især skal finde tid til bønnen.

Igen og igen har De lagt vægt på korset og opfordret os til at favne korset. Er det fordi, Guds Moder beder os om at bære korset?

Ja, Guds Moder søger os gennem sine åbenbaringer på bjerget Krizevac med korset, såvel som med korset på Golgata. Hun lærer os, hvad mennesket er. Hvorfra kommer dette vand, nådens vand? Nåden strømmer fra kirken, derfor er det vigtigt at gå tilbage til kirken.

’I mine øjne er du kostbar’. Sådan taler Gud ved korset, min sjæl, min frelse, derfor døde Jesus. Mennesket er kostbart, mennesket har værdighed, det er skabt i Guds eget billede. Gud gentager ikke sin skabelse, menneskene bliver hele tiden skabt på ny.

Enhver af os er et udtryk for, hvor stor Gud er, hvor kærlig Gud er, hvor uendelig Gud er, hvor vidunderlig Gud er, enhver af os bærer Guds åsyn. Min Gud er kærligheden, min Gud er barmhjertig, jeg vil realisere dette billede i mit liv, dette er vigtigt.

Korset står i centrum, mens alt andet farer forbi det; korset har kraften, det giver os styrken, det tiltrækker os. Korsets tegn er og forbliver sådan. Korset er også Medjugorjes kraft. Medjugorje blev forfulgt, nogle troede, at Medjugorje var faldet til jorden. Medjugorje er fri. Der er så mange frugter, vidunderlige frugter.

Love er gode, men hvor er karismaen, hvor er nåden? Derfor er det så vigtigt med karismaen. Mange er blevet saliggjort for netop at være et forbillede. Sådan har det været, og sådan ser vi, hvordan Gud skænker karismaen og nåden fra begyndelsen til i dag og i al evighed!

Kilde: Nyhedsbrevet: Gebetsaktion, nr. 71 – 2003