Alt hvad Jomfru Maria planlægger, vil hun også realisere

Samtale med Ivan Dragičević den 26. juni 2005 i Medjugorje

Den 25. juni 2005 blev der under åbenbaringen gennemført medicinske undersøgelser på seeren Ivan Dragičević og seeren Marija Pavlović-Lunetti. Undersøgelsen blev gennemført af en fransk medicinsk kommission under ledelse af professor Henri Joyeux. Vi ser Ivan Dragičević tilsluttet forskellige medicinske apparater.

Professor Henri Joyeux og hans team foretog allerede i 1984 medicinske undersøgelser af seerne i Medjugorje i samarbejde med den kendte Mariolog professor Rene Laurentin.

Ivan, du rejste fra Amerika allerede i maj, for at være til stede for pilgrimmene her i Medjugorje. Hvordan var årsdagen for dig?

Hver årsdag er en ny påmindelse, om de år der ligger bag os. Det er ikke kun os, der husker tilbage, også Jomfru Maria fører os tilbage til de forgangene første dage og år. Hun udvælger øjeblikke, som var særligt vigtige. Endnu er jeg påvirket af indtrykkene fra alt det, der er sket her de sidste dage. De følelser, jeg havde disse dage, lever stadig i mig. Når jeg kigger tilbage på de sidste 24 år, ser jeg, at der er sket meget godt, men der har også været mange forfærdelige hændelser i den tid, hvor kommunisterne havde magten. Men når man ser på menneskene i hele verden, må man være Jomfru Maria taknemmelig for den gejstlige fornyelse, som hun fremkalder i Kirken og for, at hun derved skaber en ny verden. Det er for mig det mest synlige og største tegn. Alle disse mennesker bliver vidner til en gejstlig fornyelse i Kirken. Når vi ser os om ved kirken i Medjugorje, ser vi pilgrimme, som tørster efter levende tro, efter skriftemål og efter nadver. Det er, hvad Jomfru Maria har bevirket gennem hendes ydmyghed.

På årsdagen modtog du en åbenbaring. Kan du beskrive din personlige oplevelse?     

Det er et særligt øjeblik, når Jomfru Maria kommer – glad og lykkelig. Denne gang så hun instrumenterne på mig, da hun kom. Jeg syntes ikke, at årsdagen ubetinget var et godt tidspunkt til videnskabelige undersøgelser, men vi havde indvilliget i det. For mig betyder årsdagen glæde og frimodighed, som desværre ikke helt var til stede i år, for jeg måtte passe på, at apparaterne, som var fæstnet på mig, ikke løsnede sig, når jeg knælede. Personligt mener jeg, at det nu må være nok med alle de undersøgelser og al den tvivl, og derfor siger jeg: Når et menneske har en tro, så behøver han ikke konstant nye videnskabelige beviser, for man kan på det ydre, af frugten, erkende hvad der virkelig er sket.

Ivan, under åbenbaringen den 2. april så du Den hellige Fader, Pave Johannes Paul. Kan du beskrive præcist, hvordan det var?

Den 2. april 2005 havde jeg allerede været tre timer undervejs til New Hampshire, en by i nærheden af Boston, da min kone ringede til mig og fortalte, at Paven var død. Vi kørte videre og kom til kirken, hvor mere end tusind mennesker var samlet. Rosenkransen begyndte kl. 18, og åbenbaringen var kl. 18.40. Jomfru Maria kom meget glad, og som altid bad hun for alle og velsignede alle, som var i kirken. Efter at jeg havde lagt alle de tilstedeværende frem for Jomfru Maria i forbøn, viste Den hellige Fader sig på Jomfru Marias venstre side.

Han så ud til at være 60 år, men virkede yngre. Han gik hen til Jomfru Maria og smilede. I det øjeblik, hvor jeg betragtede Den hellige Fader, så også Jomfru Maria på ham. Efter et stykke tid så Jomfru Maria igen på mig og sagde ordret: ”Kæreste barn! Se, min søn, han er hos mig.” Dette øjeblik, hvor jeg så Paven varede ca. 45 sekunder. Hvis jeg skal beskrive det øjeblik, hvor jeg så Paven ved Jomfru Marias side, vil jeg sige, at han var som i en inderlig omfavnelse med den Himmelske Moder. Jeg fik aldrig muligheden for at møde Den hellige Fader, mens han levede, heller ikke selvom de andre seere har mødt ham flere gange personligt. Derfor er jeg i dag Jomfru Maria særligt taknemmelig for, at jeg fik muligheden for at se Den hellige Fader sammen med hende i Paradis.

Har du noget, du gerne vil sige os her til sidst?  

Det, som Jomfru Maria startede her i Medjugorje den 24. Juni 1981, hvad hun har påbegyndt i verden, vil ikke afsluttes, det vil derimod vare ved. Til alle dem, som læser dette, vil jeg sige, at vi alle i fællesskab skal tage imod det, som Jomfru Maria så stærkt ønsker for os. Det er skønt at beskrive Jomfru Maria og alle de ydre ting, som er sket, men det centrale er budskaberne. Dem må man tage imod, leve og bevidne. Alt hvad Jomfru Maria har planlagt, vil hun også realisere – også uden mig, Ivan, også uden præsten Pater Branko, også uden biskop Perić. For hele denne vej er Guds plan, og den overgår os mennesker.