At leve med Guds Moder

Interview med seeren Marija Lunetti-Pavlović i Medjugorje
den 24. juni 2004

Marija, vil du fortælle os noget om dit liv med Jomfru Maria. Du har allerede tilbragt 23 år af dit liv sammen med hende?
Mit liv sammen med Jomfru Maria har nu varet længere, end mit liv inden hun viste sig for os. Jeg har nu været sammen med Guds Moder hver dag i 23 år. Da jeg så hende første gang, var jeg 16 år gammel. Det er helt sikkert en stor nåde, at jeg stadigvæk får åbenbaringerne hver dag; men det er ikke kun mig, også Vicka og Ivan får åbenbaringer dagligt. I forgårs fik Ivan og jeg en fælles åbenbaring på Åbenbarings-
bjerget. Jomfru Maria sagde, at alle pilgrimme kan komme. I disse dage i Novenaen (ni dages bod og bøn) bringer vi flere ofre, og dette fylder os også med  stor glæde. Det er dejligt, at alle, der har taget imod Jomfru Marias budskaber, også lever dem og omsætter dem til handling, fordi dette gør Jomfru Maria meget lykkelig.

Gav Jomfru Maria jer et særligt budskab på Åbenbaringsbjerget?
På Åbenbaringsbjerget opfordrede Jomfru Maria os særligt til at efterleve alle de budskaber, hun har givet gennem årene, endnu mere.  Hun fremhævede især, at vi skulle bede til Helligånden så meget som muligt, så Han kunne være os behjælpelig med at leve og virkeliggøre budskaberne.

Kan du beskrive Jomfru Maria under åbenbaringen?
Jomfru Maria var meget glædesfyldt under åbenbaringen. På grund af hendes store glæde, blev også Ivan og jeg meget glade og tilfredse. Alle pilgrimme, der var med os, kunne se det på vores ansigter, fordi glæden forplantede sig i vores ansigter. Der findes ikke noget så skønt, som at se Jomfru Maria være glædesfyldt. Glæden kunne ikke kun ses på vore ansigter, men vi kunne også se glæden i pilgrimmenes ansigter. Det er noget, som alle tilstedeværende bliver grebet af. Årsagen til denne glæde er Jomfru Maria – vores fælles himmelske moder.

Hvordan har du forberedt dig under Novenaen?
Hver aften har jeg været på Åbenbaringsbjerget og bedt sammen med de tilstedeværende mennesker til kl. 1 eller 2 om natten. Nogle af beboerne i sognet kom op på Krizevac (= Korsbjerget) om morgenen, nogle om aftenen. Denne gang har alle beboere i sognet taget del i Novenaen, hver på sin egen måde.

Om aftenen er den fælles messe blevet fejret – med særlig tanke på forberedelserne til årsdagen. Under hele Novenaen har der uafbrudt været beboere fra sognet og pilgrimme oppe på bjerget for at forberede sig så godt som muligt på Jomfru Marias festlige tilsynekomst på årsdagen.
I Novenaens sidste tre dage var der specielt mange udenlandske pilgrimme tilstede på bjerget. Beboerne fra sognet har deltaget i Novenaen fra den første dag, da de bor her på stedet, mens udenlandske pilgrimme har sluttet sig til os en, to, tre dage før årsdagen.

Har du nogensinde tænkt på, at det ville være bedre at være en privatperson og have mere tid til din familie?

Jeg har virkelig ingen problemer hvad angår min familie. Jeg er den, jeg er. Vi har alle optaget Jomfru Marias budskaber dybt i os, og vi har besluttet os for helligheden, og på denne vej virkeliggør vi vore forsæt. Det er sandt, at jeg har meget at lave, og at jeg nogle gange føler, at vi har brug for tid til familien. Det er dog meget dejligt – og vi siger Gud ske tak og lov – at vi, hvad familien angår, ikke har haft nogen problemer. Og det betyder, at man trods alle anstrengelser og al arbejdet hele tiden skal finde tid til familien og til sig selv. Vores liv drejer sig om Jomfru Marias åbenbaringer og aflægning af vidnesbyrd. Det er to ting, som jeg ikke kan forestille mig én dag foruden. Der er ingen dag, hvor jeg står op uden at tænke på det. Og det glæder mig at være vidne til Jomfru Marias åbenbaringer.

Kan du fortælle noget om biskoppen? Har du haft kontakt med ham?

Jeg har aldrig mødt ham personligt, og det er trist, at han hidtil ikke har indbudt os, så vi kan lære hinanden at kende. Jeg kan kun sige, at jeg gerne beder for alle, men især for min biskop. Alle har brug for bønnen, for troen befinder sig i en stor krise, og det er derfor, Jomfru Maria er her hos os. Vi skal alle ved vores opførsel være et godt eksempel for at tiltrække så mange mennesker som muligt til Guds nærvær. Det er meget vigtigt for ethvert menneske, at han eller hun ved sin opførsel ikke bidrager til, at menneskene bevæger sig bort fra troen. Dette er en stor synd.

Er det din opfattelse, at det ligger i Guds plan at lægmand og -kvinde skal deltage så meget som muligt i udbredelsen og styrkelsen af troen?

Jeg troede engang, at jeg ville komme til at leve i et kloster, og at jeg på denne måde ville følge Jomfru Maria og hendes budskaber og være et stort vidne. Sådan var det i begyndelsen. Jeg var en pige på 16 år, og det var vel naturligt, at jeg tænkte sådan. Dengang kunne jeg ikke forestille mig at blive mor til fire børn, men jeg troede, at jeg skulle være nonne. I dag spørger jeg tit mig selv, hvordan det har udviklet sig anderledes og hvorfor? Ved nærmere eftertanke frygtede jeg, at hvis jeg gik i kloster, ville det ved indtræden i klosteret blive mig forbudt at tale om Jomfru Maria og aflægge vidnesbyrd om Medjugorje. Derfor besluttede jeg mig for familielivet. Her kan jeg tage beslutninger mere selvstændigt. I dag er jeg Jomfru Maria og Gud meget taknemlig for, at det er sket på denne måde; at jeg som mor kan aflægge så megen vidnesbyrd og være der for pilgrimmene. På denne måde kan jeg også forstå pilgrimmene meget bedre, når de fortæller om deres mange forpligtigelser i familien, og at familielivet kan falde dem svært. Så kan jeg sige til dem, at jeg også har fire børn, at vi også er en familie, som har forskellige problemer, som det er lykkedes os at løse ved Jomfru Marias og Guds hjælp. På denne måde er vidnesbyrdene meget stærkere, end hvis jeg var gået i kloster.

Ønsker du at sige noget til os i forbindelse med den 23. årsdag?

Jomfru Maria sagde på bjerget, at vi skal forny livet i hendes budskaber. Jeg tror ikke, at der findes et eneste menneske her på jorden, der er så hellig, at han eller hun ikke kan gøre mere selv, anstrenge sig mere, for at kunne leve i total hengivelse til Gud. Alle budskaber, som Jomfru Maria har givet os, er vigtige, og man kan ikke adskille dem, fordi de tilsammen danner en helhed. Når vi beder, bliver det nemmere for os at faste, når vi faster, bliver det nemmere for os til gøre gode gerninger for andre. Når mennesket ikke bekender sine synder – åbner sit hjerte for Gud, kan han sandsynligvis ikke opleve den hellige messe i dybden. Det menneske, der ikke er i stand til at bede, kan ikke have den sande fred i hjertet, den fred, som kommer fra Gud. Når mennesket går på hellighedens vej og ønsker at komme videre, så vil det ikke lykkedes for ham, hvis han ikke lægger den hellige skrift på et synligt sted, og det betyder, at man ikke bare skal læse den, men at man ved eget eksempel skal leve den.

Kilde: Nyhedsbrevet  Gebetsaktion, nr. 74 – 2004