Begynd at elske – og en ny verden vil begynde

Vidnesbyrd givet af seeren Marija Pavlović-Lunetti ved Fredsmessen i Wien – september 2025

Også i år var bønnen for fred i Stephansdomkirken i Wien et bevægende troens vidnesbyrd. Tusinder af troende var samlede for sammen at bede for fred og for at fejre den Hellige Messe. Æresgæsten var denne gang seeren Marija Pavlović-Lunetti, og mens vi var samlede, kunne vi bevidne Guds Moders daglige åbenbaring for Marija. Kun sjældent er vi bevidste om, hvor stor en nåde sådan en begivenhed er for den østrigske kirke!

Marija Pavlović-Lunetti, som overbringer de månedlige budskaber, viste sig denne aften særlig glad og taknemmelig. Kort efter hendes daglige møde med Guds Moder talte hun meget personligt om sine erfaringer. I hendes stemme kunne man endnu fornemme Himmelens nærhed. Hun strålede og gav et dybt vidnesbyrd om sin tro. Hendes ord gjorde Guds Moders kærlighed og omsorg for alle tilstedeværende meget tydelig. Her bringer vi Marijas tale i uddrag:

Priset være Maria og Jesus! I siger, at tiden nu er kommet til, at jeg skal give vidnesbyrd. Jeg tror, at min tilstedeværelse, mit liv, min eksistens allerede er et vidnesbyrd.

Mange af jer har jeg lært at kende, da jeg var ung. Da jeg kom til domkirken i dag, har jeg mødt nogle mennesker, som i mellemtiden er blevet gamle. Vi lærte hinanden at kende, mens vi endnu var unge. Vi går mod evigheden! I livet står man aldrig stille – vi går altid videre. Sådan er det også i det åndelige liv: enten går vi tilbage, eller også går vi fremad. Guds Moder er den vind, der skubber os fremad og går foran os. Hun er vores glæde. Hun er vores lærer. Hun kommer fra fremtiden for at sige til os, at vi ikke behøver at frygte.

På en særlig måde er hun vores Moder. Guds Moder er kommet til os for at sige til os, at vi skal vende tilbage til Gud og vende os mod bønnen. Så mange gange har hun sagt til os: ”Vend tilbage til Gud! Uden Gud har I ingen fremtid og intet evigt liv.” Det betyder, at Guds Moder skænker os noget kostbart: Hun giver os lov til at elske hende. Og det er så let. Guds Moder er så elskelig, blid, øm. Det er nemt at elske hende. Jeg tror, at hver gang vi siger: ”Hilset være du, Maria”, vokser vores kærlighed til hende og til hendes Søn. Da vi begyndte at elske hende, dengang vi begyndte at leve hendes budskaber, ledte hun os til sin Søn. Og ligesom hun elsker Ham, lige så meget ønsker hun, at også vi skal elske hendes Søn.

Man siger: Vis mig, hvem du er sammen med, eller vis mig, hvem dine venner er – og jeg kan sige dig, hvem du er. Det betyder: Når vi er sammen med Jomfru Maria, da er vi glædens mennesker, håbets mennesker. Ligesom Jomfru Maria har sagt til os i et budskab: ”Den der beder, frygter ikke fremtiden.” Det er ikke vigtigt, hvilke vinde, der blæser i vores liv – vi ved, hvem, vi har hengivet os til, hvem vi har betroet os selv. Og det gør os stærke i troen.

Der er så mange mennesker, der er kommet til Medjugorje, og der har begyndt et nyt liv. Det, der er gået forud, kan vi ikke gøre om. Men vi kan til enhver tid begynde et nyt liv. Og vores fortid kan vi overgive til Guds barmhjertighed – så Han kan vise os barmhjertighed. Jomfru Maria kalder os altid til at nærme os Gud – nærme os Jesus, og til et liv i Hans nærhed. Derfor har hun også kaldet os i Medjugorje til tilbedelse – så vi kan sætte Gud i centrum af vores liv.

Hver dag kommer der flere mennesker til Medjugorje. Gud ske lov fik vi for et år siden kirkens godkendelse. Det betyder helt enkelt: Medjugorje er i orden. Der er intet, som taler imod troen. Det er dejligt, at være en del af kirken. Medjugorje har gået igennem svære tider – Gud ske lov, at det er forbi! Og jeg vil også gerne her sende kardinal Schönborn en hjertelig hilsen – han er her ikke i dag, men jeg vil udtrykkeligt takke ham for hver eneste gang, han har åbnet dørene til denne katedral, så vi kunne bede for freden her.

Hvad gør vi her? Vi beder. Vi beder for freden. Som Jomfru Maria siger: ”Vær mine fremrakte hænder.” Netop det vil vi være, fremrakte hænder for alle dem, som ikke beder. For alle, der ikke omvender sig. For alle, som ikke sætter Gud på førstepladsen i deres liv. Særligt ønsker jeg endnu engang at gentage: Vi har fået denne gave, at Guds Moder åbenbarer sig. At hun er iblandt os. At hun kommer til os for at sige til os: ”Gud har ikke glemt jer.”

Derfor er dette lille sted, der hedder Medjugorje, blevet udvalgt – og seks børn, som man i dag kalder seere: Ivan, Jacov, Mirjana, Ivanka, Vicka og mig, Marija. Fra begybdelsen har vi givet vidnesbyrd. Allerede fra den første tid fik vi kræfter gennem Jomfru Marias nærvær. Ligesom apostlene i Pinsen, der først var bange og derefter gik ud med Helligånden, ligeså begyndte vi også hurtigt, helhjertet at give vidnesbyrd.

I begyndelsen var det bestemt svært – for det var under kommunismen. Og vi forstod dengang hurtigt, at der findes flere ideologier: kommunismen, materialismen – ideologier, der vil tage menneskenes hjerter og tanker til fange. Og i dag fortsætter det med nye ideologier. Derfor kommer Gud til os og siger: Vend tilbage til Gud! Uden Gud har I ingen fremtid. Vi ser det jo hver eneste dag: Stadig mere ødelæggelse, stadig flere våben, endnu flere krige – alt tager til, bliver værre.

Jeg husker, at der i de første dage, blev det i vores kommunistiske fjernsyn sagt: ”Seks børn har startet en revolution.” Og vi børn så det i fjernsynet og tænkte: Hvilken revolution? Os? Men i dag kan vi virkelig sige: Ja, en revolution var begyndt.

Jeg husker, hvordan Jomfru Maria kaldte os, hvordan hun havde forberedt og vækket vores hjerter, hvordan hun havde kaldet os til bøn. Og vi åbnede vores hjem. Åbnede vores hjerter. Vi bad mere – dybere, længere.

Vi kunne mærke, at vi var udvalgt. Men så kom politiet for at undertrykke denne truende revolution. I løbet af en nat blev Medjugorje afspærret. Lukket. Sat under kontrol. Telefonforbindelsen blev afbrudt. Vi var uden kontakt med omverdenen. Men Jomfru Maria havde for længst begyndt sit virke i menneskenes hjerter. De bad. Som følge deraf skete der noget uventet: menneskene begyndte at give brød, kød, æg – hvad de nu lige havde – til soldaterne. De så dem ikke længere som politi, soldater, fjender. De så mennesker – mennesker, der var sultne, mennesker, der er elskede af Gud.

Vores mødre så ikke længere nogen trussel i disse mænd, men de så sultne mennesker – og de gav dem noget at spise. Jeg kan huske, hvordan den gamle bedstemor gik til de unge soldater og sagde: ”I er velsignede, at I er kommet hertil. Jomfru Maria har kaldet jer – og gennem jer er jeres familier velsignede.”

Og på den måde blev også disse soldater til vidnesbyrd. De begyndte selv at give vidnesbyrd – og at elske. Det kalder Jomfru Maria os til. Og hvad gjorde generalen, der var kommet for at slå denne ”revolution” ned? Han sagde: ”Her er ingen revolution. Her er gode mennesker – fredelige, kærlige mennesker. De omfavnede os. De har velsignet os og sagt: I er velsignede. Og dette sted her – det er Jomfru Marias sted.” Og det er præcist, hvad vi også kan sige i dag.

Medjugorje tilhører ikke mig, ikke dig – det er det sted, som Jomfru Maria selv har valgt. Guds Moder har udvalgt Medjugorje, fordi hun ønskede at sige til os, at Gud er kærligheden. Og hun selv er denne kærligheds udtryk.

Hvad siger Jomfru Maria til os i de budskaber, hun giver? Igen og igen begynder hun med ordene: ”Kære børn” – Det vil sige, at vi alle er hendes elskede børn.

På så mange forskellige måder, kalder hun os: ”Bed! Omvend jer! Elsk! Gør gode gerninger! Fast!” igen og igen, dag efter dag, budskab efter budskab. Nogle gange giver det ingen mening. For eksempel, når vi mennesker skal elske dem, der ønsker os ondt. Og dog oplever vi det igen og igen: Ægtepar, som har levet i uenighed, kommer til Medjugorje, begynder at omvende sig, tilgiver hinanden og begynder et nyt liv. Netop det ønsker Jomfru Maria af os: at vi går imod nutidens ideologier, som fører os væk fra Gud. At vi hengiver os til Gud. At vi elsker Gud over alt andet. At vi føler, at kirken er vores familie. Men denne store familie begynder i det små – i familien hvor far, mor og børn lever med hinanden.

Til dem retter Guds Moder sit kald: ”Læg Bibelen, den Hellige Skrift, på et synligt sted – og læs i den hver dag. Elsk Gud mere end alt andet.” I har set, at det er let for Jomfru Maria at sige det. Fordi hun elsker. Derfor ønsker jeg at opmuntre jer alle: Begynd at elske. Og en ny verden vil begynde.

Jeg bliver ofte trist, når jeg møder mennesker i Medjugorje, der beder om nåde, men som ikke selv lever nåden. De bekender ikke. De beder ikke. De tror ikke. De tror ikke fuldt ud, at Gud kan udvirke undere. At Han er vores skaber og forløser.

En af mine veninder,

der allerede i begyndelsen kom til Medjugorje, bad i flere år for sin søn. Han gik ud dag og nat, var ofte på diskotek, sov dagene væk og lavede intet. Men mens han sov, lagde hun sine hænder på ham, velsignede ham, bad over ham og stænkede vievand på ham. Og med stor glæde kan jeg i dag sige, at han har omvendt sig. Han er i dag præst. Men ikke bare det. Han er en præst, som Gud elsker.

Derfor kalder Guds Moder os til i ydmyghed at omvende os til Gud: ”Vend tilbage til Gud. Vend tilbage til tilbedelsen.” Begynd ganske enkelt at leve det, som vi gjorde i begyndelsen: bed for hinanden – ligesom apostlene i den første tid: De bad, de elskede, de delte. Og mennesker sagde: ”Der er de  kristne.” Hvorfor? Fordi de var så glade. Fordi de havde lært Gud at kende, var de glade.

Og netop dertil kalder Jomfru Maria os: Til at være glade.

Engang spurgte vi Jomfru Maria: ”Hvorfor er du så smuk?” Og hun svarede. ”Jeg er smuk, fordi jeg elsker.” Derfor kalder hun os: ”Begynd at elske. Så bliver også I smukke” – ligesom Jomfru Maria.

Må vi være forenede i bøn! Vi venter på jer i Medjugorje! Medjugorje er åben for hele verden – sådan som vi altid har bedt, at Guds vilje måtte ske fyldest. Må Gud velsigne jer alle. Må vores alle sammens Jomfru Maria beskytte jer alle. Tak!

Kilde: Nyhedsbrevet Gebetsaktion nr. 159-2025