Bønnen i familien bringer fred

Interview med Ivan dagen efter fredsmessen i Sankt Stefans Domkirke i Wien den 27. september 2017

Dominik Domej og seeren Ivan

Medjugorje midt i Østrig: Også i år kom seeren Ivan Dragićević, som til dagligt bor med sin familie i USA, til den store fredsbøn med kardinal Christoph Schönborn i Skt. Stephans Domkirke i Wien. Det er et dybt venskab, der forbinder de to, hvilket tydeligt kunne ses af den hjertelige modtagelse i domkirken. Ivan Dragićević har nu set Guds Moder dagligt gennem de sidste 35 år. Dette fænomen er uforståeligt for os – og så alligevel sandt. Seeren Ivan giver ofte og med glæde vidnesbyrd om mødet med Guds Moder. Han forsøger med sine ord at formidle Guds Moders uendelige kærlighed og omsorg.

Dagen efter fredsbønnen den 28. september 2016, gav Ivan følgende interview til Dominik Domej og Gebetsaktions læsere.

 

Ivan, hvordan var aftenen med fredsbønnen i Skt. Stephans Domkirke i Wien for dig?

Det var virkelig rigtig dejligt, så mange mennesker, så meget bøn; og det i 6 timer. Det er et tegn, at mennesket kan sidde 6 timer i kirken og være i bøn, det er storartet. Hver gang jeg kommer til Østrig, fornemmer jeg så mange frugter. Når jeg kigger på menneskene, der står lige foran mig, så ser jeg, at de er åbne. Jeg ser, at lyset trænger ind i dem, at de tager imod og lever den næring, som Guds Moder kommer med. Jeg fornemmede, at vi alle var én familie i de 6 timer, en levende kirke, som har bedt sammen. Dette bønnemøde giver også mig stor kraft.

Ivan, hvordan var aftenen med fredsbønnen i Skt. Stephans Domkirke i Wien for dig?

Det var virkelig rigtig dejligt, så mange mennesker, så meget bøn; og det i 6 timer. Det er et tegn, at mennesket kan sidde 6 timer i kirken og være i bøn, det er storartet. Hver gang jeg kommer til Østrig, fornemmer jeg så mange frugter. Når jeg kigger på menneskene, der står lige foran mig, så ser jeg, at de er åbne. Jeg ser, at lyset trænger ind i dem, at de tager imod og lever den næring, som Guds Moder kommer med. Jeg fornemmede, at vi alle var én familie i de 6 timer, en levende kirke, som har bedt sammen. Dette bønnemøde giver også mig stor kraft.

Hvordan var mødet med Guds Moder i domkirken?

Også mødet med Jomfru Maria var meget smukt, fordi Jomfru Maria var meget lykkelig og glad. Hun bad især for de tilstedeværende og for præsterne. Og hun sagde:

Kære børn! I dag vil jeg gerne invitere jer til særligt at bede for alle mennesker, der lider, for alle der vandrer korsets vej og lider af smerter. Jeg inviterer jer til at bede for dem, så de kan tage imod deres kors, og for at de igennem korset når ind til kærligheden. Tak, kære børn, at I også i dag har fulgt mit kald.”

Det var en invitation. I aftes bad Jomfru Maria også for paven og hans anliggender, hun velsignede alle tilstedeværende med sin moderlige velsignelse, og hun velsignede alt de ting, som folk i kirken havde taget med for at få dem velsignede.

I går talte du også om, at bønnen i familien er vigtig. Hvorfor lægger du vægt på familiebønnen?

Bønnen i familien i dag er vigtig og skæbnesvanger for samfundet og for den verden, vi lever i.

Hvorfor kalder Guds Moder så mange gange til familiebøn? Det findes der mange grunde til.

Bønnen i familien skaber samhørighed og enhed i familien, en harmoni, der ikke er til stede i dag.

Familier i dag er sårede indeni, familier i dag bløder. Tidens ægtepar er par, som er mere splittede end fast sammentømrede, de fungerer ikke helt rigtigt mere. Der er ingen fælles tilgang til børneopdragelsen mere, moren og faren har hver sin holdning. Man tager sig ikke meget tid til familien, til børnene, man taler ikke nok sammen i familierne mere, man beder ikke med børnene mere. Forældre har ikke tid til børnene mere, og nu kommer det værste: børnene går andre veje. Børnene går i skole, skolen lærer dem noget andet, samfundet lærer dem noget andet, fjernsynet lærer dem noget andet, internettet lærer dem noget andet. Når de unge ikke beder, når de unge ikke bliver set, som dem de er, når forældrene ikke giver dem nok tid, så sker det værste: de unge overtager den omliggende verdens idealer; de idealer, som deres venner byder dem, og de fjerner sig mere og mere fra forældrene. Desværre er situationen sådan i dag. Guds Moder ønsker, at hver familie bliver en selvstændig bedegruppe, et lille kapel. Guds Moder taler ofte om, at det værste er, at der ikke er tålmodighed mere. Forældrene har ikke længere tid til deres børn, faren har ikke længere tid til moren, moren har ikke længere tid til faren, og det værste sker: kærligheden forsvinder. Når man ikke længere elsker, så har man heller ikke tid.

Da vi var hos dig i Medjugorje sidste gang, sagde du efter åbenbaringen, at Guds Moder kalder enhver af os personligt, at vi alle er vigtige. Kan du forklare det endnu nærmere?

Enhver af os er en del af Guds Moders plan. Vi er alle vigtige. Hos Guds Moder er der ingen, der bliver afvist. Hun ser ikke på hudfarven. Hun er Moder for os alle, og vi er alle sammen hendes børn. Guds Moders budskab er universelt, det er et budskab til hele verden, og det er rettet til hele verden!

Det er et budskab til alle hendes børn, fordi hun er Moder for os alle. Hun deler os ikke op. Problemet ligger i, at vi selv deler os mennesker op. Hvis vi ville lytte til Evangeliets ord, til Guds ord; hvis vi ville høre dem på rette vis, ville leve og fortolke dem, så ville vi bedre forstå dem.

Moderen kommer til os, og hun ønsker at samle os alle. Hun ønsker enhed. Hun ønsker, at hendes budskab trænger ind i menneskers hjerter, at hjerterne er åbne, og at vi bliver oplyst gennem Helligåndens kraft og gennem nåden, så vi kan se budskabets håb, der fører os ind i fremtiden. Verden af i dag mangler håb. Når man går på gaden og kigger på menneskene, så findes ikke meget smil, ingen glæde.

Selv ved bilkørsel oplever man stress, der er ingen tålmodighed mere. Det er i dag et globalt problem, fordi mennesker har mistet Jesus og fortrængt Ham ud af deres liv og ud af deres familier. I stedet har de taget imod det, som verden byder dem: forgængelighed.

Sådan som jeg sagde i aftes: ”Vi er alle kun pilgrimme på jorden, vi er på gennemrejse”. Det er meget vigtigt, at vi fatter eller begriber det, at Jomfru Maria kommer til os, at hun henvender sig til os alle, til alle i hele verden med budskabet:

Kære børn, kom tilbage til Gud, giv Gud førstepladsen i jeres liv”.

Når det sker, så vil vi få denne fred. Vi vil kunne værdsætte freden, vi vil forholde os rigtigt i familierne. Nu om dage bliver hvert andet ægtepar skilt. Man går fuldstændig uforberedt ind i ægteskabet med den ene eller anden slags illusioner, med den ene eller anden slags ægteskabsløfter. Det bliver på den måde ikke noget godt ægteskab, der er ikke nogen forberedelse, sådan som nutidens ungdom har brug for det. Ungdommen har brug for en åndelig forberedelse på alt det, som venter dem. Fordi mange i dag elsker deres frihed og gør, hvad de selv vil. Når de så bliver gift, så er de ikke i stand til at tage ansvar, de er ikke i stand til at imødekomme udfordringer. Men udfordringerne i et ægteskab er store: Hvordan skal de forholde sig, når de får børn? Hvordan skal man leve op til ansvaret? Hvordan vil vi hjælpe hinanden i ægteskabet, for at det fungerer i en enhed?

”Kære børn,- i dag opfordrer jeg jer til at bede. Kære børn,- I glemmer, at I alle er vigtige. De ældre er særlig vigtige i familierne. Tilskynd dem til at bede. Lad alle de unge være et eksempel for andre, lad dem være vidner med deres liv for Jesus. Kære børn,- jeg beder jer, begynd at forandre jer gennem bønnen, og I vil vide, hvad I skal gøre. Tak fordi I lytter til mig.” (Budskab fra 24. april 1986)

Har Guds Moder måske et særlig budskab til de unge? Når man kommer til Medjugorje, så ser man, at Helligånden er stærk her, man ser mange unge, som omvender sig; unge, der vil være præster. Jeg kender selv nogle af dem. Men i Østrig og Tyskland kan man se, at tendensen er faldende. Vi lever her i Wien, vi er blevet opdraget som kristne, og vi lever det; men jeg kan se i samfundet, i mine omgivelser på fakultetet, at der også bliver trukket på smilebåndet af det. Jeg er interesseret i at høre, om Jomfru Maria har et budskab til ungdommen, som lever i disse kredse; hvordan man skal forholde sig, hvordan man skal leve freden uden at strides med de andre. Jeg ved, at tålmodighed på lang sigt er den eneste mulighed. Det er lidt lettere at være troende i Kroatien i dag, end i Tyskland, Østrig eller i Frankrig, hvor menneskene har et helt andet perspektiv. Har Jomfru Maria givet et budskab til de unge, som er konfronteret med dette problem?

Vi kan nu om dage ikke kun tale for de unge, vi kan ikke adskille forældrene fra de unge. Det er en enhed, som kun kan fungere tilsammen i ét, det betyder, at forældre og børn er ét hele, en enhed, som hører sammen. Et eksempel: Moren og faren opdrager børnene efter bedste evne, de giver dem alt, i troen, i bønnen og i kirken m.v. Så kommer børnene i skole, eller på fakultetet. Der møder de nye udfordringer. Når disse venner så ser anderledes på verden, og hvis børnene på det tidspunkt ikke er stærke nok til at følge, hvad forældrene siger, eller ikke værdsætter det, som forældrene har lært dem, så falder de nemt. Det er vigtigt, at det unge menneske, gennem sin modning i familien, opnår en egen autoritet og kan sige: ”Min moder har lært mig sådan. Jeg må ikke gøre dette eller hint.” Så går den unge ikke hen og læner sig op ad sine venner i skolen, men vil kunne værge sig mod det, de andre siger, og svare: ”Det er ikke mit niveau, det er ikke det, mine forældre har lært mig”. De kan modsætte sig på den måde. Hvis de unge er svage, hvis de kommer ud af en familie, som ikke er helt på højde med den åndelige dimension, så fjerner de sig ofte. Det er vigtigt, at man har sin egen mening, at man har sin autoritet i behold, at man ikke bliver svag i sin tro, men at man tværtimod siger: ”Det er min tro, og det holder jeg mig til.”

Kilde: Nyhedsbrevet Gebetsaktion nr. 123-2016