Dem der beder, har ingen frygt for fremtiden

Samtale med Vicka Ivanković-Mijatović i Krehin Gradac den 5.1. 2005

Èn af de seks seere fra Medjugorje, Vicka Ivanković-Mijatović, fødte den 18. oktober 2004 en søn ved kejsersnit kl. ca. 9.30 på den gynækologiske afdeling i Mostar. Det var Vickas andet barn. Drengen vejede 3.750 g og var 55 cm lang.

Godt to måneder senere lod Vicka og Mario deres barn døbe i den kirke, hvor også deres ældste barn, Marija Sofija, var blevet døbt. Deres søn blev døbt Ante den 2.januar 2005 i Døberen Den Hellige Johannes’ Kirke i Gradina sognet i Krehin Gradac ikke langt fra Medjugorje. Sakramentet blev givet af fader Djuro Bender, der fejrede messen sammen med fader Livio Fanaga, der er en mangeårig ven af familien Vicka og Mario. På dagen for selve dåben samledes de mange indbudte – først og fremmest fra Vickas og Marios familie. Der var også mange præster tilstede.

Vicka, i helligdagene i julen mødtes du med Jomfru Maria. Vil du fortælle os om disse møder?

Medens vi fejrede julen og var lykkelige, havde jeg nogle smukke møder med Jomfru Maria. Jomfru Maria var glad og munter, nogle gange dog også bedrøvet. Jomfru Maria understregede især, at vi skulle bede for de unge og de unge familier, fordi de er særligt udsatte for at blive forført.

Jomfru Maria siger altså ret tit, at man skal bede for de unge, og at vi skal tage os af de familier, der især bliver udsat for fristelse. Hvad betyder det egentlig?

Det betyder først og fremmest, at vi – som én familie – skal tilslutte os familiebønnen. Og med én familie forstås alle medlemmer – også børnene og de unge – og ikke kun de ældre i familien. På denne måde bliver alle omsluttet i bønnen, både forældre og børn. På den måde kan vi bedre modstå Satan. Vi skal sætte Jesus og bønnen i første række i vore familier, så har vi ingen frygt. Jomfru Maria fortæller det samme: ”Dem der beder, har ingen frygt for fremtiden”.

For få dage siden blev dit andet barn døbt i Døberen Den Hellige Johannes’ Kirke. Vil du fortælle os, hvordan du har oplevet denne begivenhed?

Ja, søndag den 2.januar 2005, for nøjagtig tre dage siden, blev dåben givet i Døberen Den Hellige Johannes Kirke her i Krehin Gradac, hvor jeg har levet sammen med min familie siden jeg blev gift. Selve dåben var meget smuk. Det er et øjeblik, hvor forældrene er meget lykkelige, idet de overgiver deres barn til Faderen på en særlig måde og samtidig takker Ham for denne store gave. På dagen var kirken fyldt med sognets medlemmer og pilgrimme, fordi de også ønskede at dele glæden med os. Mange var glade for at kunne lykønske os personligt. Det gjorde mig lidt splittet, men jeg kunne ikke afvise dem. Jeg prøvede alligevel at koncentrere mig om selve dåben, for at kunne opleve den så dyb – i krop og sjæl – som det var muligt for mig. Jeg er klar over, at mine medmennesker har mange trængsler, og at de søger mig hele tiden, og jeg er også klar over min bestemmelse, som Jomfru Maria har betroet til mig: Uden hensyntagen til hvor jeg end er, og hvordan omstændighederne end er, så skal jeg være der for mine medmennesker.

Gennem alle disse år har Jomfru Maria kaldet os – for vores eget bedste. Men det er os, der burde påkalde hende. Hvordan ser du på det?

I åbenbaringernes første dage bad vi sammen med Jomfru Maria, og vi krævede mere og mere af hende. Jomfru Maria var parat til at hjælpe os for at undervise os i, hvordan man beder. Hun førte os derved ind i bønnens og udholdenhedens skole. I alle disse år har der været mange, der blev stående midtvejs, fordi de blev trætte. Jomfru Maria fortsætter med at kalde og siger: ”Når I virkelig beder fra hjertet, bliver I aldrig trætte eller bliver stående, og I bliver i stand til at fuldbyrde mine ønsker”. Jomfru Maria påtager sig også at kalde os i sin egenskab af at være Moderen. Dette gør hun for at drage os nærmere til sig selv og sin Søn.

Hvordan oplevede du katastrofen 2. juledag (Tsunamien i Sydøstasien), som har kostet så mange menneskeliv og berørt hele verden?

Det var en stor katastrofe set i forhold til det store antal ofre. Men tænk på, at Jomfru Maria har åbenbaret sig i mere end 20 år i Medjugorje, og det må være et større tegn end nogen anden begivenhed i verden. Jomfru Maria er udholdende. Hun kommer og beder for os. Hun har ulejliget sig hver eneste dag i alle disse år for at komme til jorden fra Himlen. Hun anstrenger sig for at vise os, hvor væsentlig denne tid er, at det er en nådens tid. Lige netop derfor kalder hun os til bøn, faste, bod og omvendelse. Der dør mange mennesker gennem forskellige krige og katastrofer på denne jord. Det ved vi alle, og Jomfru Maria ved det, og gennem alle årene har hun hele tiden forventet det samme af os, så hun kunne virkeliggøre sine planer. Alt det, der sker i dag, sker ikke på grund af nogens vrede, irritation eller raseri.

Når der sker noget, kan vi kun spørge os selv: Hvad er der sket? Og spørgsmålet presser sig på: Hvad kunne vi have gjort, så dette ikke var sket? Jomfru Maria har fortalt os utallige gange, at vi gennem bønnen og fasten kan forhindre selv krige. At vi kan gøre meget, ja, at vi kan gøre alt, men vi er stadigvæk langt væk fra alt det, Jomfru Maria ønsker, at vi skal gøre.

Jomfru Maria har sagt engang, at hun – hvis det skulle være nødvendigt – personligt ville komme til hvert hus og banke på døren, for at få os til at lytte til hende?

Ja, det har Jomfru Maria sagt engang, og det gælder først og fremmest sognet i Medjugorje. Jomfru Maria har udvalgt sognet Medjugorje, og hun kræver et stort offer af dette sogn. Først og fremmest har vi brug for at vide, at Jomfru Maria ikke taler om en eller anden frygt, som vi skal være bange for. Ligeledes ønsker hun ikke at tvinge nogen af os til noget, vi ikke ønsker. Jomfru Maria er her og ønsker på ny, som Moderen, at hjælpe os. Hun ønsker at bringe så mange mennesker som muligt nærmere til Sønnen. Men alt, hvad der sker omkring os, viser os tydeligt, at tiden er kommet, hvor hun bliver nødt til at komme personligt og banke på hos hver enkelt. Jeg vil gerne betone endnu engang, at vi ikke må forstå det, som noget vi skal være angste for. Jeg ønsker blot at sige, at det kan ses, hvor fjernt vi er fra de planer, som hun ønsker at virkeliggøre med os.

Kan det forstås således, at Jomfru Maria er kommet forgæves i alle disse år?

Nej, absolut ikke! Jomfru Marias mange åbenbaringer viser det modsatte. De viser, at hun har en stor tålmodighed med os, og at hun har tillid til os, fordi der gennem alle årene har været mennesker, der har lyttet til hende og fulgt hendes anvisninger, men det er stadigvæk et mindretal. Jomfru Maria siger, at det store flertal begynder at gå vejen, men bliver så stående, bliver trætte og tager en pause. Og præcis i disse pauser af stilstand sker der mange forfærdelige ting, fordi folk køler ned og tror, at de ikke har brug for noget mere. Jomfru Maria siger: ”Hvis I vil hjælpe mig og bede for mine planer, skal I gå skridt for skridt videre med hjertet. Og bliv ikke stående! Det er mig, der vil give jer kraften på vejen og vise jer, hvad I skal gøre.” Satan benytter hvert øjeblik i vore liv og søger at forføre os der, hvor vi er mest sårbare. Derfor kan vi heller ikke finde ud af det, når noget rammer os, eller når der sker noget. Folk henvender sig i dag især til Gud og til Jomfru Maria, når de har brug for dem. Men når Jomfru Maria kræver noget, der gavner os, så er vi ikke parate til at yde de nødvendige ofre.

Det ser ud som om katastrofen, der lige er hændt i disse dage, er sket langt borte fra os?

Nej, intet er langt væk. Måske forekommer det os sådant. Det er alt sammen tæt på os, og vi er tæt på hinanden, fordi vi er en del af det hele. Det er ligegyldigt, om vi lever her eller på den anden side af jordkloden: Det er mennesker alt sammen. Vi skal derfor have medfølelse med mennesker, der lever på den anden side af jordkloden. Jomfru Maria er til for os på samme måde. Hun er her, og vi er alle her, og alt sker her. For Jomfru Maria er der ingen ’langt væk’, fordi vi alle er hendes børn, og vi er alle meget, meget vigtige for hende.

Vicka, hvad ønsker du at sige som afslutning af denne samtale?

Jeg ønsker for alle, at hver dag i det nye år må blive en velsignet og lykkelig dag. Jeg ønsker, at alle må være fyldt med Guds kærlighed og fred, præcis den fred, som Jomfru Maria tilbyder os, nemlig freden i vore hjerter og i vore familier. Især vil jeg bede jer alle om, at vi fortsætter med at bede for virkeliggørelse af én af Jomfru Marias planer, som hun har nævnt i længere tid. Men hun siger, at virkeliggørelsen af denne plan ligger langt forude. Derfor ønsker jeg at benytte denne lejlighed til at opfordre alle til, at vi alle sammen sætter os lidt i bevægelse for at hjælpe Jomfru Maria, så denne plan fra Jomfru Maria bliver virkeliggjort så hurtig som muligt.

Kilde: Nyhedsbrevet ”Gebetsaktion” nr. 76 – 2005