En bønnens dag i Wien

Ivan Dragecevic taler ved fredsmessen i Sankt Stefans Domkirke i Wien den 27. september 2016

Lovet være Jesus og Maria. Mine kære venner, også i dag er jeg meget glad for, at jeg kan være til stede sammen med jer, bede sammen med jer, fordi Jomfru Maria på en særlig måde kalder os til at bede i denne tid, fordi verden i dag – mere end nogen sinde – har brug for bøn og mindre snak.

Gennem bøn kan vi forandre dagens verden, med bøn kan vi ændre vores hjerter, og med bøn kan vi forandre familierne af i dag, og vi skal sætte Gud på første pladsen i vore familier og i vores liv. Vi er kommet her til Moderen under hendes kappe; kommet for at finde sikkerhed og beskyttelse og for at lægge frem for vores Moder alle vore behov, alle vore familier, fordi hun, som Moderen går i forbøn for os alle frem for sin Søn, Jesus.

Vi er samlede her som én stor familie, én bedegruppe, én levende kirke, en kirke som beder, en kirke som besvarer kaldet, og som lever evangeliet. En kirke som accepterer, at vores Moder kalder os. Særlig har Jomfru Maria gennem disse 35 år kaldet os til at danne bedegrupper. Men først og fremmest ønsker Jomfru Maria og kalder os til, at hver enkelt af vore familier bliver en bedegruppe. Hver familie, hvert hjem, skal blive til et kapel, hvor der bliver bedt, for der er ingen levende kirke uden en levende familie.

Jeg husker tydeligt i 1982. Det var under kommunismen. Åbenbaringerne var begyndt, vores landsby var fuld af politi, og vi var unge og sad i vejkanten i landsbyen og bad, og vi bad på terrasserne ved vores hjem, fordi bønnen var våbenet. Vi havde intet andet våben end bøn, og jeg husker tydeligt, at jeg sagde til mine venner, ”lad os bede sammen”.

Det var på den måde, vi begyndte ved det, der i dag er Det Blå Kors. Vi mødtes til bøn tre gange om ugen, mandag, onsdag og fredag. Hver gang bad vi alle tre led af Rosenkransen. Vi læste i Bibelen, mediterede og tænkte over, hvad vi havde læst, og vi levede budskaberne, som Jomfru Maria gav os. Vi bad sammen i tre-fire timer. Det betød ikke noget, hvordan vejret var; det var vores ønske på det tidspunkt at hjælpe Jomfru Maria med at gennemføre sine planer. På det tidspunkt voksede gruppen til omkring 40, men mange var ikke i stand til at forblive i gruppen, og gennem de sidste 34 år er vi 30 medlemmer i gruppen, når vi mødes. Vi mødes stadig mandag og fredag. Vi vokser i tro, vi lever alt, hvad Jomfru Maria fortæller os og leder os til.

En præst spurgte mig (Ivan), hvad det betyder for mig at være medlem af en bedegruppe, og jeg svarede: ”Fader, jeg kan ikke forestille mig et liv uden bedegruppen”. I bedegruppen beder jeg og jeg bliver mere moden, jeg opbygger en ny relation til Gud, og det er en glæde for mig. Jeg kan ikke forestille mig et liv uden bedegruppen. Ser I, vi er alle kaldede af Jomfru Maria til at begynde at bede i familien.

En anden ting, som jeg gerne vil understrege er, at dagens bedegrupper er den levende kirkes styrke, og Jomfru Maria kalder alle præsterne til at danne bedegrupper i deres egne sogne, grupper for unge, for ægtepar og på den måde vil samfundet, sognet vokse åndeligt, og de vil leve sammen. Det er ikke vigtigt, hvor mange vi er i begyndelsen, for Jesus sagde, at ”hvor to eller tre er forsamlede i mit navn, der er Jeg til stede” (Mt 18,20).

Det er vigtigt at begynde at bede, at møde Gud i fælles bøn, og på den måde vil det blive lettere for os at leve alt det, som Jomfru Maria kalder os til gennem alle disse år. Jeg tror, og jeg håber, at vi vil besvare Jomfru Marias kald, og når vi vender hjem i aften, at vi vil begynde at bede sammen i vores familie. For nutidens familier har brug for åndelig healing som aldrig før. For Jomfru Maria siger, at dagens familier har mange ønsker, og for at en familie kan blive åndeligt helbredt, er det nødvendigt at bringe Jesus og evangeliet ind i familien og så vandre sammen med Jesus. Med den åndelige helbredelse af familien, vil dagens samfund blive helbredt – ja, hele verden.

Mine kære venner, nu i aften særligt gennem mit møde med Jomfru Maria vil jeg bede for jer alle, alle jeres familier, og derfor skal I åbne jer for Jomfru Maria, så hun kan lede os til sin Søn, for i Ham vil I finde fred, glæde og kærlighed. Tak.

Senere – efter den hellige messe, efter tilbedelsen, er det meget vanskeligt at sige noget. Jeg vil lade det være kort og sige ganske lidt om mødet med Jomfru Maria.

Jeg siger altid, at det er så vanskeligt at beskrive åbenbaringen for jer. Det, som er vanskeligst at beskrive, det aller vanskeligste er kærligheden – den kærlighed, som Jomfru Maria elsker os alle med og den kærlighed, som hun leder os med.

I dag kom hun meget glad, meget glædesfuld. Hun hilste os med sin moderlige hilsen:

”Lovet være Jesus, mine kære børn!”

Derefter bad Jomfru Maria i nogen tid over os med udbredte arme. Særligt bad hun for de tilstedeværende præster – og for Dem kardinal Schönborn. Jomfru Maria bad særligt for dette bispedømme og for alle præster.

Bagefter bad Jomfru Maria særligt for alle syge, som er til stede her. Jomfru Maria sagde:

”Kære børn! I dag ønsker jeg at kalde jer på en særlig måde til at bede for alle, som lider, for alle som vandrer korsets vej og bærer smerte. Jeg inviterer jer – jeg kalder jer – til at bede, så de tager imod deres kors og finder kærlighed gennem det kors. Tak, fordi I har lyttet til mit kald i dag.”

Bagefter bad Jomfru Maria Fadervor. Jeg lagde alle frem for Jomfru Maria. Så velsignede Jomfru Maria os alle med sin moderlige velsignelse og velsignede alle religiøse genstande, som I har bragt med. Så fortsatte Jomfru Maria med at bede over os og trak sig tilbage, mens hun endnu var i bøn. Jomfru Maria forsvandt i lyset og sagde: ”Gå i fred, mine kære børn.”

Jeg har understreget de vigtigste ting fra åbenbaringen i aften. Tak for i dag; tak! Og må Jomfru Maria altid være med jer for at elske jer, beskytte jer og følges med jeres hjerte. Tak!”

Jomfru Maria gav os et kraftfuldt budskab. Hun lærte os, hvordan vi skal bede i denne lidende verden, hvordan vi skal støtte vore søstre og brødre, som lider. Jomfru Maria ved, at lidelse er vanskelig at bære. Og alligevel kan det blive en kærlighedens vej, hvis vi overgiver lidelsen til Gud.

Samtidig velsignede Jomfru Maria os alle og de religiøse genstande, som vi havde taget med i domkirken – enten personlig eller gennem internettransmissionen, som de fleste af os gjorde!

(Talen er transskriberet fra MaryTV)

Kilde: Nyhedsbrevet The Children of Medjugorje; 140-2016