Fader Slavco Barbarics sidste prædiken

Denne prædiken holdt fader Slavco ved morgenmessen den 24. november 2000. Han døde senere samme dag under korsvejsandagt på Korsbjerget

TAK! Må Helligåndens enhed være med jer alle. Næsten hver eneste af Jomfru Marias budskaber slutter med sætningen, ”Tak, fordi I har lyttet til mit kald.” Jeg har ofte spurgt mig selv, hvem Jomfru Maria ønsker at takke, hvem er så vigtig, at hun kommer ned fra Himlen for at sige det menneske ”Tak.” Jomfru Maria forventer ikke så meget af os, men hun ser alt godt, vi har gjort, og det er derfor, hun takker os.

TILGIVELSE. Lad os også bede om Guds tilgivelse for alt det, som ikke var godt; hvor selviskhed, jealousi eller arrogance har været dominerende i det forgangne, sådan at vi, gennem faste og bøn, kan hjælpe den nye tid på vej; som Jomfru Maria sagde i sit seneste budskab (25. oktober 2000), ønsker jeg helt bevidst, sammen med Jomfru Maria, at sige endnu engang ’Tak’ til alle, som har svaret på hendes budskaber på deres egen, særlige måde. Det er altid godt at vide, igen og igen, at Jomfru Maria intet kan uden vores hjælp! Da vi hørte hendes ’Tak’ allerførste gang, blev vi på en eller anden måde overraskede, for vi er vandt til at bede Gud om alt. Naturligvis er der intet galt i at forvente alt fra Gud, at spørge og bede til Ham, den Almægtige – men der er et budskab, der kommer tilbage til os, der lyder: ”Jeg behøver jer, I er vigtige for mig, jeg kan intet gøre uden jeres hjælp!” Ofte fatter vi ikke dette, men det er i sandhed et faktum.

Gud ønskede hver enkelt af os, til vores tid, i vore egne omgivelser, der hvor vi lever. Han ønskede os, og Han har givet hver enkelt af os bestemte talenter, som Han ønsker at udvikle og få til at vokse i os, så vi kan tjene Ham ved at bruge vore talenter.

KRITIK. Alle, der bruger sine talenter – tjener, elsker, tror og håber – hjælper og respekterer andre. Vi er alle værdifulde i vores tid, hvor vi er i vores liv, hvor Gud har besluttet, at vi skal være. Jeg har ofte sagt dette til mennesker, som kritiserer andre meget eller til dem, som tror, de kunne have gjort det bedre, hvis de havde været i Guds sted. Hvis Gud havde troet, at du havde levet eller tjent bedre i en anden tid eller et andet sted, så ville Han ikke have sat dig, hvor du er nu, men i stedet dét andet sted. Sig aldrig, ’i Guds sted ville jeg…’, men åben hellere dine øjne og ører for din tid og de medmennesker, som du lever i blandt. Dette er din primære opgave; det er her du er uerstattelig; det er her, du er vigtig for Gud, og det er her, hvor Gud intet kan gøre uden din hjælp. På den måde erfarer vi Guds kærlighed, og Hans kærlighed er dén kærlighed, der når andre gennem os.

GUD BEHØVER OS. Når vi modtager trøst fra Gud, er det bare ret og rimeligt at give den videre til andre – og det kan vi kun gøre, dér hvor vi er lige nu. Kun der og nu kan vi gøre Guds vilje, og Han kan intet gøre uden vores hjælp. Jomfru Maria er lykkedes med én ting gennem disse 19 år og 5 måneder: Mange mennesker, som mente, at det var tilstrækkeligt at gå til messe om søndagen, er blevet meget aktive i deres åndelige liv i kraft af budskaberne. Derfor kan vi sige i dag ’Tak’ for alle disse mennesker ud over jorden, som bevidst spreder budskaberne med Jomfru Marias og andres hjælp. En kroatisk munk, der var missionær i Indien, fortalte mig engang, at det aftenprogram, der fejres hver lørdag aften i Medjugorje, også fejres der – ikke bare i ét sogn – men i mange sogne. Dette er endnu en grund til, at Jomfru Maria siger i sit seneste budskab, at hun takkede Gud og fryder sig over, at så mange mennesker kommer her i dette jubilæumsår, og at kirken er blevet åndeligt fornyet. Jeg er overbevist om, at vi stadig skal forandre os meget – for eksempel for at kunne se os selv og kirken med Jomfru Marias øjne. Vi er ofte tilbøjelige til at dømme og klage over mennesker og tiden, vi lever i, når vi ser på verden omkring os. Selvfølgelig, der er mange problemer. Men Jomfru Maria ser på denne verden med andre øjne, end vi gør. Hun ser det gode, hvor småt og ubetydeligt det end måtte være. Hun anerkender det og er taknemmelig for det.

TAKNEMMELIGHED. Taknemmelighed er den bedste vejleder i undervisning. Når du ønsker at undervise nogen, må du starte med at se det gode i det menneske; uanset hvor ubetydeligt småt det måtte være. Derefter må du forsøge at se for dig, hvordan personen kunne blive og arbejde frem imod det sammen med vedkommende. Hvis vi er blinde overfor disse ting, ser vi kun de negative aspekter; det som er uperfekt; det som er i modsætning til det, vi ønsker i øjeblikket, og på den måde kommer vores kritik til at virke nedbrydende; vi fordømmer og afviser. Omvendt ser Jomfru Maria kun det gode i denne verden. Hun ser også det, der kunne blive bedre og lige præcis dér, begynder hendes undervisning.

LÆS BUDSKABERNE. De er positive, og de giver håb, de er opmuntrende. På samme måde har Jomfru Maria vækket de positive kræfter i os, og derfor siger vi ’Tak’ til hende. Den, som følger Jomfru Maria, har ikke tid til at kritisere. Jomfru Maria giver os mod til at gøre noget, selv hvor vi måtte tro, at det kan være forstyrrende eller ikke være godt eller være for meget for os. Kun på denne måde kan Jomfru Maria, sammen med sin Søn, Jesus, træde ind i det tredje årtusinde.

Tak derfor alle de mennesker rundt omkring i verden, som følger Jomfru Maria, som besøger os utrætteligt, som organiserer pilgrimsrejser uden at blive trætte. Som Jomfru Maria siger: lad en ny tid komme – en forårets tid. Ikke et forår i kalenderens forstand men et forår – en tid – til ny beslutning. Lad den nye verden begynde der, hvor vi ser, verden er udløbet, forurenet og ødelagt. Når I beslutter at elske Gud og jeres medmennesker som jer selv, og når mange sammen med jer beslutter at gøre det samme, så er den nye tid kommet.

Amen.

Kilde: Nyhedsbrevet The Children of Medjugorje; 135-2015