Går vi den vej, som Jomfru Maria viser os?

Interview med seeren Mirjana Dragičević-Soldo i hendes hjem dagen efter festdagen for den hellige Josef

Mirjana, i går, den 18. marts, havde du din årlige åbenbaring. Hvad kan du fortælle os om denne åbenbaring?

Jeg har sagt det mange gange: Man kan se Jomfru Maria tusindvis af gange, men når hun viser sig, er det for mig altid, som var det første gang. For man oplever hver gang denne glæde, kærlighed, tryghed og nåde. Det er præcis det, jeg kan se i hendes øjne, når jeg ser på hende under åbenbaringen. Under åbenbaringen ser Jomfru Maria på alle tilstedeværende, dvs. på hver især personligt. Nogle gange, når Jomfru Maria ser på nogen, ser jeg smerte i hendes øjne, nogle gange glæde, nogle gange ynde, nogle gange sørgmodighed. Det viser mig alt sammen, at Jomfru Maria er medlevende og deler glæde, sorg og smerte med hver enkelt tilstedeværende.

I går var det fantastisk vidunderligt under åbenbaringen. Jeg knælede og bad sammen med de andre tilstedeværende pilgrimme. Jeg så dem og hørte deres bøn. I det øjeblik Jomfru Maria viste sig, var mine følelser så stærke, at jeg vidste, hun ville komme netop i det øjeblik. Var Jomfru Maria ikke kommet i dette øjeblik, ville jeg være eksploderet af lutter følelser. Når Jomfru Maria viser sig, forsvinder alt andet. For mig er der ingen pilgrimme længere, intet sted hvor jeg venter åbenbaringen, alt bliver blåt som himlen, og Jomfru Maria står hævet over alt.

Jomfru Maria bar en grå kjole og et hvidt slør som altid. Og hun var – Gud ske lov – ikke bedrøvet. Jomfru Maria er næsten altid bedrøvet, når jeg har åbenbaringen den 2. i måneden.

Denne gang var Jomfru Maria glad. Jeg kan ikke sige, at hun var ubetinget glad og smilende. Men jeg takker den kære Gud for, at Jomfru Maria ikke viste smerte eller sorg eller havde tårer i øjnene. Jomfru Maria havde et moderligt ansigtsudtryk, og det var, som om hun med hjertet, med kærlighed og med smil ville fortælle os, hvad hun ønsker af os. Jomfru Maria gav mig budskabet, og jeg stillede et par spørgsmål om mennesker, som befinder sig i svære situationer i deres liv. Jomfru Maria gav mig svar på disse spørgsmål og velsignede os alle, sådan som hun altid gør det, med sin moderlige velsignelse.

Jomfru Maria gentog, at det er hendes moderlige velsignelse, men at den største velsignelse, vi her på jorden kan opnå, er den præstelige velsignelse, hvor vi gennem præstens velsignelse modtager hendes Søn.

Under åbenbaringen fik du et budskab. Hvordan vil du tolke det?

For mig personligt går budskabet meget dybt. Jeg har gjort mig det til en vane at bede Rosenkransen efter hver åbenbaring og derved tænke over hvert ord, som Jomfru Maria og budskabet har sagt os, og over hvert udtryk i hendes ansigt. Aller først forsøger jeg at forstå, hvad Gud vil sige mig personligt, og først derefter overvejer jeg, hvad Han gennem mig vil meddele andre.

Vi har ingen ret til at fortolke budskabet, for hver enkelt skal selv tænke over budskabet og forstå, hvad Gud vil sige ham eller hende. Budskabet er rettet mod os alle, for Gud vil, at vi alle skal høre det, og at vi alle efterlever det. Ved sidste budskab – så vidt jeg indtil nu har forstået det – blev jeg særligt optaget af begrebet ”indre forsagelse”. Hvad vil Jomfru Maria sige os med det? Jeg tror ikke, det er svært at forstå, og jeg tror, at den indre forsagelse ikke kun er nødvendig i fasten, men at hele vores liv skal være en indre forsagelse.

        Jomfru Maria ønsker ikke noget af os, som vi ikke kan opfylde. Jeg tror, at indre forsagelse betyder, at den kære Gud og Jesus skal have førstepladsen i vores hjerter og i vores familie. Når Gud og Jesus indtager førstepladsen, har vi alt, for vi har den ægte frihed, som kun de kan give os.

Endvidere siger Jomfru Maria i budskabet, at vejen derhen går gennem kærlighed. Hvad betyder kærlighed? For mig er det, når vi genkender Jesus i ethvert menneske, som vi møder, og som vi kender, og at vi elsker vedkommende, som han er og ikke dømmer ham eller kritiserer ham. For vi kan ikke tage Guds værk i vore egne hænder, fordi vi bedømmer mennesker helt anderledes. Gud vurderer mennesker ud fra kærlighed, og Han ved, hvad menneskehjertet indeholder, det kan vi aldrig vide.

Så omtaler Jomfru Maria fasten. I ved det selv fra budskaberne, hvor vigtig Jomfru Maria mener, at fasten på vand og brød onsdag og fredag er. Fasten skal være en del af vores liv. Hun forstår os og siger til os alle, at vi gennem bønnen selv kan erkende, hvilket offer vi kan bringe i stedet for fasten. Dem der aldrig har fastet, vil jeg anbefale at gøre, lige som Jomfru Maria gjorde med os, dengang åbenbaringerne begyndte. Da Jomfru Maria åbenbarede sig i Medjugorje, forlangte hun ikke fra starten, at vi fastede på vand og brød onsdag og fredag. Derimod startede hun med at tale om betydningen af at faste om fredagen, og således indførte hun os i fasten én gang om ugen, altså fredag. Første senere, efter et stykke tid tilføjede Jomfru Maria, at vi også skulle faste på vand og brød onsdag.

I budskabet fremhævede Jomfru Maria også bønnen. Hvad skal bønnen betyde for os? Bønnen skal være vores daglige samtale med Gud – vores vedvarende kontakt. Hvordan kan jeg sige, at jeg elsker en eller anden, at han er vigtig for mig, og at han har førstepladsen i mit hjerte, hvis jeg aldrig taler med ham? Bønnen skal altså ikke være nogen belastning, men derimod sjælelig hvile og fællesskab med en elsket person.

Til sidst omtalte Jomfru Maria de gode gerninger. Jeg tror, at netop fasten, bønnen og kærligheden fører os til de gode gerninger. Jomfru Maria har fra tidernes morgen indbudt os til gode gerninger og hun vil, at vi viser, at vi er kristne, og at vi er troende, og at vi føler med fremmedes smerte og sorg. Vi skal give noget med vores hjerter og ikke det, som vi ikke skal bruge, men derimod det, som vi virkelig har brug for, og det, som vi virkelig længes efter og elsker. Det er det, der gør os kristne til noget stort. Og det er præcis den vej, som fører os til indre forsagelse.

Endvidere siger Jomfru Maria, at vi vil forstå vor tids tegn, og hun tilføjer, at vi vil begynde at tale om det. Hvad vil det sige, at vi skal tale om tegn? Vi kristne har på en eller anden måde lært, hvad Jesus har sagt: Jeres ja er et ja, og jeres nej er et nej. Derfor spørger jeg mig nu; hvad vil Gud gennem Jomfru Maria sige med det? I vil forstå tegnene og begynde at tale om dem?

Måske er en særlig tid kommet, og vi skal vidne om vores tro, men ikke ved at rådgive mennesker om, hvad de skal gøre. For snakke, det kan alle! Jeg tænker her på understregningen af, at vi taler gennem vores liv, idet vi efterlever budskaberne og Jomfru Maria, og idet vi lever med Gud i hverdagen. At vi hæver stemmen for smukke ting og sænker den for grimme. At vi helt enkelt forstår, at sådan skal vores tale være. Og jeg tror, at det er, hvad Jomfru Maria ville sige, for Jomfru Maria sagde: ”Der vil jeg bringe jer hen.”

Til sidst sagde Jomfru Maria: ”Tak fordi I har fulgt mig!” Normalt siger Jomfru Maria: ”Tak fordi I har lyttet til mig!” Denne gang sagde hun: ”Tak fordi I har fulgt mig!” Det betyder, at vi er nødt til at bede meget endnu for at kunne forstå hvert ord, som Jomfru Maria har sagt til os. Jomfru Maria sagde ikke: ”Kære Mirjana, jeg giver dig budskabet”, men i stedet: ”Kære børn.” Jeg siger altid, at jeg ikke er mere værd for Jomfru Maria end en hvilken som helst anden. For Jomfru Maria er der ingen privilegerede børn. Vi er alle hendes børn, som hun udvælger til forskellige missioner. Spørgsmålet er kun, hvor parate vi er til at følge den vej, som Jomfru Maria, ens for alle, kalder os til. Og det er et personligt ansvar.

Mirjana, du var blandt de første seere, som så Jomfru Maria. Snart vil vi fejre hendes tilstedeværelse gennem 25 år. Hvordan ser du dig selv som seer efter 25 år?

Når jeg ser tilbage nu og ser, at der er gået 25 år, føles det, som var det i går. Jeg kan ikke begribe, at der er gået så lang tid. I den første tid efter åbenbaringerne begyndte, følte jeg mig meget ejendommelig, og jeg havde hundredvis af ubesvarede spørgsmål. Dengang boede vi i Sarajevo. Kommunisterne herskede, og mine forældre talte af angst ikke meget om tro, selv om vi praktiserede den. Vi gik til messe hver søndag og bad hver aften Rosenkransen og andre bønner i familien.

Da Jomfru Maria viste sig, vidste jeg ikke, om jeg var død eller levende. Jeg følte mig mere i Himlen end på jorden. Mit arbejde udførte jeg rutinemæssigt, mine tanker var dog altid i Himlen hos den kære Jomfru Maria. Jeg bad den kære Gud om at lade mig forstå, om jeg virkelig så Jomfru Maria, og om det var virkeligt, hvad jeg oplevede. Jeg husker, at jeg dengang tænke, hvor skønt det ville være, hvis mit liv snart endte, og jeg kunne være hos Jomfru Maria.

Jeg ville helt enkelt hellere være i min tankeverden end i den virkelige verden. Det bedste var, når jeg kunne tie og bare tænke. Således gennemtænkte jeg i tavshed i løbet af dagen, hvad jeg havde oplevet ved mødet med Jomfru Maria. Med tiden voksede jeg, med hjælp fra Jomfru Maria, ind i det hele. Jomfru Maria hjalp mig til at forstå og modtage det hele. Hun hjalp mig også til at hjælpe andre mennesker, således at de også forstod. Og således er de 25 år gået, som en flyvetur.

I disse 25 år er Jomfru Maria forblevet den samme, og hun har sin plan, som hun vil realisere. På den 16. årsdag sagde Jomfru Maria: ”Nu har jeg været hos jer i 16 år. Det viser jer, hvor meget Gud elsker jer.” Det betyder, at vi efter 25 år virkelig kan se, hvor meget Gud elsker os, og hvor længe Han sender sin moder for at hjælpe os, således at vi forstår og går den rigtige vej.

For mig er mødet med Jomfru Maria hver gang som første gang, derfor kan jeg ikke sige: ”alt er normalt.” Det er aldrig normalt. Det er altid en stor sindsbevægelse. Jeg kan bare fortælle jer, hvordan jeg følte mig i går. Min krop skal sandsynligvis bruge flere dage på at vende tilbage.

Men i går var det også noget særligt. Der var sådan en smerte, sådan en sorg og sådan en glæde – og alt dette på en eller anden måde samtidig og blandet sammen. Det gjorde ondt i hele kroppen, men det er en anden smerte end den menneskelige. Min smerte er endnu større, fordi jeg ved, at jeg ikke kan se Jomfru Maria hver dag.

Jeg tænker på, at det ikke bliver let at vente på næste åbenbaring. Jeg er selv mor og har to piger, som jeg ville give mit liv for ligesom alle andre mødre.

Men når jeg møder Jomfru Maria, eksisterer børnene ikke for mig, kun ønsket om, at hun tager mig med. Prøv derfor at forstå den smerte, som jeg føler, når Jomfru Maria forlader mig, og hvor meget bøn og tid jeg skal bruge for at komme tilbage til det almindelige liv igen. Hvor meget hjælp fra Gud jeg har brug for, for fortsat at følge min vej og forstå, at det nødvendigvis må være sådan, fordi det er Guds vilje.

Er der noget du vil sige os her til sidst?

Vi forsøger alle at gøre meget for den kære Gud og for Jomfru Maria, men dybt i hjertet ved vi, at vi kunne gøre endnu mere.

Hvis vi er ærlige overfor os selv, vil vi forstå, at det er muligt at gøre endnu mere. Hvis vi vidste hvor meget Jomfru Maria elsker os, og hvor meget den kære Gud elsker os, og hvor meget begge gør for os, ville det ikke være svært for os at følge Jomfru Marias budskaber og gøre, hvad hun ønsker af os. Jeg kan næsten ikke tro det, når nogen siger, at de ikke har tid til Rosenkrans, bøn og faste. Det er alt sammen et forsvar, for hvis man elsker nogen, så har man også tid til den pågældende.

Her i Medjugorje har jeg haft lejlighed til at tale med pilgrimme fra hele verden, og alle fortæller den samme historie, at de ikke har tid til at bede, fordi de arbejder meget for at sikre, at det går deres børn bedre, end det er gået dem selv. Det gør mig ondt at høre, for jeg ser, at de ikke har forstået, hvad det er, der sker her. Vi kan give vores børn hele verden, men hvis vi ikke har givet dem Jesus, har vi ikke givet dem noget som helst. Børnene vil søge en stadig mere yderligtgående verden, og sådan vil de ikke blive lykkelige.

Hvis vi i stedet lader dem have Jesus i hjertet, har de alt. For med den fred, som Jesus giver, vil de være tilfredse, med det de har. Men hvis vi ikke giver dem Jesus, vil de søge en mere yderligtgående verden, og det er stoffer og alkohol og alle de andre løgnagtige ting, som giver en falsk fred. Derfor anbefaler jeg alle at følge Jomfru Maria.

Til sidst vil jeg gerne sige, at det er noget andet at tale om Medjugorje end at leve Medjugorje, og det betyder, at det er noget andet, når I læser det jeg har sagt, end når I går op på Åbenbaringsbjerget eller på Križevac, for at tale med jeres Himmelske Moder. Derfor vil jeg anmode jer om at følge Jomfru Maria og hendes budskaber, for hun fører os til Jesus, og kun Han kan give os den ægte fred.

Kilde: Nyhedsbrevet Gebetsaktion nr. 81;2006