Glæden og friheden til verden kommer i seerenes levetid – uventet for mange

 

Marthe Robin, en fransk mystiker, som også var stigmatiseret, forudså, at Kirken ville komme i dyb krise i hendes egen levetid (1901-1981). Hun forudså de ekstremt vanskelige tider, der ville komme, og forstod, at Kirken ville komme i svære kvaler. Der vil være bøn i familierne, som beder sammen, og små enkle bedegrupper, der eksisterer skjulte for fjendens øjne.

 

 

 

Seeren Ivan Dragićević sagde til den italienske Radio Maria i august 2012: ”Når hemmelighederne fra Medjugorje bliver frigivet, (af Gud til seeren Mirjana), vil Kirken finde sig selv under stor forfølgelse og lidelse, og denne er allerede begyndt.”

 

 

 

Denne lidelse vil få en ende, og man vil allerede begynde at mærke Kirkens genopstandelse; dette vil være ”den nye tid,” som Jomfru Maria forbereder os til i budskabet fra den 25. juni 2019.

Allerede den 25. juni 1995 sagde Jomfru Maria: ”En fredens tid, som mit hjerte længes inderligt efter” og den 25. oktober 2000: ”en forårets tid.”

 Jomfru Maria forbereder os til en tid, der er meget forskellig fra vores tid, der ligner et utroligt kaos! Ingen kan forudsige hvilke skønheder, vi kan vente os af denne forårets tid bort set fra, at fjenden til den tid ikke længere vil have noget at sige. ”Den hellige Ånd vil virke gennem jer og forny jordens overflade!”  (Den 25. juni 2019).

 

Seeren Marija Pavlović-Lunetti sagde i marts i Katedralen i Wien: Jomfru Marias ubesmittede hjertes sejer er allerede på vej!”

Jomfru Maria siger i sit budskab den 2. august 2011: ”hvis de har mistet Gud, så har de mistet sig selv.”

Det er dér, hvor der må trædes til og hjælpe al den stund det magtes, – hjælpe dem der er fanget ind af modernismen og har mistet den jordiske kontakt og den Himmelske vished.

 

 

 

I Gudslyset toner endnu engang budskabet frem, der ofte gentages til verden:

”Der skal være luft mellem aktiviteterne for ikke at blive indfanget af hvirvlerne, der skaber modløse sind. Virk med den frie vilje og sig: stop! – og lad det sunde spire frem i sindet til en frodig have.”                                                                                                                                                           Mir Kloster

 

Jomfru Maria: ”Kære børn! Jeg opmuntrer og velsigner jer, fordi alt, hvad der hører denne verden til, som mange af mine børn, desværre, sætter på førstepladsen, vil forsvinde; og alene kærlighed og kærlighedens gerninger vil forblive tilbage og åbne porten til Gudsriget. Jeg vil vente på jer ved denne port.” (Den 2. november 2015)

 

Dette vil ske i seernes levetid til glæde og håb i Jesus Kristus, som virker gennem Jomfru Marias kærlige budskaber, og baner vejen for en fredens tid i Jesus Kristus nærvær i hjerterne.                                                                                                                                                                               Mir Kloster

Bragt i Kristeligt Dagblad den 18. marts 2024

Læs også Fader Jozo Zovcos seneste ord her