Gospas redskab – et vidnesbyrd fra Mirjana givet i september 1998 i USA

Allerførst vil jeg gerne hilse jer alle varmt og sige jer tak for en smuk velkomst. Vi er alle her for at takke vores himmelske moder og for at hilse hende og takke for alt, hvad hun gør for os.

         Jeg vil forsøge at videregive jer alt, hvad hun ønsker at sige, fordi hendes ønske er, at vi kun gør de ting, som vil bringe os nærmere til hendes Søn.

         De daglige åbenbaringer varede for mit vedkommende indtil juledag 1982, og på juledag 1982 modtog jeg den tiende og sidste hemmelighed. Jomfru Maria sagde da til mig, at hun ikke længere ville åbenbare sig dagligt for mig. Hun sagde, at hun ville åbenbare sig for mig en gang om året, den 18. marts hvert år resten af mit liv. Hun sagde også til mig, at jeg ville få nogle ekstraordinære åbenbaringer. Det samme skete også for Ivanka, da hun modtog den tiende hemmelighed; hendes daglige åbenbaringer ophørte. Nu modtager hun en åbenbaring hvert år på årsdagen for åbenbaringerne i Medjugorje resten af sit liv.

         Nu skal jeg fortælle jer noget, som skete i aftes. Jeg var sammen med Jacov i aftes, da han modtog sin åbenbaring. Da åbenbaringen sluttede, bad han mig om at komme med og tale med ham alene. Han sagde: ”Jeg behøver dig”. Fordi han ved, at jeg har været igennem dette, og han sagde: ”I morgen vil Jomfru Maria fortælle mig den tiende hemmelighed”. Jomfru Maria havde bedt Jacov om at forberede sig. Så vi bad meget i aftes om, at Herren ville hjælpe ham til at forstå, at det er på denne måde, det må være. Og når han modtager den tiende hemmelighed, vil hans daglige åbenbaringer ophøre.

         Jeg skulle vælge en præst, som jeg ville betro de ti hemmeligheder. Jeg valgte fader Petar Ljubicic, og jeg skal fortælle ham, hvad der vil ske, og hvornår det vil ske. Han skal meddele det til alle. Han kan ikke vælge, om han vil offentliggøre hemmeligheden eller ej, han skal fortælle hemmeligheden. Jomfru Maria siger altid: ”Tal ikke om hemmelighederne, bed, fordi den som erfarer mig som sin moder og Gud som sin Fader, bør ikke være bange for noget som helst. De, som ikke tror, er de eneste, som er bange.”

         Jeg kan sige jer dette, at Jomfru Marias hjerte vil sejre. Jeg vil gerne sige til jer, at jeg har hørt om mange forskellige åbenbaringer, nogle her i Amerika, hvor der bliver sagt, at Jomfru Maria taler om, at der vil komme forfærdelige tider, hvor der vil komme oversvømmelser og alle slags katastrofer. Og jeg siger altid med hele mit hjerte, at det ikke er sandt, at Jomfru Maria taler sådan, fordi Jomfru Maria er vores moder, og hun elsker sine børn, og det er ikke hendes ønske, at folk skal elske hende, fordi de er bange. Det er ikke sand tro. Hun forandrer os med sit smil og med kærlighed. Og derfor behøver vi ikke frygte noget, men vi skal lægge vore liv i hendes hænder, og vi skal ikke tænke på, hvad der sker i morgen. Jomfru Maria ønsker, at vi tænker på, hvad der skal ske nu, i dette øjeblik, fordi hvem af os her kan sige, at vi stadig er i live om ti minutter? Jomfru Maria ønsker, at vi i hvert eneste sekund af vores liv er parat til at vende hjem til Gud.

         Som jeg allerede har sagt, sagde Jomfru Maria til mig, at jeg også ville få nogle ekstra-ordinære åbenbaringer. Disse åbenbaringer begyndte den 2. august 1987, og de fortsætter stadig. Og jeg ved ikke hvor længe, de vil fortsætte. Ved disse åbenbaringer beder vi for de ikke troende, men Jomfru Maria siger aldrig ”ikke troende”, hun siger altid ”dem som endnu ikke har erfaret Guds kærlighed.”  Og hun beder om vores hjælp også; og når jeg siger ”vores hjælp”, mener jeg ikke blot os seks seere. Jeg mener hjælp fra alle de mennesker, som erfarer Jomfru Maria som deres moder, fordi hun altid siger, at vi er i stand til at forandre de ikke troende, men kun med vores bøn og kun gennem vores eksempel. Jomfru Maria beder om, at vi i vore daglige bønner særligt beder for ikke troende, fordi hun siger, at de fleste af de onde ting, som sker i verden, som stofmisbrug, krig, aborter, skilsmisser, at disse ting kommer fra ikke troende. Så Jomfru Maria siger: ”Mine kære børn, når I beder for dem, beder I i virkeligheden for jer selv og jeres fremtid.”

         Foruden vore bønner beder Jomfru Maria også om vores eksempel. Hun opfordrer os ikke til at undervise eller holde taler; jeg antyder ikke, at præster ikke må undervise eller holde taler. Jomfru Maria ønsker, at vi taler gennem vore liv, så ikke troende kan se Gud og Guds kærlighed i vore liv. Jeg ønsker helt alvorligt at opfordre jer til at forstå dette i jeres hjerter. Fordi hvis I bare én gang har set de tårer, som Jomfru Maria græder på grund af de ikke troende, tror jeg, at I ville bede straks. Og Jomfru Marias eneste ønske er, som hun sagde under en åbenbaring, at hun kan fremlægge os alle for sin Søn som en buket blomster. Jomfru Maria bliver ikke glad, så længe der er bare én ikke troende. Og så siger jeg altid, at vi ikke behøver at fortælle Jomfru Maria om de ting, vi ønsker, fordi hun er vores mor og kan læse vore hjerter. Lad os bede, så vi kan hjælpe hende, så vi kan forandre vore brødre og søstres hjerter, som ikke har været så heldige som os, der har mødt Guds kærlighed.

         Vi seks seere har hver især vores særlige opgave i forbindelse med disse åbenbaringer. Guds Moder valgte mig til at bede for de ikke troende, Ivanka beder for familier, Vicka og Jacov beder for de syge, Marija beder for søstre og for sjæle i skærsilden, og Ivan beder for unge mennesker og præster.

         Det vigtigste budskab, som Jomfru Maria hele tiden gentager, er den hellige messe, som ikke bør være noget, som vi bare deltager i om søndagen. Jomfru Maria sagde en gang, at hvis vi var nødt til at vælge mellem at modtage hendes åbenbaring eller at gå til messe, skulle vi altid vælge messen, fordi ”ved messen er min Søn hos jer.”

         Fordi Jomfru Maria har aldrig i disse 17 år med åbenbaringer sagt: ”Bed og jeg vil give jer svar.” Hun siger altid: ”Bed, så jeg kan gå i forbøn for jer hos min Søn.” Jesus er altid på førstepladsen.

         Jomfru Maria ønsker, at vi bringer Rosenkransen ind i familien igen. Hun sagde, at intet kan forene en familie som fælles bøn. Når forældre beder sammen med deres børn, er børn aldrig for små til at forstå, hvad det er, deres forældre gør. Jeg vil gerne fortælle jer et eksempel, som jeg ofte fortæller pilgrimme. Dette eksempel rørte mig. Da min datter kun var 2½ år gammel, havde jeg indtil da aldrig talt med hende om åbenbaringerne, fordi jeg tænkte: ”Hvad forstår hun i den alder?” Så en dag legede hun med en af sine kammerater og jeg gik ind for at se til dem. Da hørte jeg min datters legekammerat sige: ”Nå, men min mor kører bil,” og min Marija svarede: ”Nå, hvad gør det? Min mor taler med Jomfru Maria hver dag.” Og da forstod jeg, at hun forstod, også selv om jeg intet havde fortalt hende. Fordi Jomfru Maria altid lægger et stort ansvar på forældre, er vi dem, der er nødt til at plante troens rødder i vore børn.

         Jomfru Maria opfordrer os også til at faste på brød og vand onsdage og fredage. Hun har ikke forklaret hvorfor. Og jeg ønsker at sige til jer, at når Jomfru Maria giver mig et budskab, giver hun det til jer ligeså meget, som hun giver det til mig. Hun siger aldrig hvorfor eller hvordan, fordi for Jomfru Maria er vi alle lige. Vi seere er ikke mere privilegerede end nogen af jer, for Jomfru Maria er vil alle lige. Hun valgte os, sådan at hun gennem os kan sende budskaberne, men hun har også valgt alle jer. Fordi hvem skulle vi give budskaberne, hvis Jomfru Maria ikke også havde kaldt jer? Fordi vi er alle hendes apostle. Så når Jomfru Maria beder os om at faste onsdage og fredage, siger hun det til jer som til mig – det samme til os alle. Amerikanere, der kommer til Medjugorje, spørger altid: ”Åh, kan vi ikke bare drikke lidt kaffe om morgenen?” Og jeg svarer altid: ”Jo, selvfølgelig, hvorfor ikke? Bare I gør det, før Jomfru Maria vågner!” Fordi hver enkelt af os skal vælge, hvad vi kan gøre, og hvordan vi kan reagere [på Jomfru Marias kald, red.]. Jomfru Maria beder ikke dem, som er syge, om at faste på brød og vand; dem som virkelig er syge – ikke dem som blot har lidt ondt i hovedet eller maven. Jeg husker en gammel bedstemoder, en gammel kvinde som boede nær mig. Hun fastede meget, og jeg sagde til hende: ”Lad være med det, fordi du er gammel og bor alene. Hvad nu hvis der sker dig noget.?” Hun gav mig et svar, som jeg husker den dag i dag. Hun sagde til mig, helt alvorligt: ”Mirjana, så længe man kan gå på badeværelset uden hjælp, kan man også faste”.

         Jomfru Maria beder os om at gå til skrifte, at vi skrifter hver måned. Jomfru Maria siger, at der ikke findes ét menneske [’en mand’] her på jorden, som ikke har brug for at skrifte hver måned. Hun nævnte ikke kvinder; Jomfru Maria ved, at kvinder har kors nok at bære! Jomfru Maria opfordrer os til igen at tage bibelen ind i vore familier. Hun har ikke sagt noget om, hvor meget vi bør læse. Hun sagde, at det vigtigste er, at bringe Guds ord ind i familien igen. Hvis Jacov havde været her lige nu, da jeg sagde det om skrifte, ville hans svar have været: ”Ja, det er sandt at mænd bør gå til skrifte hver måned, men kvinder bør gå hver dag!” (Sagt i spøg. Red.)

         I dag ønsker jeg at slutte med at opfordre jer til at bede for de ikke troende. Hver eneste bøn vi beder for de ikke troende, tørrer tårer af Jomfru Maria ansigt. Jomfru Maria beder først og fremmest om, at vi elsker de ikke troende, at vi opfatter dem som vore brødre og søstre, og at vi ikke dømmer dem, fordi Gud vil dømme os alle. Når vi kan mærke, at vi omfatter dem med kærlighed, da skal vi bede for dem, fordi det er den eneste måde, vi kan forandre dem på. Jeg er sikker på, at hver eneste af os har en ikke troende i vores nærhed, og den ikke troende er vores ansvar. Så lad os bede og lad os lægge disse ikke troendes liv i Jomfru Marias hænder, fordi kun gennem Jomfru Maria kan de blive omvendte og bragt til Jesus.

         Jeg vil gerne hilse jer varmt igen, og jeg håber, at det er lykkedes mig at bringe Medjugorje lidt nærmere til jer. Men jeg siger altid, at det ikke er det samme at tale om Medjugorje, som at opleve det. Der er noget andet, når I selv kommer til det bjerg, og det er noget andet, når I selv kommer ind i kirken; men jeg håber, at det i det mindste er lykkedes mig at bringe Medjugorje nærmere til jer.

Kilde: Nyhedsbrevet “The Children of Medjugorje” nr. 49 – 2001