Guds Moder er bekymret for kirken og for freden i verden

Interview med seeren Ivan den 11. oktober 2023

Siden åbenbaringerne begyndte den 24. juni 1981 har seeren Ivan Dragićević hver dag oplevet at modtage en åbenbaring af Jomfru Maria. Han er en af de seks seere, som Guds Moder har udvalgt for at tale gennem dem og synliggøre hendes særlige nærvær.

Ivan har gennem mange år boet i USA med sin kone og deres børn, men tilbringer flere måneder om året i Medjugorje. Ved sine åbenbaringer modtager han også ofte pilgrimme og frem for alt præster, for at give dem del i nåden ved Guds Moders åbenbaringer.

I denne samtale taler Ivan om, hvad Guds Moder særligt bekymrer sig om, og hvorfor hun beder os om at bede. Lad os berøre af det Ivan siger og blive opmuntret til at bede for kirken og for freden.

I år (2023) er der sket rigtig meget. Hvad vil du særligt fremhæve fra Guds Moders budskaber?

Der er virkelig sket meget, ikke kun i 2023, men også i de tidligere år. Der har været flere kriser. Guds Moders største bekymring er den krise, der er indenfor kirken, krisen i præsteskabet og liberalismen. På den anden side bekymrer hun sig om freden i verden. Her ser man Guds Moders bekymring som moder. Det handler ikke kun om situationen i Mellemøsten, men om alle de konflikter og uro, der er alle vegne. Det, jeg især vil fremhæve, er netop disse to ting, som Guds Moder særligt og meget indtrængende kalder os til bøn for: for kirken, præsterne, deres faste tro og for freden i verden.

Præsterne kommer almindeligvis hertil hver torsdag, ved den tid hvor du modtager åbenbaringen. Hvad er din erfaring fra samtalerne med dem?

Jeg mærker, at de præster, der kommer til Medjugorje, ønsker at styrke deres tro og deres hengivelse til Guds Moder. Men jeg mærker også, at de ønsker at vise den krise, som de gennemlever. Når de er til stede ved åbenbaringen om torsdagen, ser jeg noget nyt hos dem, en opmuntring. Når Guds Moder beder for dem, og når hun siger: ”Kære børn, mine elskede!” Og når hun opmuntrer præsterne, betyder det helt sikker meget for dem. Også jeg glæder mig meget, når de er her, for ved denne gejstlige fornyelse, fornyer de deres tilknytning til Moder Maria og til Jesus. Når jeg møder dem, ikke kun om torsdagen, mærker jeg deres tørst efter sandhed, efter Gud, efter kærlighed. De sulter efter det hele. I den tid vi lever i, er præsterne, ligesom alle andre mennesker, bekymrede for fremtiden og åndeligt udmattede i deres indre. Og så modtager pilgrimmene her – såvel de troende som præsterne – mange svar og fornyet kraft.

Du går ofte med pilgrimmene på Åbenbaringsbjerget. Hvilke erfaringer har du med dine samtaler med dem?

I de fire-fem måneder om året, hvor jeg er i Medjugorje, ønsker jeg at møde mange pilgrimme og dele budskabet med dem efter åbenbaringen. Jeg mærker, at det betyder rigtig meget for dem, fordi det at møde én af seerne på en vis måde beriger deres pilgrimsrejse. Mange kommer til mig, og jeg ser tårer i deres øjne. Jeg lytter til dem, og jeg siger til dem, at jeg vil lægge dem frem for Guds Moder i bøn eller ved åbenbaringen. På den måde er jeg i stand til at trøste mennesker, at opmuntre dem, at sige til dem, at de på ingen måde er alene, og at Guds Moder er med dem, og at hun går i forbøn for dem hos sin Søn. Det er for mig en stor glæde. Det er en dobbelt glæde, som glæder både dem og mig. Så kan jeg bede med dem og frem for alt, kan jeg dele det glædelige budskab med dem. Det er også en særlig glæde for dem, hvis de kan være til stede ved åbenbaringen på Åbenbaringsbjerget eller ved det Blå Kors, fordi dér er der plads til alle.

Siden Guds Moders første åbenbaring er der gået 42 år. Hvordan kan man sammenfatte nådegaven fra Medjugorje over så mange år?

Den største gave er evangeliseringen af familierne, den enkelte, kirken og samfundet. Uden den er der ingen helbredelse i verden af i dag. Guds Moder gør alt, som det står i evangelierne. Når vi overbringer budskaberne fra Guds Moder, skal vi være særligt opmærksomme på, at videregive budskabet autentisk, præcist som Guds Moder har sagt. Guds Moder siger det, som Jesus har sagt, og som er en del af evangeliet. Gaven fra Medjugorje er muligheden for en fuldkommen åndelig fornyelse. Hvor vedholdende og tålmodige vi er, er dertil et meget vigtigt spørgsmål, som vi må svare på. I svaret på dette spørgsmål, har vi ofte fejlet… Budskaberne er omstridte, og mange præster og biskopper afviser dem. Meget ville være forløbet anderledes, hvis de var blevet modtaget. Jeg ved ikke om åbenbaringerne ville have varet så længe, hvis kirken havde taget imod Guds Moders åbenbaringer. Freden, omvendelsen, tilbagevenden til Gud, bøn med hjertet, faste, bod, den hellige nadver og tilgivelsen, er de vigtigste sekvenser, de små sten i den mosaik, der gennem årene er dannet af Guds Moders budskaber.

Naturligvis ser alt det vi har i dag anderledes ud end for 42 år siden. Sognet er blevet træt, befolkningen er blevet trætte… Derfor må vi alle lægge det til side, som hindrer os, modernismen, og åbne os for nåden og for Helligåndens gaver, som Guds Moder vil skænke os, og som hun går i forbøn for frem for sin Søn.

Guds Moder bliver kaldt Fredens Dronning.

Freden er en gave. Mellem menneskene og Gud skal der være fred. Jesus sender sin mor for at rede os, for at føre os ud, for at vise os en ny vej til Ham, sådan at vi kan møde Ham i nutiden. Vi skal ikke vente til i morgen, men i stedet begynde i dag! Hver udsættelse til i morgen, til i overmorgen, hver forsinkelse er dårlig! Vi er nødt til nu at arbejde på, at der skal blive fred. Uden bøn bliver der ingen fred! Hvorfor ikke? Bønnen nærer vores fred! Uden bøn er der ingen fred. At have fred vil sige at være hos Kristus, at møde Ham i nadveren. Og Medjugorje er netop dette: Nadver, bekendelse, fred… Det ses tydeligt hver dag. Mennesker strømmer hertil for at deltage i den hellige messe og give bekendelse. Mange for første gang eller efter mange år. Findes der et større tegn i Medjugorje end dette?

 Tak, Ivan, for samtalen og for dit vidnesbyrd!

Kilde: Nyhedsbrevet Gebetsaktion nr. 152-2024