Guds Moder har bedt for os alle

Vidnesbyrd givet af seeren Marija Pavlović-Lunetti

Den 12. april 2025, aftenen før Palmesøndag, havde vi fra Gebetsaktion mulighed for at være tilstede ved Guds Moders åbenbaring for seeren Marija. Umiddelbart efter åbenbaringen fortalte Marija, hvad hun havde oplevet under dette møde med Guds Moder. Denne aften var der også flere pilgrimsgrupper fra Østrig til stede – her iblandt flere familier med børn.

Siden den 25. juni 1981 har Guds Moder dagligt åbenbaret sig for seeren Marija. Dag efter dag stiller hun sig til rådighed – både for Guds Moders kald og for de mange pilgrimme, der henvender sig til hende.

I anledning af Marijas 60 års fødselsdag den 1. april 2025 udtrykker vi også vores inderlige tak til hende, for hendes utrættelige trofasthed, for hver dag at stille sig til rådighed og for – gennem årtier – at have givet vidnesbyrd om dette ekstraordinære livskald, som det er, at være en seer.

Når Guds Moder kommer, kommer hun altid på en sky. Hun er iklædt en grå kjole med et hvidt slør og en stjernekrone. Sådan kom Guds Moder også i dag. Mens jeg så på Guds Moder, så hun på os alle. Hun bad for os alle og velsignede os alle. Jeg bad Guds Moder om, at hun ville gå i forbøn for os hos sin Søn, at hun ville bede for freden i vores hjerter, i vores familier og i verden. I lang tid bad Guds Moder for os på aramæisk. Når hun beder på sit modersmål, forstår jeg hende desværre ikke, men det er altid et ganske særligt øjeblik. Det var det også i dag. Guds Moder bad for os på en ganske særlig måde; – jeg ved ikke hvorfor. Jeg håber, at hun hos Gud har bedt om vores omvendelse og vores helliggørelse.

Under hele åbenbaringen ser Guds Moder altid på os alle – også i dag.

Guds Moder kalder os til at være hendes udstrakte hænder. Så vi bliver kærlighed, hvor der ingen kærlighed er. Så vi bliver til dem, som Jomfru Maria har kaldet os til at være lige siden åbenbaringernes begyndelse: til at være mennesker, der bærer freden i sig, og som stifter fred. Vi er i Medjugorje også særligt kaldet til bekendelse og til at åbne os for Gud. Hun ved, at Medjugorje er verdenskendt for at være et sted for bekendelse.

Ved hver åbenbaring har jeg følelsen af, at det er hundrede år siden, jeg så Jomfru Maria sidst. Men i virkeligheden var det jo i går, at jeg fik lov at se hende. Det er en stor glæde at få lov at se Guds Moder! Det er en gave, som vi seere ikke har gjort os fortjent til.

På en særlig måde elsker vi Guds Moder, og har derigennem lært at elske Jesus.

I begyndelsen af åbenbaringerne førte Guds Moder os fra bjerget ind i kirken og sagde til os, at vi ville være beskyttet der. Det var ikke nemt dengang, for det var under kommunismen. Hver morgen tænkte jeg, at i dag er måske min sidste dag… Men bevidstheden om, at Guds Moder ventede os, gav os styrken. Hver dag mærkde vi hendes nærhed.

Særligt ønsker jeg at sige til alle jer, der er kommet til Medjugorje. Jeg inviterer jer, jeg beder jer: begynd at bede. Hvorfor? For at I derved kan gøre jer jeres egne, personlige erfaringer! Ikke mine erfaringer, ikke jeres pilgrimslederes erfaringer. Nej, jeres egne erfaringer! Gå op på bjergene, gå til bøn ved alterets allerhelligste sakramente og gør jer jeres egne erfaringer med bøn.

Da jeg for få dage siden, den 1. april, fejrede min 60 års fødselsdag, var det mit ønske, at modtage Guds Moders åbenbaring på Korsbjerget. Men denne aften blæste en ganske stærk vind. Jeg troede næsten, jeg ville blive blæst bagover. Marija ler. Det var iskoldt, og ingen var på Korsbjerget. Pilgrimmene tror altid, at alt er meget lettere for os seere. Nej, det er det ikke. Men vi har målet for øje: Himlen! Når vi har vores blik rettet mod Himlen, da bliver alt lettere. For alt går over!

Under åbenbaringen ser jeg Jomfru Maria, Himlen, skønheden og så – så ser jeg igen på jordiske ansigter. Det er ingen glæde. Marija ler igen. Jeg håber altid, at åbenbaringen vil vare lidt længere, at Guds Moder bliver lidt længere, men så siger hun: ”Gå med Fred”, og så forsvinder hun. Efter åbenbaringen er der i os seere en stærk længsel. Længsel efter Himlen, efter Guds Moder, efter Hellighed.

Det er virkelig svært, at åbenbaringen hver gang kun varer et par minutter, og så er vi tilbage her i den jordiske verden. Forestil jer, hvor svært det var for Jacov og Vicka, da Guds Moder tog dem med i Himlen. De fik lov at se den himmelske herlighed og måtte så vende tilbage til jorden! Med det vil jeg vise jer, hvor smuk Himlen er, og hvor dejligt det er at være med Guds Moder!

Endnu engang ønsker jeg at opmuntre jer til bøn! Bed, så I gennem bønnen kan mærke Jomfru Marias kærlighed!

Gennem bønnen lægger Guds Moder et frø af sin kærlighed i jeres hjerter. Hun lægger det i jeres hjerter og i jeres familiemedlemmers hjerter. Tillad dråberne af denne kærlighed at trænge ind i jeres hjerter. Der er ikke tale om menneskelig kærlighed, men om guddommelig kærlighed. I disse øjeblikke mærker vi en stærk længsel mod Himlen, efter Paradiset. Derved bliver også lidelsen, alt hvad der er besværligt og lidelsesfuldt, lettere; – hvis vi holder vores blik og vores længsel rettet mod Himlen!

Jeg takker jer.

Kilde: Nyhedsbrevet Gebetsaktion nr. 157-2025