Guds Moder kommer i lys

Interview med seeren Marija Pavlović-Lunetti

Den 12. november 2022 var dr. Maximillian Domej tilstede ved seeren Marijas åbenbaring. Han tog dette foto af Marijas ’forklarede’ ansigt, for at kunne dele hendes møde med Guds Moders med læserne af nyhedsbrevet Gebetsaktion. Seerne – og i særlig grad – seeren Marija er sande formidlere af budskaber fra den anden verden. Vi er knap nok bevidste om storheden af disse begivenheder. Gebetsaktion vil igen og igen understrege denne kendsgerning og – så vidt det er muligt – dele åbenbaringerne med læserne. Efter åbenbaringen ville seeren Marija gerne stille sig til rådighed for et interview, som vi bringer her.

Kære Marija, du modtog for lidt siden den daglige åbenbaring. Gennem 42 år har du dagligt set Jomfru Maria. Er den daglige åbenbaring ikke også en pligt for dig?

Nej, det er en stor nåde, at se Jomfru Maria!

Hvordan var åbenbaringen i dag, hvordan kom Jomfru Maria?

Himlen åbnede sig, og jeg mærkede en stor glæde i mit hjerte. Ved hver åbenbaring føler jeg det som om, det var den første gang. Selv om Guds Moder nu har været hos os gennem mange år, er det en stor glæde, som jeg faktisk ikke kan beskrive. Jeg takker Gud hver dag, for alt hvad Han giver, for hvad Han gør i os og gennem os.

Under åbenbaringen i dag ville jeg tage et foto af dig, og da så jeg dit ansigt, mens du talte med Guds Moder. Der kunne man virkelig se genskinnet af noget overnaturligt. Guds Moder opmuntrer os til at bede, sådan at hver enkelt af os på sin vis kommer nærmere Gud…

I hver fald. Guds Moder ønsker, at vi er så nær hende som muligt, og at vi derigennem er hendes søn, Jesus, så nær som muligt. Guds Moder har tilladt os, at vi forelsker os i hende, for at følge hende og leve hendes budskaber. Så begyndte hun, lidt efter lidt, at føre os til Jesus, fordi Han skal være centrum i vores liv.

Hvordan kan vi mennesker nå denne mystik? Jeg tænker på, at vi mennesker her i vesten altid har travlt og ikke giver os tid; måske beder vi lidt, men allerede mens vi er i bøn, tænker vi på noget andet. Du har sagt, at vi, når vi forelsker os i Guds Moder og i Gud, ønsker at være sammen med den elskede uafbrudt…

Ja, jeg siger altid: når vi mærker dette behov for at være Gud nær – og Guds Moder leder os derhen – vil vi bede hver dag. Og hele vores liv bliver til bøn. Også vores arbejde og vores møder med andre mennesker bliver da en inspiration for alle omkring os, så deres liv også bliver til bøn. Vi giver altså dermed vidnesbyrd, vi beholder det ikke, egoistisk, for os selv, sådan som det sker i den moderne verden. Det betyder: vi hengiver os. Vi giver vores erfaringer videre, vi giver vidnesbyrd med vores liv, og lidt efter lidt får alle omkring os det bedre, de mærker behovet for at leve, som vi lever. Det betyder at komme Gud og Guds Moder nærmere.

Vi tænker ofte, at Gud er et eller andet sted i Himlen, og vi bekymrer os for det jordiske og skal tage os af det. Men Guds Moder siger igen og igen, at vores jordiske liv er forgængeligt. Det betyder, at vi skal være taknemmelige og samtidig skal beskytte vores eget og andres liv, særligt i en tid, hvor så mange mennesker dør. Ikke kun gennem krige, men også gennem så meget andet. Det er dette moderne liv, hvor vi følger strømmen og bruger vores frihed til at leve, som vi vil. Men frihed indebærer ikke, at vi skal slå ihjel. Frihed er i højere grad en opmuntring til at gøre godt, for Gud våger over alle, det siger den Hellige Skrift. Han tæller endda vores hovedhår. Det betyder, at vi ikke behøver at bekymre os, men skal være livsgivere, givere af det gode. Som Guds Moder siger: ”Vær mine fremrakte hænder for alle dem, som endnu ikke har lært Guds kærlighed at kende.” I dag er der desværre mange mennesker, som er triste og nedtrykte, fordi de ikke kender Gud, derfor opmuntrer Guds Moder os.

I budskabet fra den 25. oktober 2022 sagde Guds Moder: ”Menneskeheden har besluttet sig for døden.” Tror du, at hun dermed mente de katastrofale krige, som vi har i dag?

Det er første gang, Guds Moder har brugt så stærke ord. Det betyder, at vi med vores frihed har besluttet os for døden. Det er et valg, som menneskene dag for dag træffer stadig mere på forskellige måder. Ikke kun gennem krige, men også med eutanasi (aktiv dødshjælp). Vores gamle er blevet en belastning; de er ikke længere familiens rigdom. Guds Moder har sagt: ”De er dem, der beder og dem, der er familiens søjler.” De har en dyb erfaring: Ikke kun en erfaring af Gud, men også livserfaring, som de kan give videre. Desværre tænker mennesker i dag: I dag har jeg brug for dig og bruger dig, i morgen har jeg ikke brug for dig og skubber dig væk. Det er materialismen og forbrugerismen, som har medført denne tankegang….

Men ikke kun det. Vi begynder at have andre guder. Vi ødelægger i frihedens navn og respekterer ikke de andres frihed. Man ødelægger endda billeder og statuer i kirkerne. Der er strømninger, der opmuntrer menneskene til at være aggressive og voldelige og giver indtryk af, at man gennem aggression kan gøre noget godt. Vi har i dag nogle ideologier, som siger: ”Vi vil beskytte verden.” ”Vi mennesker forbruger for meget.” Vi bruger strøm, luft, vand; vi bruger og forurener jorden, og vi tænker faktisk: Verdens ende er kommet nær, iskappen bliver stadig mindre, og der kommer en katastrofe.

Guds Moder er kommet til os for at sige: ”Livet er smukt. Jorden er smuk.” Jorden giver os hver dag. Det ser vi på blomsterne, frugterne, grøntsagerne, på alt det, som jorden giver os. Hvis vi respekterer jorden, vil jorden respektere os, og den vil altid give nok afgrøder til os alle. Når de også siger, at vi er for mange mennesker på jorden, er det ikke sandt! For der er også kommunister og egoister, der vil holde det hele for sig selv og slå de andre ihjel. De ”andre” kunne være gamle mennesker, børn, hjemløse børn i Afrika osv. De har ikke friheden til at sige ”jeg vil leve.” Derfor opmuntrer Guds Moder os til hver dag at blive stadig mere modtagelige overfor Gud. For Gud er kærlighed, Gud er godhed, Gud er ømhed. Og Gud er en opmuntring til hver dag mere og mere at være vidner for andre, at vi ikke kun giver vidnesbyrd med vores liv men også ved at være et godt eksempel. Først gennem vores bøn, gennem vores møde med Gud. Og bønnens frugt er at give. Det vil sige, at dele det vi har med andre. At vi ikke er egoistiske med velvillige; at vi bliver, som den hellige Frans har sagt det: at vi er fred, hvor ufreden hersker; at vi er kærlighed, hvor hadet råder; at vi er bøn, hvor der ingen bøn er; at vi er en gave, som vi giver til dem, der intet har.

Vi ser det ofte hos mennesker, der kommer til Medjugorje, og som her mærker behovet for at gøre godt. Mennesker kommer og har den følelse, at de skal omvende sig og ændre deres liv, og så giver de. Desværre er der mange mennesker, som har klædeskabet fuldt, mens så mange børn intet har at tage på. Vi skal være gavmilde overfor andre. Vi tænker på Afrika. Men nogle gange er Afrika lige ved siden af. Det så vi netop under corona-pandemien: at give et smil eller et kærligt ord. Vi kristne skal overfor alle, som vi møder, være genskinnet af den opstandne Kristus. Vi skal ikke leve, som om Gud ikke eksisterer. Ydermere kommer Guds Moder for at sige til os: ”Gud eksisterer. Derfor har Han sendt mig til jer – ikke blot for at lede jer ad hellighedens vej, men også for at lede jer til det evige liv. Det jordiske liv er flygtigt.” Det er sikkert. Der er brug for, at vi hver dag på vores vandring her tilhører Gud mere og mere.

Guds Moder gentager i sine budskaber, at vi skal være glade vidner. Hvordan kan det lykkes?

Ved at vi vækker håb om et bedre liv. Guds Moder opmuntrer os hele tiden, hun giver os altid håb. Ikke kun for at vi skal give vidnesbyrd, men hun giver os håb om et bedre liv. Det betyder, at vi tror det, som hun altid gentager: at hun er sendt fra Gud for at hjælpe os, og at vi lever hendes budskaber, så det kan gå os godt. Når vi følger Gud, vil det gå os godt på jorden. Hvis vi ikke følger Gud, går det os ikke godt. Folk vil angribe hinanden, der vil kun være had, og krige vil bryde ud. Når vi siger, ”jeg er selv Gud”, eller når vi ikke sætter Gud på førstepladsen i vores liv, så bliver vi ulykkelige mennesker. Ulykkeligt er det menneske, der kun tror på mennesket. Vi skal tro på Gud, bede Gud om, at Han kommer os til hjælp.

Tak, Marija, for at dele disse dybe tanker med os.

Gud ske tak! Lad os bede mere og gøre, hvad Guds Moder har sagt. Hun gentager altid: ”Vær hellige.”

Kilde: Nyhedsbrevet Gebetsaktion; nr. 148-2023