“Guds Moders skønhed er ubeskrivelig”

Interview med seeren Jacov Čolo i Medjugorje, 26. november 2021

Da Guds Moders åbenbaringer begyndte i Medjugorje, var Jacov et barn på bare 10 år. Han var den yngste af seerne. Fra begyndelsen i 1981 og frem til 1998 fik han lov til at modtage en daglig åbenbaring fra Guds Moder. Ved sin sidste daglige åbenbaring bad Guds Moder ham være et eksempel på ”en mand, der har erfaret Gud og Guds kærlighed”. Et menneske, der har erfaret Guds kærlighed, ønsker også at give den videre. Jacov har igennem mange år videregivet Guds kærlighed helt konkret, idet han arbejder for nødlidende i foreningen ”Marijine ruke” (Marias hænder). En gang om året, til jul, åbenbarer Guds Moder sig for ham og giver et budskab til verden.

Jacov fortæl os lidt om dig selv!

Jeg hedder Jacov Čolo og er 50 år. I 1981, da åbenbaringerne begyndte, var jeg et barn på 10 år. Jeg er gift og har 3 dejlige børn. Min søn er gift. Jeg bor i Medjugorje og arbejder frivilligt i foreningen ”Marias hænder”, der hjælper mennesker i nød.

Hvordan har foreningen ”Marias hænder” udviklet sig de senere år?

Foreningen ”Marias hænder” blev stiftet i 2016, men kontoret åbnede allerede i 2013. Dengang blev det kaldt ”kontor for nødlidende”. Herefter blev det til en forening. Kontoret har gjort meget gennem årene. I begyndelsen var det kun tænkt til at hjælpe mennesker i vores eget sogn. Men det blev snart kendt i hele regionen. Mennesker i nød findes ikke kun i Medjugorje, men i hele regionen. Gud ske tak og lov, så er situationen i Medjugorje endnu ikke så slem. Mennesker i Medjugorje har det stadig godt, men udenfor Medjugorje ser vi en helt anden virkelighed. Der findes mange nødlidende. For tiden hjælper vi omkring 600 familier. Foreningen ”Marias hænder” hjælper på mange måder. Vi hjælper, hvor og hvordan vi kan med fødevarer, med medicin, med betaling af husleje og udgift til børnehaven. Vi besøger mange institutioner, aldershjem og hjælper ensomme mennesker. Hvis de ikke kan klare betaling af ophold på et aldershjem, så betaler vi for dem. For tiden forbereder vi et projekt med daglig bespisning i Ljubuski. Vi planlægger at udlevere ca. 200 måltider dagligt. De sidste år har vi ”desværre” gjort mange fremskridt. Når jeg siger ’desværre’, så er det fordi, der er så mange mennesker i nød. For os er det helt normalt, at vi har mad hver dag, at vi har brød på bordet hver dag. Andre har det ikke. Det er sørgeligt at se. Bare det at give dem en pakke med fødevarer bringer megen glæde til både voksne og børn. Hvor ofte er vi til gengæld ikke utaknemmelige overfor Gud, for alt det Han har givet os, f.eks. et brød, som vi kan spise sammen med vores familie? Vi er som mennesker stadig mere krævende og tænker ofte ikke på alt det, vi kan takke Gud for.

Nu er der allerede gået 40 år siden den første åbenbaring. Hvordan har dit liv udviklet sig?

Jeg var kun et barn dengang og kan sige, at jeg har fået den store nåde at vokse op med Guds Moder. Mange mennesker tænker, at vi seere er privilegerede. Vi er ikke privilegerede. Vi har fået den store gave, den store nåde af Gud, men samtidig også et stort ansvar. Hvordan er mit liv så gået videre? Det er gået videre ligesom hos alle andre mennesker. Mange tænker, at vi har efterlevet alt, hvad Guds Moder forlangte af os lige fra begyndelsen, hvor vi oplevede Guds Moders åbenbaringer. Men nej, også vi måtte lære, ligesom alle andre. Også for mig var det svært i starten at bede.

Mange tænker, at seerne er hellige. Vi er ikke hellige. Jeg kan, for mit personlige vedkommende, sige, at jeg, ligesom ethvert andet menneske, har oplevet op- og nedture. Gud ske tak og lov, at jeg har lært Jesus og Hans kærlighed at kende. Han har altid rakt Sin hånd ud mod mig, så jeg kunne rejse mig og gå videre. Jeg er særlig lykkelig for, at jeg har kunnet give vidnesbyrd i 40 år. Det er let at træde frem foran pilgrimmene og fortælle. Vi kan alle fortælle de dejligste ting om os selv og hinanden. Men jeg har fundet meget glæde i det jeg gør nu, for derved lever jeg min tro. Jeg tror virkelig, at vores tro er død, hvis vi ikke også handler. Derfor er jeg Herren uendeligt taknemmelig, at Han har givet mig, det jeg gør, nemlig, at jeg kan hjælpe mine brødre og søstre. Det har samtidig hjulpet mig selv meget, fordi når man hjælper andre, så hjælper man samtidig sig selv.

I 40 år har du gået denne vej, som seer, en vej der sikkert ikke altid har været let. Hvordan har din hustru og dine børn forstået det?

Jeg er først og fremmest min hustrus mand og mine børns far. De ser mig ikke som seeren Jacov. Navnet ”seeren” lyder ikke af meget for mig. Jeg er et almindeligt menneske, der har fået den gave, den nåde, at blive modtaget af Gud. Jeg har aldrig tvunget mine børn eller sagt til dem: ”Sæt jer, jeg vil nu fortælle jer om Guds Moder.” Nej de har forstået det hele hen ad vejen. Jeg tænker, at vi tit begår fejl med vores børn, hvis vi presser børn til at gøre noget. Jeg mindes fader Slavkos ord om, at vores børn fornemmer, hvad tro er, gennem os forældre og gennem vores eksempel erfarer de, hvordan man lever i en kristen familie. Vi lyttede til fader Slavko og begyndte at bede sammen i familien. Børnene kom, og vi bad sammen med dem, men nogen gange ville de ikke bede. Jeg forstod dem, fordi jeg selv har haft det sådan. Når de var interesseret i noget, så har jeg forklaret dem det. De har ikke stillet så mange spørgsmål, fordi de ved meget igennem mine vidnesbyrd. Jeg takker Gud for, at de opfører sig som børn overfor mig, at de ikke er præget af respekt for seeren Jacov. Nej de oplever mig som deres far.

Modtager du stadig en åbenbaringen én gang årligt?

Ja, kun til jul.

Hvordan kan vi høre Guds Moders budskaber?

Guds Moder har nu igennem 40 år lært os, at vi skal åbne vore hjerter helt for hende og Jesus. Guds Moder har ofte sagt i sine budskaber: ”Kære børn, det er nok, hvis I åbner jeres hjerter for mig, resten gør jeg selv”. Jeg tror ikke, at Guds Moders budskaber rummer noget nyt. Det er det, vi altid skulle have gjort. Jeg tror, at vi er faldet en smule i søvn, fordi vi har givet andre ting mere betydning, og det vigtigste, det centrale i livet, har vi glemt: Jesus Kristus. Derfor er Guds Moder kommet hertil. Jeg siger til alle pilgrimme, at det smukkeste, man kan tage med fra Medjugorje, er Guds Moders budskaber. Vi kender alle hendes budskaber: Bøn; Omvendelse; Fred; Faste og den Hellige Messe.

Hvordan vil du beskrive Maria?

Selvom jeg ikke længere ser Guds Moder dagligt, kan jeg sige, at jeg alligevel ser hende hver dag. Jeg ser hende ikke med de fysiske øjne, men med hjertets øjne. Det er svært at beskrive Guds Moder. Man må erkende hende i sit hjerte, opleve hende med sit eget hjerte. Det er den smukkeste følelse, hvis man oplever Guds Moder, som sin egen moder. Som en mor, der elsker en umådeligt, som altid er hos os – i hvert øjeblik, men særligt i de vanskelige øjeblikke. Som en Moder, der altid er klar til at hilse os velkommen og trøste os.

Hvordan ser Guds Moder ud?

Det er svært at beskrive Guds Moder med ord. Ingen kan virkelig beskrive med ord, hvordan hun ser ud. Men jeg kan sige, at jeg ser Guds Moder, som en almindelig person, som en underskøn kvinde, som bærer en grå kjole og et hvidt slør. Hun har blå øjne og sort hår og står altid på en sky. Pilgrimmene spørger os altid efter Guds Moders skønhed. Hendes skønhed er ubeskrivelig. Jeg tænker netop på, hvad der for mig er Guds Moders skønhed: det er, hvad mit hjerte oplever i det øjeblik, jeg ser hende, står overfor hende. Det er umådelig kærlighed, umådelig skønhed, umådelig fred og umådelig glæde.

Hvilket budskab ønsker du at give vore læsere til denne tid?

Måtte det være jul – ikke kun i juletiden, hvor vi giver hinanden gaver og gør noget godt for andre, men måtte det være jul hver dag. Når vi bruger ordet ’uundgåelig’ eller ’nødvendig’, så tænker vi på materielle ting. Men nogle gange har mennesket bare brug for et smil, et varmende ord, en samtale, nærvær og følelsen af ikke at være alene, ikke glemt, ikke forladt, men at nogen bekymrer sig om en. Jeg ville foreslå, at vi tænker godt over, om vi kun fejrer jul den 25. december, eller om det for os er jul hele året.

Nu hvor vi taler sammen, er det 21 år siden, at fader Slavko døde. Hvordan oplevede du 21-årsdagen for hans død?

Vi ved alle, hvor meget fader Slavko har elsket Medjugorje, Guds Moder og os seere. Fader Slavko var en mand, som altid var klar til at hjælpe, lytte og give råd. Fader Slavko har gjort mange gode gerninger her i Medjugorje! Det er svært for alle at undvære fader Slavko her i Medjugorje, men vi må acceptere Guds vilje. Gud ved, hvor der er mest behov for ham.

Kilde: Nyhedsbrevet Gebetsaktion nr. 144-2022

Seerne Jacov, Vicka, Marija og Ivan under en åbenbaring i 1983

Alle tidligere interviews og taler kan læses her