Himlen åbner sig under en åbenbaring
Interview med Marija Pavlović-Lunetti i Medjugorje den 25. juni 2020
Marija, hver af jer seere har sine egne særlige emner, som I beder for. Hvad beder du særligt for?
Jeg tænkte engang, at jeg ville gå i kloster og har især bedt for de mennesker, der på særlig måde har viet deres liv til Gud – for præsterne og for ordenssøstrene. Jeg beder også for de afdøde. Gennem Guds Moder, har jeg erfaret, at vi har en vedvarende forbindelse til vores kære afdøde, som allerede er hos Gud.* Vi har erfaret, at der findes hellige, som beder for os og går i forbøn for os. Guds Moder har fortalt os, at hun er fortaler for os, at vi skal henvende os til hende i bøn.
* Ligesom Jacov, der som barn, i en Jomfru Maria-åbenbaring, fik lov til at hilse på sin mor, som han savnede, og som smilte til Jacov og sagde: ”Jeg er stolt af dig.” Mir Kloster.
Hvordan ser Guds Moder ud? Hvordan oplever du hende under åbenbaringen?
Guds Moder bærer altid en grå kjole, et hvidt slør og en stjernekrone. Hun står på en sky, og hendes fødder er dækkede af hendes lange kjole. Guds Moder ser ud som om, hun er 20 år. Hun er meget smuk, i ansigtsudtrykket er der harmoni mellem øjnene, næsen og munden. Alle hendes bevægelser, hendes ansigt, taler hele tiden, også når hun ikke taler. Jeg tror, at hendes tilstedeværelse er et udtryk for kærlighed til os mennesker. I går, under åbenbaringen, så Guds Moder på os alle med et dybt, kærligt blik. Dette blik minder mig om forelskede, der ser på hinanden. Sådan så hun på os! Mens jeg bad og betroede os alle til hende, så Guds Moder på os, og det så ud som om, hun læste med stor dybde i hver enkelt af vores hjerter. Tid synes ikke at være af betydning hos Guds Moder. Når hun er hos dig, så er hun helt hos dig. Det er for mig hver gang en beundringsværdig erfaring.
Hvad rører dig mest ved synet af Guds Moder?
Alt, alt … I åbenbaringsøjeblikket åbner Guds Moder Himlen som en gave til os. Det er umuligt at beskrive Himlen med ord; ord er alt for fattige. Når man ser på Guds Moder, er man i ekstase, man er simpelthen i Himlen, man fornemmer, at Himlen er til stede gennem Guds Moders nærvær, at tiden er udvisket. Efter åbenbaringen ved vi ikke, hvor lang tid Guds Moder har været her; lang tid eller kort tid. Under åbenbaringen er tidsbegrebet ophævet.
Før åbenbaringen er man lidt bekymret eller tynget, fordi man føler skyld i hjertet, føler at man er uværdig, men i selve øjeblikket, når Guds Moder kommer, så forsvinder alt det. Angsten forsvinder, man ved, at Himlen er med os, og det er, som om Himlen omfavner os, som om Himlen trygt indhyller én i en kåbe. Man føler sig tryg i denne omfavnelse. Det er Guds Moders tilstedeværelse, denne sikkerhed hos Gud, som sender Sin mor, der siger: ”Gud har tilladt mig, at være hos jer”. Himlen har tilladt, at Guds Moder åbenbarer sig for at sige: ”I er ikke alene, jeg er hos jer.”
Tænker du, at corona-krisen er et tegn til verden?
Når vi ikke taler om corona, så taler vi om Rosenkransen. Det er kaldet til os. Også corona er sikkert et kald til et nyt liv. Mange mennesker har fortalt, at de indtil da ikke havde tid, at de var optaget af arbejde og andre ting, og så blev de smittet af corona-virus. Man kunne ikke arbejde mere eller gå i kirken. Mens mange familier ikke vidste, hvad de skulle gøre, så var der andre familier, der begyndte at bede, og som er kommet videre ad bønnens vej. Denne tid har hjulpet dem til at begynde forfra, at bede, at faste, at fordybe sig i Guds Moders budskaber. Guds Moder kalder os til Hellighed, til at bevidne, der hvor vi står. Når vi er i familien, skal vi give vidnesbyrd dér, når vi er på arbejde, så skal vi vidne dér. Men for at give vidnesbyrd, må vi have gjort os en personlig erfaring.
Har Guds Moder aldrig nævnt virusset under åbenbaringerne?
Nej, Guds Moder har aldrig nævnt virusset, men vi kan ikke opføre os, som om det ikke findes. Virusset er der, og det er op til os at bede for, at Gud befrier os fra det, at Han styrker vores tro, og at vi bliver mere ivrige kristne for hver dag.
Denne tid er en negativ erfaring, men for min familie har den også været positiv, især for mig. Jeg stod op og begyndte at bede, med tillid og med håb, at alt vil gå godt, at vi er i Guds hænder, selv hvis vi skulle dø. Vi havde fred og håb om, at det ville blive bedre, og det har vi stadig i dag. Dette djævelske virus, der gør mennesker bange og berøver dem deres frihed, der ikke giver mennesker frihed til at bede sammen, bevæge sig frit og at leve, som de hidtil har gjort, det findes stadig, også i dag. Måske er budskabet til os at holde ud og at sige: ”Enten med Gud eller uden Gud. Gud ske tak og lov, så er vi med Gud og med Guds Moder.”
Har du glædet dig til at komme til Medjugorje?
Jeg har glædet mig meget til at se Medjugorje igen, til at kunne leve her i vores hus. Jeg kommer fra en bondefamilie. For mig betyder Medjugorje håb. At komme til Medjugorje betyder for os sommer, glæde og Guds Moders tilstedeværelse. Det betyder først og fremmest at være under Guds Moders beskyttelse.
Er der noget, som du vil fortælle vores læsere?
De skal ikke være bange. Gud er med os, Guds Moder er med os. Bed og vend tilbage til Gud, hvis I har fjernet jer for meget fra Ham, vend tilbage til bønnen. Guds Moder har sagt: ”Den der beder, frygter ikke fremtiden.” Gud og Guds Moder ledsager os og forlader os ikke.
Kilde: Nyhedsbrevet Gebetsaktion nr. 138-2020