Hvad ønsker Guds Moder af os?
Uddrag af tale holdt af seeren Vicka Ivanković i Medjugorje den 5. september 2014
Jeg er meget glad for at stå her iblandt jer og kunne dele de vigtigste budskaber, som Jomfru Maria har givet os alle. Disse er: Bøn, fred, omvendelse, skrifte og faste. Jomfru Maria anbefaler, at vi dagligt beder Rosenkransen. Hun kalder os til at faste to dage om ugen, onsdage og fredage, på brød og vand. Noget meget smukt, som Jomfru Maria kalder os til at bede for, er en meget stærk tro.
Når Jomfru Maria ønsker, at vi skal bede, ønsker hun ikke, at vi bare siger ordene, bevæger læberne. Hun ønsker, at vi skal åbne vores hjerter, så bønnen bliver en glæde for os, når vi virkelig beder med hjertet. Jomfru Maria har givet os et smukt eksempel. Hun siger: ”I har alle en blomst i jeres hjem. Hvis I bare giver den lidt vand hver dag, vil den blive en smuk rose. Det er det samme med hjertet, hvis I lægger en lille bøn i hjertet hver dag, vil det blive lige så smukt som rosen. Hvis I undlader at give blomsten vand bare nogle få dage, vil rosen sygne hen, som havde den aldrig eksisteret.”
Jomfru Maria siger, at når det er tid til at bede, så siger vi ofte: ’Jeg er træt, jeg kan ikke bede, jeg vil bede i morgen’. Ligesom blomsten ikke kan leve uden vand, sådan kan vi heller ikke leve uden Guds nådegaver. At bede med hjertet, er ikke noget vi kan læse os til, vi kan kun leve, så vi gør fremskridt hver dag.
Når vi taler om faste, siger Jomfru Maria, at de syge ikke behøver at faste på brød og vand, men de kan give afkald på noget andet. Jomfru Maria: ”Hvis I gør det af kærlighed til Gud og mig, mangler I bare én ting, jeres egen viljestyrke.”
Jomfru Maria kalder os til at bede lidt mere. Hun siger: ”Kære børn, når I er syge, tror I, at Jesus og jeg er langt borte. Nej, vi er altid meget nær ved jer, så åben jeres hjerter, og I vil se hvor meget, vi virkelig elsker jer.” Jomfru Maria ønsker, at vi giver små ofre, men hun ønsker allermest, at vi holder op med at synde.
Jomfru Maria giver os sin fred og sin kærlighed og beder os om at give den til vores familie og venner. Hun siger, at hun ville blive endnu mere glad, hvis vi beder Rosenkransen sammen i vore familier, fællesskaber og menigheder. Når forældre beder med deres børn, og børn beder med deres forældre, kan mørkets kræfter ikke skade deres familie.
Mørkets kræfter forsøger altid at forstyrre os, forsøger at ødelægge vores bøn og vores fred, derfor kalder Jomfru Maria os til at bede lidt mere. Jomfru Maria anbefaler, at vi bærer små, velsignede religiøse genstande – fx en medaljon eller et lille kors, der kan hjælpe os til bedre at modstå mørkets kræfter.
Jomfru Maria er meget forudindtaget i alle unge mennesker ud over jorden, fordi de lever i en meget, meget vanskelig tid, og vi kan kun hjælpe dem med vores kærlighed og ved at bede med hjertet. Det er så tydeligt, at mørkets magt i dag mest anvender sig af de unge, ønsker at ødelægge vore familier og vore bønner.
Jomfru Maria siger, at nutiden er af stor nåde, og derfor kalder hun os til at leve sine budskaber.
Jomfru Maria ønsker, at vi skal være bærere af hendes fred og bede for freden i hele verden. Først og fremmest kalder hun os til at bede for fred i vore egne hjerter, så i familien, så i samfundet og så i hele verden. Jomfru Maria kalder os til at bede for sine intentioner – til at hjælpe hende gennem vore bønner.
Jomfru Maria opfordrer os til at åbne Bibelen hver dag, læse nogle få linjer og leve dem dagen igennem.
Jomfru Maria kalder os til at bede for vore præster og for den kristne Kirke. Men særligt kalder Jomfru Maria os til at bede for, at én af hendes intentioner må blive virkeliggjort. Hun er meget bekymret for unge mennesker og familier og den vanskelige tid, de lever i. Når Jomfru Maria taler om dette, kan man virkelig se sorgen i hendes øjne. Jomfru Maria beder for fred og kalder os til at bede for den samme intention og at hjælpe hende gennem vores bøn. Også i aften, når Jomfru Maria kommer, vil jeg bede for jer og for alle jeres intentioner og jeres familier. På det tidspunkt skal I også åbne jeres hjerter og bede.
Mange af jer ved, at Jacov og jeg modtog en vidunderlige gave, en vidunderlig nåde, – under en åbenbaring tog Jomfru Maria os ved hånden for at vise os Himlen. Vi var hos Jacovs familie, da Jomfru Maria åbenbarede sig og sagde: ”Nu vil jeg vise jer Himlen.” Jacov sagde, ”tag Vicka, hun har mange brødre og søstre, og jeg er det eneste barn i min familie.” Jacov troede, at vi aldrig ville komme tilbage. Selv tænkte jeg, ”hvor skal vi hen, op eller ned? Hvor mange timer skal vi rejse?” Jomfru Maria tog bare vores hænder og tog os med sig. Loftet over os åbnede netop så meget, at vi kunne passere. På et sekund var vi i Paradiset. (Vicka og Jacov oplevede en sjælevandring ind i åndens verden. Mir Kloster).
Paradiset var enormt stort med et særligt lys, som ikke findes her på jord. Jeg så personer, som så mere eller mindre ens ud – ikke tykke ikke tynde. De var alle klædt i tre farver: gul, grøn og rosa. Alle disse personer gik omkring, sang og bad, og vi kunne se små engle flyve over dem.
Jomfru Maria sagde: ”Se hvor glade, se hvor tilfredse de er, dem der er i Paradiset.”
Man kan ikke beskrive med ord en glæde, som ikke findes på jorden.
Nu vil vi blive og bede i stilhed. Jomfru Maria siger: ”Stilhed bringer mange nådegaver.” Vi skal bare åbne os. Med vores stilhed og bøn kan vi besejre alt, hvad der ikke er af Gud.
Kilde: Nyhedsbrevet The Children of Medjugorje; 129-2014
Rosenkransbønnen
I Rosenkransbønnen kan teksten: ”frels os fra helvedes ild”, udskiftes med: ”led os ind i opstandelsens glæde,” som er målet for menneskehedens udvikling.
At synde
”Synd,” kommer fra et græsk ord og betyder: ”adskillelse.” At synde vil sige, at man adskiller sig fra Guds kærlighed, og Guds kærlighed til sig selv og til sin næste. At leve uden synd, er en øvelse, der varer et helt jordliv og bliver sjælden fuldkommen. Jesus er et forbillede.
Bøn med hjertet
Når man begynder at bede, er det ofte med et lukket hjerte. Hvis man beder en lille bøn morgen og aften, – finder sine egne ord, – (fx: ”tak Gud for den nye dag, som jeg lægger i Dine hænder.”) begynder hjertet langsomt at åbne sig.
Jo mere hjertet åbner sig, jo nærmere kommer man den levende Gud, der så tilrettelægger hverdagen mere og mere, for til sidst at opleve, at det er den levende Gud, der tilrettelægger hverdagen på bedste måde for den enkelte til fryd og glæde.
Er man først nået derhen, bliver man i sig selv en levende, daglig bøn, – Guds lille sol på jord.
Det er ikke svært, når man blot tillader sig selv at bede dagligt. Bønnen er et naturligt kontaktmiddel fra åndens verden og omvendt. Har man svært ved at sætte ord på sin bøn eller forbøn, er Rosenkransen et godt redskab til at lære at bede, der samtidig rummer Jesu liv og forløsning for alle mennesker.
Når hjertet åbner sig.
Hvordan opleves så den gradvise åbning af hjertet?
Det sker, når livets store og små aktiviteter begynder at hænge mere sammen, og jævnligt små undere hænder i dagligdagen, så er hjertet godt på vej til at åbne sig.
Lyset begynder at strømme ind med Guds vidunderlige forsyn.
Så gælder det om at være trofast overfor bønnen, som er redskabet til den levende Gud. Derfor gentager Jomfru Maria også ofte: ”bed – bed – bed.”
Mir Kloster.