I 10.000 dage har Jomfru Maria åbenbaret sig i Medjugorje
Af dr. Ernst Pöschl, Wien
Vi lever i en tid, hvis lige ikke er set siden verdens begyndelse. Det er ikke nogen overdrivelse. Fredens Dronning sagde selv den 4. april 1985 følgende:
“Jeg ønsker at give jer budskaber, som aldrig tidligere, og ingen steder siden verdens begyndelse, er blevet givet.”
Når jeg sammenligner denne sætning, med de betænkeligheder jeg ind imellem møder i mine omgivelser, der forklarer mig, at Medjugorje jo ikke er anerkendt, så kan jeg kun undre mig. Så spørger jeg dem, om de nogensinde rigtigt har betragtet Jomfru Marias budskaber, så de selv kan danne sig en mening om det.
Der kommer så altid en indvending mere. Vi har jo Bibelen og har ikke brug for private budskaber!
På det konkrete spørgsmål om, hvornår de egentlig har læst Bibelen, kommer derefter oftest svaret:
“Ja, mangel på tid… !” Jomfru Maria vil jo ikke erstatte Bibelen. Tværtimod ønsker Jomfru Maria, at vi læser den ofte. Allerede den 18. oktober 1984 sagde Jomfru Maria til os:
”I dag kalder jeg jer til at læse i Bibelen hver dag i jeres hjem. Lad den ligge fremme på et synligt sted, så den altid opmuntrer jer til at læse og bede.”
I 1981, altså for 28 år siden, begyndte Jomfru Maria at åbenbare sig i Medjugorje. Den 18. oktober 2008 var det allerede 10.000 dage siden Jomfru Marias første åbenbaring. Det vil for dig kun være et lille regnestykke at finde ud af, hvor mange dage der er til den 28. årsdag for Fredens Dronnings åbenbaringer. Hvor længe endnu vil Jomfru Marias åbenbaringer fortsætte?
Jomfru Maria sagde til os – den 12. juni 1986:
“… så vil I forstå, hvorfor jeg er hos jer så længe. Jeg ønsker at lære jer at bede.”
Da jeg sent om aftenen havde afsluttet indledningen til denne artikel om årsdagen for åbenbaringerne, vågnede jeg om natten og lyttede til det nyeste budskab over nummeret 01/15/91 (telefontjeneste i Wien. Red.). Jeg var dybt rørt og havde kun den forklaring, at mennesker, som stadig beskæftiger sig med, hvorvidt budskaberne fra Medjugorje er anerkendte, må have et forhærdet hjerte. I 28 år har Jomfru Maria givet os sine budskaber, og stadig taler hun med kærlighed og godhed. Disse budskaber er altid præget af glæde og taknemmelighed. Jeg har personligt taget følgende sætning fra Jomfru Maria til mig:
“Vær mine udstrakte hænder for enhver skabning, så de må komme nærmere til Guds kærlighed. Jeg har ikke andre hænder end jeres!”
Denne sætning var der én, der havde skrevet under den statue af Jesus, som hænderne var blevet slået af. Budskabet fra 25. juni 2009 vil for første gang udkomme som en annonce i en avis, som bliver husstandsomdelt i vores stift. Hvordan skal mennesker lære disse budskaber at kende, lære at elske dem og leve efter dem, når de aldrig selv hører dem?
Jeg er meget berørt af, at disse budskaber fra Fredens Dronning mangler i mange kirkelige medier, fordi Medjugorje endnu ikke er officielt anerkendt. Der er i forvejen altid tilføjet følgende sætning: En endegyldig afgørelse fra den katolske kirke vedrørende åbenbaringerne skal ikke hermed foregribes.
Kirken følger varsomt grundsynet om, at de stadig vedvarende åbenbaringer fra Jomfru Maria endnu ikke bliver anerkendt. Jomfru Maria har dertil i sit budskab den 25. december 2004 sagt:
“Jeg er hos jer så længe, som Den Almægtige tillader mig det.”
Kilde: Nyhedsbrevet ”Gebetsaktion” nr. 94-2009
Efterskrift
Selv om forskellige kirkesamfund ikke har taget begivenhederne i Medjugorje til sig, kan alle glæde sig over, at mangfoldige omvender sig, og nye fortsat kommer til Medjugorje.
Det, der sker i Medjugorje, er langt større.
Det er ikke Jomfru Maria alene, som den ophøjede personlighed hun er, men den unikke kombination af Guds ønskelige ord i nutid, formidlet gennem Jomfru Maria som budbringer mellem Gud og hele menneskeheden, som er storslået for vor tid.
Når først Jomfru Maria, som har indkapslet jorden med sin særlige Guds nåde og atmosfære trækker sig tilbage, kan det blive svært for mange at omvende sig.
Noget kan vel næppe tænkes smukkere end, at Jomfru Maria med Guds nåde, kommer som den sidste morgenstjerne og baner vejer for sin egen Søns, Jesu Kristi genkomst i menneskenes hjerter i al sin grænseløse overbærenhed.
Velsignet må de sjæle være, der med glæde modtager Jomfru Marias budskaber, der er Guds ord i nutid til menneskeheden, og prøver på forskellige måder at udbringe budskaberne, eller forsøger at leve budskaberne.
Tankevækkende er Guds ord til profeten Esajas:
”Den mindste bliver til tusind og den yngste til et mægtigt folk. Jeg er Herren, Jeg vil fremskynde det, når tiden er inde.” Es. 60,22.
Mir Kloster