Interview med Mirjana Soldo-Dragićević om åbenbaringen den 18. marts 2014

På festdagen for den Hellige Josef, den 19. marts 2014, blev der lejlighed til at tale med seeren Mirjana om hendes årlige åbenbaring og budskabet fra Guds Moder.

Mirjana, i går modtog du Guds Moders årlige åbenbaring. Vi ved, at Jomfru Maria har lovet dig, at du får en åbenbaring hvert år den 18. marts, så længe du lever.  I dag er det den 19. marts, festen for den Hellige Josef, og dagen efter åbenbaringen.  Kan du fortælle os om mødet med Guds Moder i går.

Gårsdagens åbenbaring var virkelig meget smuk. Når jeg taler om åbenbaringen, vil jeg gerne understrege, at ethvert møde med Guds Moder er en stor glæde, og at jeg hver gang føler det som første gang. Hver gang er det, som om jeg oplever mødet med Guds Moder første gang og er med hende i Himlen. Jeg er bevidst om, at jeg i disse øjeblikke er i Himlen, og derfor forbereder jeg mig altid med faste og bøn.

Da jeg kom til åbenbaringsstedet ved det Blå Kors, så jeg en stor menneskemængde, som måske allerede havde været der i 3-4 timer, og som afventede åbenbaringen med Rosenkransbøn og med sange. Jeg fornemmede deres behov og deres lidelser.  Alle dem, der var kommet, bad fra dybet af deres hjerter, sang og priste Gud og Jomfru Maria. Jeg føler mit hjertes forbundenhed med dem, fordi jeg ved, at de tørster efter Guds fred og kærlighed, som de forventer af vores himmelske Moder. Før åbenbaringen beder jeg altid om, at Guds Moder giver sine børn, hvad de beder om. Men jeg ved, at Jomfru Maria intet kan gøre, hvis menneskene ikke selv åbner deres hjerte. Guds Moder siger, at kun et rent hjerte kan modtage gaverne, derfor beder jeg for dem alle, at de er i stand til at modtage Guds nådegave. Det vil sige, de skal kunne tage det skridt at rense deres hjerter, for at Moderen kan hjælpe dem og give dem det, som de er kommet til Medjugorje for at modtage

Mirjana, hvordan så Jomfru Maria ud under åbenbaringen i går?

Jeg oplevede Jomfru Maria som en Moder i går, en Moder, der er meget besluttet på at hjælpe sine børn og vise dem den rette vej. Men børnene vægrer sig vedholdende. Hun er med stor kærlighed til dem besluttet på at hjælpe sine børn. Det er ikke, som hos os mødre på jorden, som kan blive nervøse og vrede; det findes ikke hos Jomfru Maria. Hos hende er der altid fred og kærlighed, som om hun vil fortælle os, med sig selv som forbillede, hvordan det skal være, og hvad vi skal gøre. Gennem sit forbillede lærer hun os om moderskabets store kærlighed.

Jomfru Maria velsignede os alle, og har som altid lagt vægt på, at vi ikke må glemme, at hun kun giver den moderlige velsignelse.  Derved minder hun os om forskellen mellem hendes moderlige velsignelse og præsternes velsignelse, hvorigennem vi på en særlig måde modtager hendes Søns, Jesu Kristi, velsignelse.

Efter åbenbaringen, da du overbragte budskabet, talte du om det grå og buldren, der opstod i forbindelse med det? Kan du beskrive nøjere, hvad det handlede om?

Der er to dele af budskabet, der har rørt mig særligt. Den første del er det, du netop har nævnt, at du hørte i går, da jeg dikterede budskabet til Miki Musa. Altså gråheden og buldren. Det falder mig meget svært at forklare det, men jeg forsøger at finde ord for min personlige oplevelse af det. Da Jomfru Maria kom, stod hun på en sky, og bag hende var lyset. Rundt omkring hende var en meget smuk blå himmel. Men dette blå var ikke som vores almindelige blå farve, men en blå der ligesom ånder en særlig varme. Da Jomfru Maria udtalte ordene, mørke, død og skygge*, da blev dette blå til en gråtonet farve. Dertil kom, at man hørte en susen, som jeg bedst kan sammenligne med vindens susen, som man kan høre udenfor, når vi sidder inde i huset. Altså, som når vi sidder indendørs og en kraftig vind blæser udenfor, så trænger en blanding af susen, brusen og hylen ind i vore ører.  I dette øjeblik blev den blå himmel mere og mere grå, således at det blå blev forvandlet til grå. Himlen, som omgav Jomfru Maria blev grim og død, som om man ville fortabe sig i den og synke ned i afmagt og apati. Men Jomfru Maria fortsatte hurtigt med sit budskab, hvor hun sagde, at hun ønskede, at vi skulle føle glæden ved velsignelsen og ved Guds løfter, og mens disse ord blev udtalt forsvandt det grå. Og jeg skal love for, at det forsvandt. Det forsvandt, som om nogen havde suget det væk med en støvsuger.

Det vil sige, at det blev igen til det himmelske blå, som var før, lige som hvis nogen havde tændt støvsugeren og suget alt væk. Således forsøger jeg her at beskrive med enkle ord, hvad der skete.

Hvad berørte dig særligt i budskabets anden del?

Det, der særligt berørte mig i budskabets anden del, var disse ord fra Jomfru Maria:

”I menneskebørn, I er børn af Gud, I er mine børn.”

 Sådan sagde Jomfru Maria, og jeg gentager, at jeg tyder ordene på følgende måde. Vil dog lige understrege, at andre mennesker, der læser budskabet, kan opleve det på anden måde. Derfor siger jeg, at det er min personlige overvejelse, sådan som jeg har oplevet det. Jeg har oplevet det netop således, da jeg så Jomfru Marias ansigtsudtryk, mens hun udtalte ordene ’I menneskebørn’, som om hun dermed ville sige, at vi ikke skulle lade os snyde og ikke tro, at vi kun er menneskeskabte, kun er dannet af vore forældres kærlighed. Jomfru Maria ville sige: ’I er Guds børn, I er på jorden i kraft af Guds vilje, Gud har skabt jer. Og når I er Guds børn, skabt af Hans vilje, så er I også mine børn.’

Hermed vil jeg afslutte mine egne korte overvejelser om den åbenbaring, jeg oplevede i går.

*Jomfru Maria: ”at mørket og dødens skygge, som ønsker at omslutte jer og forføre jer, må blive drevet bort.” Citat fra Mirjanas årlige åbenbaring – se Nyhedsbrevet april 2014.