Interview med seeren Marija den 27. januar 2003
”Vi skal tage en beslutning og hver dag bede Rosenkransen”
Marija, du har igen fået et barn. Kan du fortælle os, hvordan du føler dig som mor til det fjerde barn?
Drengen hedder Ivan-Maria og blev født den 27.10.2002. Fødslen forløb normalt uden komplikationer. Barnets vægt var 3680 g., og i dag nøjagtig tre måneder senere vejer han allerede 6500 g. Det går os alle sammen godt, og også familien har taget godt imod den nye baby. Jeg havde ønsket mig en pige, men det blev altså igen en dreng. En af vore venner, en missionær, sagde i spøg: ”Det gør ikke noget Marija, vi har under alle omstændigheder brug for flere missionærer. Hver dag bliver der færre.” Jeg håber, at min dreng bliver missionær.
Ivan-Marias dåb fandt sted i begyndelsen af december. Kan du fortælle os noget om festligheden?
Dåben fandt sted den 8. dec. 2002 kl. 15 i Sct. Gemma-kirken i Monza. Efter dåben samledes vi i præstegården. Mine venner fra Portugal havde medbragt en stor Maria-statue fra Fatima som dåbsgave til den lille Ivan-Maria. På denne søndag var det også festdagen for den Uplettede Undfangelse, og på den måde havde vi således to festligheder. Før åbenbaringen fandt sted, bad vi alle sammen. Derefter foretog præsten en velsignelse af Fatima-statuen. Som en gave i forbindelse med dåben har vi foræret alle vore venner en Rosenkrans.
For to dage siden, lørdag den 25. jan. 2003, fik du dit månedlige budskab. Kan du fortælle os noget om budskabet og åbenbaringen?
Mens åbenbaringen fandt sted, lagde jeg alle syge frem for Guds Moder i forbøn. I den sidste tid beder Jomfru Maria os indtrængende om at være bærere af freden. Hun inviterer os til i særlig grad at hengive os til bønnen, og også den hellige fader, (pave Johannes Paul II), beder os om at styrke vores bøn. Kun ved hjælp af bøn kan vi opnå fred. Hvis vi ikke beder, ikke vender om og ikke nærmer os Guds Moder og Gud, er det ikke muligt at opnå fred. Vi bliver afhængige af materielle ting og overgiver os til verdslige lidenskaber. Derfor opfordrer Guds Moder os til at overgive os til Guds vilje, således at vi hver dag lever i fred og ansporer andre til fred.
Hun ønsker i særlig grad, at vi er fredsbærere, og at vi bærer freden ud i verden. Det er på en særlig måde nødvendigt lige nu, hvor man fra alle sider ser og mærker, at freden er i krise. Jomfru Maria giver os løsningen, idet hun i alle årene, der er gået, utrætteligt inviterer os og tilskynder os. Hun giver os håb, selv om det for os ser ud som om, der ingen håb er. Jomfru Maria giver os håbet og siger, at der findes håb, og at man ikke må miste det, og hun påstår at alle krige kan stoppes ved hjælp af bøn og faste.
Jeg personlig tror på det og vil ved hjælp af min bøn og faste bidrage til freden, således at den kommer til at herske på vores jord, og der ikke opstår krig. Alle dem, der modtager Jomfru Marias budskaber, lover jeg, at de ikke vil blive skuffede og beder dem fortsat om at faste og bede, således at de kan hjælpe og bidrage til, at Guds og Jomfru Marias planer kan blive virkeliggjort. Men vigtig er ikke blot freden i verden, vigtigere er freden i hjertet på det enkelte menneske, for den, der har freden i sit hjerte, kan give den videre til alle. Således bliver man bærer og viderebringer af den guddommelige fred, i den verden vi lever i, i dag.
Du nævnte for lidt siden den hellige fader. Paven lever på jorden og Jomfru Maria i Himmelen. Begge har det samme mål. Hvordan opfatter du disse to personer?
Jomfru Maria giver ofte budskaber, som, når jeg nogle dage senere hører pavens tale, har stor lighed med hinanden, og så tænker jeg, at også paven må have åbenbaringer i den Hellige Ånd, selv om det ikke er åbenbaringer fra Jomfru Maria. Som seer genkender jeg virkelig en stor lighed mellem budskaberne fra paven og Jomfru Maria. Ofte giver Jomfru Maria sit budskab nogle få dage før pavens budskab, og jeg ser da, at det næsten er det samme budskab. Det viser os, at det er den samme Ånd, som arbejder.
Jeg takker virkelig Gud for denne pave, der, som han selv siger: helt og holdent har viet sig til Gud og Jomfru Maria i sit arbejde og ledelse af kirken: ”totus tuus” (helt Din).
I flere budskaber opfordrer Jomfru Maria os til at være hendes udstrakte hænder, jeg tror, at vi igennem denne opgave, kan være Jomfru Maria til stor hjælp. Ofte tænker vi, at vi i alt dette ikke kan have særlig stor betydning, men vi tager fejl, hvis vi tænker således. For Jomfru Maria er hver enkelt virkelig vigtig, og hun vil gerne samarbejde med hver enkelt af os, således at vi sammen kan besejre den ufred, der hver dag opstår i verden, og vi ser, hvordan hun på tusind forskellige måder åbenbarer sig.
Jomfru Maria inviterer os således i et budskab til at medvirke til, at vi her på jorden kan skabe og efterleve en himmel her på jorden. Når Jomfru Maria siger dette til os, er der er ingen grund til ikke at tro det, så er det bestemt muligt.
Hvorledes ser du på denne tid, som er fuldstændig uden håb?
Jomfru Maria har ofte fremhævet, at vi nu lever i en tid fuld af nåde, og at der i denne tid også er mange fristelser. Dette emne har været på tale i alle Jomfru Marias åbenbaringer. På samme måde ser man også, hvad der er opstået ud af det vidnesbyrd, som var følgen af, at vi har set Jomfru Maria. Der er opstået i tusindvis af bedegrupper, som også i dag gentager det vidnesbyrd, som vi afgav for lang tid siden og i alle disse enogtyve år utrætteligt har afgivet. I denne forbindelse kan man træffe mange forandrede mennesker, om hvem man for et par år siden overhovedet ikke kunne forestille sig, at de i dag ville bede Rosenkransen. Nu beder de den og viser den i hele verden og afgiver dermed deres vidnesbyrd. Alt dette er stort under. Det er Gud der igennem Jomfru Maria hjælper til, således at vi ser og begriber, at vi skal gå denne vej. Gud tilskynder os netop ved hjælp af sådanne mennesker, der er blevet omvendt til endnu oftere at afgive vores vidnesbyrd, fordi vi på denne måde har kunnet se frugterne af vidnesbyrdene. Hermed vil Han sige til os, at alle de budskaber, som Jomfru Maria løbende giver os, med endnu større glæde skal bæres ud i verden.
Det, du fortæller os, er den ene side. På den anden afspilles ting som i denne nådens tid går i en helt anden retning.
I begyndelsen af det tredje årtusinde havde jeg en usædvanlig åbenbaring på Åbenbaringsbjerget i Medjugorje umiddelbart efter aftens åbenbaring. Jomfru Maria havde inviteret så mange af os som muligt til at komme op på bjerget om aftenen kl. 22.30.
Der var mange mennesker til stede, og på denne aften gav Jomfru Maria mig et vigtigt budskab: ”Satan er sluppet løs af sin kæde”.
Dette budskab fortæller os, hvor vigtig budskaberne er for vores tid. De indbyder til at hver enkelt af os virkelig forstår, hvor stor og hvor god Gud er. Det er også hensigten, at de betoner, at satan eksisterer og ønsker at tilintetgøre alt, hvad der tilhører Gud. Vi har alle friheden, og i denne frihed kan vi hver især beslutte os for det gode eller det onde.
Tager vi fx bare det der kaldes kloning, hvor mennesket sætter sig i Guds, Skaberens, sted, og frembringer en ny Eva, og på denne måde efterligner Guds handlinger. De gudløse spotter dermed Gud selv, det er sataniske ting, som ønsker at tilintetgøre, alt hvad der tilhører Gud, og de betjener sig af menneskeheden på forskellig vis og måde. Satan er som en hund, der er lænket fast. Han kan ikke alt, hvad han gerne ville. Men vi må være bevidste om, at han eksisterer, og at har er sluppet løs.
Alt dette ved vi fra Jomfru Maria, derfor er vi inviteret til at afgive vidnesbyrd og være kærligheden i denne verden. Hvis vi ikke er kærlige, hvis vi ikke afgiver vores vidnesbyrd, hvis vi ikke er rigtige kristne, er vores tro fattig og tom. Også den hellige fader, (paven), tilskynder os i den seneste tid ofte til at hele familien beder Rosenkransen, da mange familier har store problemer.
Ofte har præsterne heller ikke den nødvendige kraft til at bevidne deres præsteskab og deres tro. Der bliver talt for lidt om Gud. Derfor siger Jomfru Maria ustandselig til os seere, at vi skal afgive vidnesbyrd og ikke holde os tilbage, for vi skal være et tegn for alle dem, der er uden håb og uden tro.
Jomfru Maria har i særdeleshed gjort opmærksom på satan, hvordan forklarer du dette?
Jomfru Maria opfordrer os ustandseligt til at tro på Gud, således at vi går omvendelsens vej. Der findes mange, som tror på, hvad der er sket i Medjugorje, og kun venter på, at der skal ske noget mere. De venter på et tegn på bjerget, de venter på, at de såkaldte hemmeligheder bliver offentliggjort osv. Ser du, Jomfru Maria vil gerne have, at vi ikke venter, men at vi nu i dette øjeblik lever og afgiver vidnesbyrd. Jeg tror ikke, at vi skal vende vores opmærksomhed mod et eller andet tegn eller mod hemmelighederne, men at vi i første række skal koncentrere os om vores egen omvendelse. Det er vigtigere end alle tegn og alle hemmeligheder.
Hvad ønsker du at sige til os til sidst?
Jomfru Maria siger: ”At det er vigtigst, at hver enkelt af os forbindes med Rosenkransen.” Og hun har hermed givet os et lægemiddel, med hvilket vi kan hele alle sygdomme i vores tid. Derfor må vi beslutte os for at ville bede Rosenkransen hver dag. Det er også vigtigt, at man har medlidenhed med andre. Den smitsomme sygdom AIDS, som mødrene overfører til deres børn, kan måske begrænses, hvis vi ville være solidariske og, især i den tredje verden, ville hjælpe disse syge mere, end vi gør. Men det er svært, fordi menneskeheden udvikler sig sådan, at de rige bliver endnu rigere, og de fattige endnu fattigere.