Interview med Vicka Ivanković, 2001

Seeren Vicka

Det følgende interview med Vicka er foretaget i Medjugorje den 23. juni 2001 i forbindelse med fejringen af 20-årsdagen for åbenbaringerne i Medjugorje

Jomfru Maria skænker os et håbets smil

Spg.: Vi er i Medjugorje før fejringen af 20-årsdagen for Jomfru Marias åbenbaringer i Medjugorje. Jomfru Maria har aldrig tidligere nogen steder åbenbaret sig i så lang tid. Hvad betyder disse år med åbenbaringer?

Vicka: Disse åbenbaringernes år betyder 20 års større nåde. Jomfru Marias 20 års lange tilstedeværelse er en uvurderlig nåde. Man kan ikke beskrive det med ord, hvor højt hun som Moder elsker os. Gennem alle disse 20 år med hendes tilstedeværelse har hun sagt, at hun gør det for vor skyld, for at føre os nærmere til sin Søn, Jesus. Hun viser os, hvor meget hun elsker os, og hvor meget hun har os alle i sit hjerte. Hendes højeste ønske er, at vi begriber Guds og hendes kærlighed, for at vi i det mindste kan svare en smule på hendes nærværelse.

Spg.: Guds Moder ser, at menneskene befinder sig i en svær situation, og hun vil hjælpe dem?

Vicka: Jomfru Maria ser, at vi befinder os i en svær situation. Hun vidste allerede før krigen, at der ville komme megen sorg. Derfor påkaldte hun os igen og igen til bøn og faste, for hun siger, at gennem bøn og faste vil endog krige kunne stoppes. Vi troede dengang, at der ville komme en krig et eller andet sted meget langt fra os, et eller andet sted i Iran eller Irak. Derfor modtog menneskene kun meget halvhjertet de advarsler, som Guds Moder henviste til. Men så da krigen kom i vores nærhed, kunne man på Jomfru Marias ansigt mærke ændringen. Hun havde intet sagt, det skete meget hurtigt: Om morgenen eller deromkring, gav hun os, som en moder, hele tiden stor forhåbning, megen tålmodighed og stor kærlighed. Men alt var forgæves, for mennesket har et indesluttet hjerte og lukkede øjne. Det var til ringe nytte, for man var ikke rede til at følge hendes kald og påtage sig, hvad hun havde opfordret til.

Spg.: Du ser Jomfru Maria hver dag. Du har sagt, at man kan bemærke nogle forandringer på hende. Betyder disse forandringer, at der vil ske noget slemt?

Vicka: Jomfru Marias udseende har ikke ændret sig de sidste 20 år. Sådan som hun så ud den første dag, vi så hende, ser hun også ud nu. Hun er smuk og ung. Imidlertid er hun sikkert noget andet med hensyn til den situation, som vi befinder os i nu. Nogle gange er hun mindre glad, andre gange mere, nogle gange er hun sørgmodig. Man kan beskrive hendes udseende. Det er ligesådan som dit og mit bare med en anden stemme. Når det ikke går så godt for et menneske, så kan man se det. Hos Jomfru Maria er det en smule anderledes, fordi hun på en eller anden måde skjuler det. Vi kan imidlertid føle og se denne forandring. Jomfru Maria skænker os et håbets smil, men man kan på samme måde føle i ens eget hjerte, at der er en stor sorg i hendes hjerte.

Spg.: I Medjugorje har der været millioner af pilgrimme. Havde du nogen sinde forestillet dig, at der engang ville komme så mange mennesker til Medjugorje?

Vicka: Jeg personligt tænkte dengang, det er snart længe siden, ikke på, at så mange mennesker ville komme til Medjugorje. Frem for alt anede jeg ikke, at jeg ville være den person, Jomfru Maria ville vælge. Gennem pilgrimmenes fremmøde her i Medjugorje ser man, hvorledes Jomfru Maria er begyndt på sin plan. Jomfru Maria er altså den eneste, der gennem sit kald og gennem sine budskaber leder folk til denne landsby. Det er særdeles vigtigt, at vi ikke tæller pilgrimmene, der kommer her, men frem for alt skal vi overveje med os selv, hvor meget vi har gjort, og hvor meget, af alt det Guds Moder har ønsket, vi har reageret på.

Man kan tage til Medjugorje utallige gange, men hvis mennesket ikke ændrer sig, eller endda bliver endnu værre end han var, så har vi ingen selverkendelse opnået, og man vil heller ikke rigtig kunne registrere Jomfru Maria og hendes nærværelse. Hvis mennesket forstår, at det bliver kaldt og ændrer sig, så har det til en vis grad svaret på hendes kald og vil så kunne give andre vidnesbyrd.

Jomfru Maria har udvalgt mig som værktøj, til at bevidne hendes budskaber, og det ansvar har også enhver, der kommer hertil. Man er ikke forpligtet til at være vidne, for det ville være en tvang, men man er forpligtet til, når man føler nåde i hjertet, på en eller anden måde at blive Jomfru Marias redskab til at udsprede hendes budskaber.

Spg.: Betyder det, at menneskenes komme til Medjugorje egentlig er et kald?

Vicka: Naturligvis; ingen kommer tilfældigt til Medjugorje, Jomfru Maria har indbudt dem hertil.

Spg.: Du siger ofte, at Jomfru Maria bruger vores bøn til at realisere sine planer. Hvor meget kan vi egentlig hjælpe hende?

Vicka: Vi kan alle sammen hjælpe Guds Moder utroligt meget. Det tror jeg på. Når Jomfru Maria af hele sit hjerte og med så stor kærlighed indbyder os til, at vi skal hjælpe med at realisere hendes planer, så ser man, at vi også kan det, hvis bare vi vil det. Hvis ikke vi kunne hjælpe hende, ville hun ikke indbyde os til det. Derfor indbød Guds Moder os igennem alle årene, hun beder og håber på vores bøn. Hun spørger ikke hvor meget, vi beder, og hvad vi beder for, – det er kun vigtigt, at vi følger kaldet så vidt som muligt. Når mennesket begriber, at hun kalder én, at Guds Moder, vores allesammens Moder, der elsker os så højt og går i forbøn for os, kalder én, så er det noget helt særligt. Alt det er ikke på grund af hende, det er hendes planer, og disse planer angår os, og alt hvad hun gør, gør hun på grund af os. Hvis mennesket var sig bevidst, hvad alt dette betyder, så ville vi alle forstå, hvor vigtigt det er at skænke i det mindste en smule af vores tid. I dag mindst fem minutter til hendes anliggender, i morgen 10 minutter, i overmorgen 15 minutter osv. Hvis alle ville påtage sig dette, ville hendes planer snart realiseres, og vi skulle ikke vente længe.

Spg.: Der er mange mennesker, der ikke tror på Medjugorje, der tvivler, også selvom Jomfru Maria allerede har åbenbaret sig igennem 20 år. Er et tegn overhovedet nødvendigt, når der er nogen, der ikke tror?

Vicka: Jeg tror personligt, at der ikke er særligt mange mennesker, der ikke tror på Guds Moders åbenbaringer. Hvori ligger så problemet? Problemet ligger i, at mennesket er angst for sig selv. Det er det første.

Det andet er, at menneskene tror, at hvis de tror på budskaberne og Guds Moder, at de så bliver nødt til at ændre sig fuldstændig. Det betyder, at problemet er, at menneskene er bange for forandringen og for omvendelsen i deres eget liv.

Guds Moder indbyder til omvendelse, det står fast, men trods det skal vi forstå, at Jomfru Maria gerne vil opdrage os i sin skole… som en moder, sådan at vi skal kunne føle glæden og friheden i vore hjerter. Derfor siger jeg personligt, at man ikke skal dømme de mennesker, der ikke tror, men man skal give dem vidnesbyrd gennem livet, sådan at de gennem os og gennem vores bøn kan erkende Guds Moders nærværelse blandt os.

Spg.: Hvad har Guds Moder i særdeleshed fortalt os her på det sidste?

Vicka: Den største bekymring har Jomfru Maria omkring ungdommen og familien. For de befinder sig i en meget svær situation. Derfor beder hun for, at vi fornyer rosenkransbønnen i vore familier, sådan at forældre og børn beder i fællesskab. Det er hendes højeste ønske. Gennem bønnen vil de enkelte i familien igen komme hinanden nærmere, og der vil ikke være nogen store problemer. Jomfru Maria siger, at der er megen splid i familierne, fordi ingen nu til dags har tid til hinanden. Derfor siger hun, at vi skal stille Jesus og bønnen på første pladsen i vores familie, og så behøver vi ikke mere at frygte for noget.

Spg.: Er Rosenkransen et stort og stærkt redskab i menneskenes hænder?

Vicka: Guds Moder understreger igen og igen, at Rosenkransen er den bedste og stærkeste bøn. Hver bøn har en værdi, og hver en bøn, der er bedt med hjertet, er lige værdifuld. Men når Jomfru Maria siger: Bed Rosenkransen, når dette er hendes yndlingsbøn, og når den er den stærkeste, så skal vi tro på, og modtage hvad hun siger.

Spg.: Jomfru Maria har betroet dig sit liv, fra fødsel til himmelfart. Vil vi også engang komme til at kende dette levnedsløb?

Vicka: Jeg har optegnet hele hendes levnedsløb. Der er tre hæfter fulde. Jeg venter imidlertid stadigvæk på hendes samtykke til, hvornår det skal offentliggøres. Fra min side er alt forberedt, jeg kan dog ikke sige, hvornår det vil ske.

Spg.: Ved åbenbaringerne fik I også hemmelighederne. Er hemmelighederne en form for tegn, der senere vil kunne dokumentere ægtheden af åbenbaringerne?

Vicka: Hemmelighederne angår fremtiden, hvilket vil sige noget, der vil ske. Det, som Jomfru Marias nærværelse blandt os skal dokumentere, det angår den tredje hemmelighed, hemmeligheden der består af et synligt tegn, som Jomfru Maria vil efterlade i åbenbaringernes by, hvor hun første gang kom til syne. Dette tegn vil vedblive med at være synligt og være uforgængeligt og vil forblive for altid. Af specielle grunde vil hun efterlade dette tegn til alle, der er langt væk fra Gud.

Spg.: Hvordan forklarer du menneskenes nysgerrighed, hvad angår hemmelighederne?

Vicka: Menneskene er nysgerrige, og alle vil gerne vide noget omkring hemmelighederne så snart som muligt og så meget som muligt. Jomfru Maria har betroet mig ni hemmeligheder, og de er helt sikkert ikke blevet skrevet ned noget sted, men de er blevet indprentet i mit hjerte og i mit hoved. Men jeg blev overhovedet ikke belastet af det, jeg tænker heller ikke på det. Ikke at det ikke var vigtigt, men det er ganske simpelt sådan. Det er en særlig nåde fra Guds Moder, at jeg ikke tænker over det. Menneskene er imidlertid bebyrdet derved, fordi de lever i en vis angst. Det skete her foran huset, hvor jeg giver vidnesbyrd, at en eller anden kom og sagde: Jomfru Maria har sagt, at der er tre dage til formørkelsen, og at man skulle købe stearinlys og sørge for at have salt, der er indviet af en præst, fordi man pga. formørkelsen ikke ville kunne gå ud i tre dage.

Jeg spørger dem, hvem der har fortalt dem det, og de svarer, at Vicka har sagt det. Jeg siger: tilgiv mig, men på denne måde bliver der udspredt falsk information. Menneskene stiller mig spørgsmål, som Jomfru Maria aldrig nogensinde har omtalt. Mange købte stearinlys og lever allerede nu i angst, men de har ikke overbevist sig selv om, hvorvidt det overhovedet er sandt, at Jomfru Maria forbereder en eller anden formørkelse. Jeg fortæller nu, at det ikke passer, derimod gør Jomfru Maria lige netop det modsatte. Hun fører mennesket ud af formørkelsen, for at vise os lyset, og ikke for at skræmme nogen med formørkelse. Derfor har man ikke brug for Vickas ord eller for, at Jomfru Maria taler om det. Hvad angår hemmelighederne er de tiltænkt fremtiden og ikke frygten.

Spg.: Vil hemmelighederne påvirke Medjugorjes kirkelige anerkendelse?

Vicka: Jomfru Maria siger angående den kirkelige anerkendelse: ”Overlad det til mig, jeg vil tage mig af det. Det vigtigste for alle er derimod, at I begriber min tilstedeværelse og, at I tror på min tilstedeværelse blandt jer og efterlever mine budskaber, som jeg giver jer.”

Spg.: Jomfru Maria har mildnet en af hemmelighederne. Kan det ske, at også andre hemmeligheder bliver formildede?

Vicka: Den syvende hemmelighed blev mildnet til hjælp. Men Jomfru Maria opfordrer os til daglig bøn, sådan at også de andre hemmeligheder vil kunne blive formildede gennem vores bønner. Det afhænger derfor alt sammen af os.

Spg.: Kan du fortælle os noget om situationen for øjeblikket angående åbenbaringer?

Vicka: Ivan, Marija og jeg modtager en åbenbaring hver dag. Hvad angår Jomfru Maria, har hun været glad på det sidste. I den kommende tid vil hun blive endnu gladere, for Jomfru Maria glæder sig allerede til alle pilgrimmene, der kommer her, eller som overvejer at komme til Medjugorje i denne store nådens tid. Hun håber, at hun kan bevæge os en smule gennem 20 års nærværelse og gennem pilgrimmenes tilstedeværelse, og at hun skridt for skridt kan opvække de hjerter, der så ofte er sovet ind.

Spg.: Ser du, om menneskene har modtaget budskaberne?

Vicka: Jeg oplever og ser det middelmådigt. Guds Moder har engang sagt, at menneskene modtager budskaberne, begynder at leve og bliver så stående på samme sted, som om de var trætte. Hun vil hellere have, at man modtager budskaberne med hjertet og af kærlighed, uden at blive stående. Man bør starte langsomt og ikke blive stående. Menneskene modtager budskaberne en gang, og lige så hurtigt som de modtager budskaberne, så hurtigt smides de også væk igen. Derfor ønsker Jomfru Maria, at budskaberne skal blive modtaget hver dag, hele tiden en smule, uden at blive stående. Hun giver ikke budskaberne med træthed, men hun giver dem til os med glæde, og hun indbyder os til, også at modtage dem med glæde, og ikke som en eller anden belastning. Det betyder, at vi hver dag skulle blive opbygget gennem bønnen og budskaberne, og så ville vi aldrig ophøre med at gå hendes vej.

Spg.: Jomfru Maria siger ofte: Kære børn, det er for jer den store nådens tid…

Vicka: Ja, denne tid er den store nådens tid. Jomfru Maria har først lige understreget, at alene hendes tilstedeværelse iblandt os er en stor nåde. Jomfru Maria giver stor nåde, men den største nåde for os er hendes tilstedeværelse iblandt os. Og når hun siger, at denne tid er den store nådens tid, så tror jeg, det betyder: Gavner den store nåde, så længe jeg er blandt jer, da er det stor nåde.

Spg.: Er satan på spil, og hvor stor er hans tilstedeværelse blandt jer?

Vicka: Satan er helt sikkert nærværende, og han er så stærk, at han udnytter hvert øjeblik for sig selv. Jomfru Maria understreger ofte, at satan har en meget stor indflydelse på ungdommen, for han ville gerne spolere vores familier. Et af satans største mål er det, at skille familien ad og bringe ungdommen bort fra Gud.

Spg.: Har du nogensinde oplevet, at en eller anden har sagt: Vicka, jeg tror ikke på Jomfru Maria og på åbenbaringerne?

Vicka: Sådanne mennesker har jeg ofte mødt. Jeg har personligt heller ikke noget imod, at der findes sådanne mennesker, der siger det åbenlyst. De sårer mig ikke ved det, men de har derimod ladet mig forstå endnu bedre, hvordan jeg kan hjælpe dem, så de kan komme ud af deres tvivl og vantro. Jeg glæder mig oprigtigt over sådanne mennesker, fordi de er ærlige og søger hjælp. De kommer heller ikke og siger: Vi tror ikke, og vi vil ikke tro. Derimod siger de: For os er det langt borte og fremmed, og vi vil gerne modtage nåde for at kunne tro.

Mange siger også, at de beder Jomfru Maria om at røre ved deres hjerte, fordi der er et eller andet deri, der forhindrer dem i at nærme sig Gud. Der er også nogen, der pga. deres stolthed og stilling er bange for at nærme sig Gud og Jomfru Maria. Man kan være præsident eller have en anden høj stilling, det afhænger kun af personen selv og dennes personlighed. Når man stiller Gud på første pladsen, betyder det også, at dem man er ansvarlig for, den nation og de mennesker, der er rundt om en, vil blive givet mere velsignelse – til alle, der har et ærligt og ikke løgnagtigt fundament. Derfor behøver man ikke at være bange. Mange er stadig overbevist om, at de er så meget desto klogere, jo mere de afviser Gud. Jeg føler, at jeg er nødt til at sige sandheden. Jeg ved, at sandheden gør ondt, men på samme måde ønsker jeg, at ingen bliver såret af det, jeg nu har sagt. Nu til dags er det desværre sådan. Dem, der kun leder efter en bedre stilling, siger ofte, at de ikke tror. Derfor siger jeg til dem, at de ikke bør være bange. Lige meget hvilken stilling man har, bør man aflægge vidnesbyrd for sin tro og sætte Gud på første pladsen, så vil det være godt for alle.

Spg.: Hvad vil du gerne sige til alle pilgrimmene i anledning af den forestående årsdag?

Vicka: Jeg vil gerne hilse alle mennesker, og jeg føler virkelig en stor glæde, fordi den 20. årsdag for Jomfru Marias åbenbaringer kommer. Vi er ikke nok bevidst om Jomfru Marias tilstedeværelse her iblandt os. Også til jer kære pilgrimme og jer kære venner af Medjugorje, vil jeg gerne sige: I har hele tiden mulighed for at komme nærmere, for Jomfru Maria indbyder alle. I vil føle det bedste i jeres hjerter. På denne 20-årsdag vil jeg på en særlig måde sende en hilsen til Jomfru Maria fra jer alle og bede en bøn for jer. I, alle jer kære syge, I som befinder jer på et hospital eller hjemme i sengen, I som ikke kunne komme, men som havde et stort ønske, og I som ingen mulighed har: Føl jer ingenlunde, heller ikke det mindste, fjern, for Jomfru Maria forstår jeres ønsker, hun ser jer, og jeg vil bede en bøn for jer af hele mit hjerte, at hun giver jer styrken til, at I tålmodigt og med kærlighed kan bære korsets gave. For Jomfru Maria har engang sagt: Hvis Gud giver dig en lidelse eller et kors, så er det en stor gave, derfor skal man overrække det til Gud med kærlighed, for hvert kors har sin grund. Guds Moder understreger videre, at vi ikke vil kunne forestille os, hvilken betydning vores lidelser har i Guds øjne.

Til slut vil jeg hilse jer alle hjerteligt. Jeg vil berige jer med Fredsdronningens fred og kærlighed. Af hele mit hjerte hilser jeres Vicka jer.

Kilde: Nyhedsbrevet ’Gebetsaktion’ nr. 62, 3. kvartal 2001