Jeg har viet hele mit liv til Jomfru Maria

Samtale med seeren Ivan Dragićević den 25. juni 2015

Ivan med sin familie den 25. juni 2015 i Medjugorje

Bag os ligger 34 år med Jomfru Marias åbenbaringer i Medjugorje. Gud har givet sognet Medjugorje, hele verden og kirken en stor gave. Denne gave er samtidig et stort ansvar for os alle, og jeg håber, at vi tager imod alt det, som Jomfru Maria kalder os til gennem sine budskaber.

Der er gået 34 år: En flod af fred, bøn, skrifte og omvendelse til Gud, en flod med mange kaldelser i kirken. Der er sket så mange gode ting, at vi, selv om vi ville det, ikke på en enkelt dag kunne opremse alle de nådegaver, vi har modtaget af Guds Moder.

Hvad betyder det for dig personligt?

For mig personligt betyder 34 år med åbenbaringer en skoling, som jeg modtager, og som jeg gerne vil være forkynder for, idet jeg ærligt overbringer Jomfru Marias budskaber til hele verden. Mit liv har i alle disse år været en skoling, med Jomfru Maria som lærer. Derfor ville jeg aldrig bytte hende ud for nogen som helst anden lærer i hele verden. Jeg vil gerne særligt understrege, at Guds Moder ikke kun er en lærer, men også en Moder, som har øjnene rettet mod sine børn på en helt særlig måde.

Ivan du modtog i dag en åbenbaring. Kan du fortælle os, hvordan det var at se Jomfru Maria på årsdagen?

Jomfru Maria var i dag meget lykkelig: Hun havde i dag, som altid på store festdage, en gylden kjole på. Ved dagens åbenbaring førte Jomfru Maria os tilbage til de første dages åbenbaringer. Der er gået mange år fra disse første dage, og vi har allerede glemt en hel del, men hun minder os altid om mange af de ting, der skete dengang. Derfor er det også i dag en stor glæde og meget bevægende, når jeg erindrer alt det, og jeg kan sige, at tiden er gået meget hurtigt, selvom det alligevel har varet i 34 år.

Er der en forskel på de daglige møder med Jomfru Maria og mødet i dag?

Se, hvert eneste møde med Jomfru Maria er meget bevægende: gennem hendes råd, hendes trøstende ord, hendes ord, der bringer håb, ord som Jomfru Maria giver til mig og hele min familie. Der er således ikke den store forskel mellem de daglige åbenbaringer og åbenbaringerne på de store dage. Jomfru Maria fører os med sine råd igennem kriser og vanskeligheder, som vi alle, hvert eneste menneske på denne jord, oplever. Når vi er midt i sådanne situationer, giver hun os ord, som giver mod og trøst. Når jeg er til stede ved åbenbaringen, ved Jomfru Maria, hvis der er noget, der bedrøver mig, noget jeg er trykket af, eller hvis jeg har et problem, som jeg må løse. Så smiler hun lidt, og jeg har det straks bedre.

Kan du sige i dag, at du er et lykkeligt menneske?

Selvfølgelig er jeg meget lykkelig. Jeg er særligt lykkelig for at have en familie, som jeg kan dele alle disse oplevelser med. Jeg har en dejlig familie, som støtter mig meget hver dag. Jeg har fire børn, og jeg forsøger at opdrage dem, som mine forældre opdragede mig. Det er ikke let at være adskilt fra familien i længere tid ad gangen, men det er mit kald at være i Jomfru Marias og i Guds tjeneste. Gud har betroet mig en stor gave, den dag han valgte mig til seer: at jeg skal være hans vidne gennem Jomfru Maria. Jeg har påtaget mig et stort ansvar for at opfylde det, Han ønsker af mig.

I går indbød Jomfru Maria til at bede for kirkelige kald.

Ved gårsdagens åbenbaring var der mange præster tilstede. De kommer altid til mig den 24. juni for at mærke Jomfru Marias nærvær. Hun velsigner altid præsterne på en særlig måde og giver dem trøstende ord, fordi de på en særlig måde er ansvarlige for at fuldføre de opgaver, som hendes Søn, Jesus Kristus, har betroet dem. Jomfru Maria siger, at vi altid skal bede for præsterne, for at de må være udholdende i deres kald og kan udøve deres betroede opgaver.

Hvad kan du sige om forholdet mellem Vatikanet og Medjugorje?

Vi seere har alle været i Rom, og vi har afgivet vores vidnesbyrd for kommissionen. Men det er sørgeligt, at næsten ingen – eller snarere slet ingen – af kommissionens medlemmer er kommet her til Medjugorje for at se, hvad der virkelig sker her. Enhver, der kommer til Medjugorje, kan se de strømme af pilgrimme, som deltager i bøn og tilbedelse. Man kan møde mange mennesker her, som har oplevet en omvendelse eller en sjælelig eller fysisk heling. Det er store frugter, som kirken ikke kan fornægte. Mange af disse pilgrimme er blevet særlige vidner for Jomfru Maria, er blevet hendes udstrakte hænder i denne verden. Jeg vil dog også nævne de mange kald til tjeneste i kirken, et antal der har været stigende gennem disse 34 år takket være det, der sker i Medjugorje. Det skal man ikke ringeagte, for jeg er overbevist om, at disse kald ikke ville finde sted, hvis ikke Jomfru Marias åbenbaringer fandtes.

Når vi sammenligner åbenbaringerne i Medjugorje med åbenbaringer andre steder, så er det åbenlyst, at Jomfru Maria næsten altid åbenbarer sig for børn.

Såvel i Lourdes som i Fatima og mange andre steder, har Jomfru Maria udvalgt almindelige landsbybørn til seere. Hun havde hverken dengang eller nu brug for dannede folk, som teologer eller filosoffer, for at advare verden mod de farer, der er i vente. Derfor er hverken grammatik eller retskrivning vigtig, men derimod formidlingen af det, der kendetegner og er det centrale i budskaberne. Ingen af de budskaber, som Jomfru Maria er kommet med indtil nu, er komplicerede. De er alle enkle og meget lette for enhver at forstå.

Men det er ikke alene vigtigt at forstå budskabet, det er meget vigtigere at omsætte budskabet i sit liv. Jeg må gøre opmærksom på, at jeg har været et almindeligt landsbybarn, der gik regelmæssigt til den Hellige Messe i kirken, dengang det startede med åbenbaringerne. Jeg var ikke anderledes end andre børn, indtil jeg var 15 år. Men efter at Jomfru Maria åbenbarede sig for mig, har mit liv taget en helt anden drejning.

Har denne verden håb om, at det kan blive bedre?

Jomfru Maria kommer som håbets Moder, og hun siger, at vi ikke må miste håbet, uanset hvor svært vi har det. Hun taler om den trætte verden og om de trætte familier.

Hun ønsker at række os sin moderlige hånd og viser hen til Jesus, som er målet for alt. Vi må ikke lade os forføre af denne verden. Vi skal sætte Jesus i første række i vore liv. Jomfru Maria ønsker at føre os ad denne vej, og hun taler uafbrudt om, at Jesus må være centrum i vore liv.

Hvordan ser du på livet efter døden? Alle tror, at du har det let med det, fordi du møder Himlen sammen med Jomfru Maria hver dag, og fordi du ved, at der findes et andet liv?

Vi skal alle sammen dø på et eller andet tidspunkt, men det er meget vigtigt, at vi lever Evangeliet, og at dét er grundlaget, der skal forberede os på det, der venter os efter døden. Vi må altså gøre hvad kirken og Jomfru Maria lærer os, vokse deri og aldrig miste håbet. Jeg kan som seer ikke sige andet, end at jeg kan bekræfte, at der er et nyt liv efter døden, og at vi må forberede os på det.

Har du nogensinde spurgt Jomfru Maria, hvorfor hun åbenbarer sig for dig hver dag?

Jeg har, ligesom jer, også selv stillet mig dette spørgsmål. Hvorfor har Jomfru Maria udvalgt netop mig, hvorfor kunne det ikke have været en anden? Derfor spurgte jeg direkte om det en dag, hvor jeg var alene med Jomfru Maria under åbenbaringen, og hun svarede meget enkelt:

”Kære barn, jeg udvælger ikke de bedste.”

Siden da har jeg aldrig spurgt Jomfru Maria igen, og har heller ikke stillet hende andre spørgsmål, der rummer ordet ”hvorfor”.

Alle seere er gift. Hvordan kan det være, at I alle har besluttet jer for ægteskabet?

Guds Moder har givet os friheden til at vælge selv. Friheden til selvstændigt at vælge hvilken vej vi vil gå. Hun har aldrig foreslået os eller rådet os til noget bestemt. Vi seere har alle besluttet os for ægteskabet og for familien. Ægteskabet er for mig et sakramente, som er ligeså vigtigt som kaldet til præstegerningen.

Vi ved alle, at familien er samfundets og kirkens centrum, og hvis familien ikke fandtes, så fandtes hverken kirke eller stat. At være præst indebærer at være i en højere instans og have et større ansvar, men uden den sunde familie, har denne verden og kirken ingen fremtid.

Ivan, efter denne samtale på denne store dag, vil jeg gerne udtrykke en stor TAK på vegne af redaktionen i Wien og vore læsere, for alt det du har gjort og fortsat gør for at udbrede Jomfru Marias budskaber, så de også når de fjerneste egne af verden.

Kilde: Nyhedsbrevet Gebetsaktion 118-2015