Jomfru Marias nærvær i Medjugorje

Af fader Tomislav Vlasic

Fader Tomislav Vlasic

Helt fra begyndelsen troede jeg, at Guds Moders åbenbaringer i Medjugorje var et resultat af den Hellige Ånd. I dag adskiller jeg tydeligt Jomfru Mariasåbenbaringer, – opfattet som en ekstra nåde bundet til et særligt sted, og til et historisk øjeblik, ligesom Jomfru Marias nærværelse er til stede i rummet, i tiden og i evigheden.

Åbenbaringerne er en nåde, de er en bekræftelse på Jomfru Marias moderskab, og omsorg for hele menneskeheden, på hendes gerning som Guds Moder. Dette er en nåde givet til os alle.

Derfor forstår jeg, at det ikke er meningen, at vi skal stoppe ved åbenbaringerne, som et overnaturligt fænomen, men at vi skal lære os selv at leve i Marias nærvær, som vedvarende kommer for at lokke os til den Hellige Treenigheds liv. Jomfru Maria har vist sig i Medjugorje i så lang en tid, fordi hun vil lære os at leve i hendes og Guds nærvær.

En levende relation

Min mening er, at vi er kaldede til at gå ind i en levende og kontinuerligt relation med Gud og Maria. I virkeligheden viser Jomfru Maria sig ikke i Medjugorje, for at være for at være hos os nogle minutter om dagen, men for at få os til at forstå, at vi er skabte til at være nær Gud, for til stadighed at være i forbindelse med Ham, for på ny at genkende Hans røst

Engang sagde en ven, – en præst, – til mig: ”Min kære fader Tomislav, – men hvem skal kontrollere alt dette?”  Jeg svarede: Det er præcis det, der er problemet, at vi vil kontrollere alt, medens Gud kalder os til at vandre og vokse, og til at lede menneskene til den Hellige Ånd via Maria, så at hun kan lede dem til Jesus, og sammen med Ham, til Faderen.”

Dette er en dyrebar sandhed: Efter alt hvad jeg har oplevet, fra begyndelsen sammen med seerne, derefter med mange troende og guds-indviede personer, har jeg forstået, at jeg ikke kan og ikke vil kontrollere nogen.

Jeg skal kun bekymre mig om at vandre, at erfare Guds tilstedeværelse og at vise menneskene, hvordan man får en relation til Gud, så det bliver Herren, som leder og styrer alt og alle.

Det nye med Medjugorje

Det nye, som Medjugorje giver Kirken og menneskeheden, er mødet med den levende Gud. Måske siger det ikke så meget for nogen, men hvis vi befinder os foran den levende Gud, og lader Ham engagere os helt og forandre alt i os efter Sin vilje, da er dette en absolut nyhed.

Jeg tror, at Guds intentioner med Medjugorje er, at drage menneskene til sig gennem det ubesmittede hjerte, – at drage Kirken til sig, – og gennem den hele verden.

Enhver bør møde den levende Gud, og i troen møde Ham ansigt til ansigt.

Kaldede til at leve i enkelthed

Dette møde med Gud medfører også andre nyheder: Det kristne liv bør være enkelt, – bør befries fra former og for det som tynger og som lukker ånden ind i tomme forskrifter.

Enkeltheden leder os til en direkte forbindelse med Gud, som Jesus ville lede de mennesker til, som Han prædikede for. Vi er altså kaldede til denne enkelthed.

I den Hellige Ånd fornyes alt

Resultatet af denne nyhed er det samme, som blev bekræftet i den første Kirke, bestående af apostlenes kreds, af Maria, kvinderne og de disciple, som var til stede da den Hellige Ånd steg ned over dem og fyldte dem med Sig Selv. Alt bliver nyt og alt fornyes uafbrudt.

Det handler ikke om en nyhed, som tager afstand fra evangeliet, men om en ny dynamik, om en ny vitalitet, ligesom foråret er en nyhed for vinteren, sommeren en nyhed for foråret, og så videre.

Det er en uafbrudt, vital proces, som bærer megen frugt.

Det er tegnet på troslivets dynamik, som adskiller sig fra stagnation, som i visse former for religiøsitet ofte antager skiftende og meget farlige schatteringer (mørke sider).

En kvalitet af åndeligt liv

Allerede på femårsdagen for åbenbaringernes begyndelse understregede jeg, at mange tager fejl, når de tror, at sognet Medjugorje vil blive et andet Lourdes eller et andet Fatima.

Personlig tror jeg, at man ikke engang bør tale alt for meget om Medjugorje, for ikke at forvandle det til en ideologi.

Jomfru Maria kalder os ikke sammen på åbenbaringsbjerget, på Krizevac eller i forsamlingens kirke, fordi Medjugorje er et af mange pilgrimssteder, men fordi hun vil lede menneskeheden ind i de nye tider.

Med åbenbaringerne i Medjugorje er en ny tid begyndt. Det handler om en ny kvalitet i det åndelige liv, om en ny livskvalitet i almindelighed, som omfatter hele vores væsen, fordi det kristne kald ikke alene har til hensigt at få os til at opstå i ånden, men også i legemet.

Vi tænker næsten aldrig på legemets opstandelse og som følge deraf kan dens forvandling ikke ske. Hele menneskets forvandling er den virkelige nyhed.

Nåden er kraftfuld i dag

Jeg bemærker i denne tid, at nådegaverne i Medjugorje er endnu stærkere sammenlignet med begyndelsen. Nådegaverne for denne tid er så stærke, at de drager alle til sig, som vandrer mod evigheden, mod den levende Gud.

Disse troende går ind i livets mysterium, – går ind i det fællesskab, som den hellige Johannes taler om i slutningen af Åbenbaringsbogen: ”Han skal bo iblandt dem, og de skal være Hans folk, og Han skal være Gud med dem”. ”Se jeg gør alting nyt”. (Åb., 21: 3 – 5).

Samtidig efterlader kraften i disse nådegaver dem tilbage, som ikke interesserer sig for den, – den lader dem forblive kolde, ikke fordi Gud støder dem fra sig, men fordi de lukker sig for denne nåde, at vokse og forvandles til det nye menneske.

Løfterne går i opfyldelse

Nutidens omvendelse består i at åbne sig for Gud, for at arbejde sammen med Ham og lade Ham opfylde alle sine løfter.

Vores kald består i at gå ind i vor sjæls levende tempel, at forblive åben med Maria for at den Hellige Ånd kan stige ned, arbejde i os og forvandle os til nye skabninger gennem Jesu Kristi liv og offer. Kun sådan kan vi nå den virkelige opstandelse.

Kilde: Nyhedsbrevet Eko från Medjugorje, 215-2011

En indtrængende bøn fra hjertet

Af seeren Ivanka Ivankovic i Medjugorje den 7. september 2011

Ære være Jesus og Maria!

Hvorfor står jeg her foran jer? Hvad har jeg at sige til jer? Jeg er et almindeligt dødeligt menneske, ligesom alle I andre er. Hvorfor har Gud valgt mig? Hvorfor har Han givet mig denne enorme gave, og samtidig det kæmpe, kæmpe ansvar, det er stå her foran jer, som lever her på jorden, og ligeledes et kæmpe ansvar, når jeg en dag kommer i Himlen?

Jeg har accepteret alt, som er blevet givet mig. Det eneste, jeg beder Gud og Jomfru Maria om, er ikke at forlade mig her på denne vandring, at give mig styrke, fordi alene vil jeg ikke være i stand til at gøre alt dette.

At se Jomfru Maria, Den Velsignede Jomfru, Guds Moder, med øjnene er noget virkelig smukt, men bare at se hende med dine fysiske øjne og ikke føle hende med dit hjerte – det får du intet ud af. Derfor står jeg her foran jer denne formiddag, for at fortælle jer, at min bøn har den samme styrke som jeres. Jeg er ikke nærmere Gud, end I er. Det eneste, der afhænger af os hver især, er, hvor meget vi ønsker at åbne os for Gud. Jeg står her foran jer for at fortælle jer, at Gud er her midt iblandt os. At Han ikke har trukket sig tilbage fra os, men at vi mennesker har trukket os tilbage fra Ham. Gud har sendt os Sin Moder, for at hun skal vise os den rette vej, som vi skal vandre.

Selv om jeg kommer fra en kristen familie, havde jeg aldrig hørt, at Jomfru Maria kunne åbenbare sig, og slet ikke, at jeg ville blive i stand til at se hende en skønne dag og til at give vidnesbyrd her foran jer. I 1981 var jeg en pige på 15 år. Det år boede min familie i Mostar, og Mirjanas familie i Sarajevo. Hvert år når skolen sluttede og sommerferien begyndte, tog vi her til Medjugorje for at holde ferie. Her har vi den tradition, at vi ikke arbejder på Helligdage og søndage. Den 24. juni 1981, den Hellige Johannes Døbers dag, deltog vi alle i højmessen og bagefter aftalte nogle af os piger at mødes om eftermiddagen.

Den eftermiddag var Mirjana og jeg de første, der mødtes. Som alle andre teenageres sludrede vi med hinanden, mens vi ventede på, at de andre skulle komme. Vi blev trætte af at vente og besluttede at gå hjem igen. På vejen tilbage kikkede jeg over skulderen tilbage mod bjerget, endnu i dag ved jeg ikke hvorfor, jeg gjorde det. Men da jeg så op mod bjerget, så jeg Guds Moder. Da det skete, var jeg nødt til at sige det. Jeg sagde: ”Mirjana, se, Jomfru Maria står der.” Mirjana gad end ikke vende sig, for at se. Hun sagde bare: ”Hvad er det for noget dumt noget at sige.” Så tav jeg, og vi fortsatte med at gå.

Da vi nåede de første huse i landsbyen, mødte vi Milka. Jeg ved ikke, hvad hun så i mit ansigt, men hun spurgte: ”Ivanka, hvad er der sket med dig? Hvorfor ser du sådan ud?” Som svar, fortalte jeg Milka, hvad jeg havde set. Vi vendte alle tre tilbage til stedet, og da var vi alle tre i stand til at se det samme. Det eneste, jeg husker, er, at alle forskellige følelser blandede sig i mig. Vi græd. Vi lo. Vi sang. Vi bad. I mellemtiden kom Vicka, og hun så, at noget mærkeligt var sket med os. Så sagde vi til hende. ”Skynd dig, vi kan se Jomfru Maria. Kom.” Da vi sagde det til hende, tog hun sine sko af og løb tilbage mod sit hjem. Da mødte hun to drenge, som begge hed Ivan, og hun fortalte dem, hvad vi havde sagt. Så kom de alle tre op til os. De kunne se det samme, som vi så. Jomfru Maria stod der, ca. 400- 600 meter væk fra os. Hun vinkede med sin hånd, at vi skulle komme nærmere, men vi var så bange, at vi ikke turde gå tættere på. Nu ved jeg ikke hvor lang tid, vi tilbragte der. Det eneste jeg ved er, at nogle af os løb hjem, mens andre bare løb til de første huse, vi kunne se.

Vi løb ind i huset, grædende og bange, og vi fortalte, hvad vi havde set. Jeg kan huske, at der på bordet var nogle æbler, som de kastede efter os. De sagde: ”Hvad taler I om? Er I rigtig kloge? Tal ikke sådan. Gå hjem og sig aldrig mere sådan noget.” Da jeg kom hjem, fortalte jeg min bedstemor og min bror, hvad jeg havde set. Hver et ord jeg sagde til min bror og søster, lo de af. Min bedstemor sagde: ”Mit kære barn, det er ikke muligt. I har sikkert set én på bjerget, der vogtede fårene.” Og jeg kan helt enkelt sige, at frem til i dag var den nat, den længste nat i mit liv. Jeg spurgte mig selv – hvad sker der med mig? Hvad så jeg? Hvad er der galt? Er jeg ved at blive skør?

Uanset hvem vi delte disse oplevelser med, alle de ældre, så sagde de alle sammen til os, at noget sådant umuligt kunne ske. Den aften og den følgende dag hørte folk, hvad vi havde set. Vi blev enige om, at vi ville mødes på samme tidspunkt som den foregående dag og gå tilbage til præcis samme sted for at se, om vi ville få hende at se igen. Jeg husker meget tydeligt, at min bedstemor holdt min hånd og sagde: ”Uanset hvad det er, der sker der oppe på bjerget, så går du ikke derop igen.”

Da vi seks så lyset tre gange, løb vi så hurtigt derop, at ingen kunne indhente os. Da vi kom nærmere Jomfru Maria; – hvordan kan jeg, mine kære venner, beskrive hendes skønhed og alle de følelser, der gennemstrømmede mig? Ikke engang frem til denne dag har jeg nogensinde set noget så smukt. Jomfru Maria er en ung kvinde, omkring 19-20 år. Hun bærer en grå kjole, hvidt slør, og hun har en krone af 12 stjerner. Jomfru Maria er smuk, milde blå øjne og sort hår. Hun svæver på en sky. Den indre fred og moderlige ømhed, den moderlige varme – ja, der findes ikke ord, der kan beskrive alt det. I det øjeblik vidste jeg, at hun var Guds Moder.

To måneder før dette, var min mor død. Jeg spurgte Jomfru Maria: ”Kære Jomfru Maria, hvor er min mor?” Jomfru Maria smilede og svarede, at min mor var hos hende. Derefter så Jomfru Maria på os alle seks og sagde til os, at vi ikke skulle være bange, og at hun ville være hos os altid. Sådan har det været fra den første dag og indtil nu, for hvis Jomfru Maria ikke havde været hos os, ville vi ikke have været i stand til at klare alt dette. Nogle mennesker kom til os, fordi de så, at der skete noget med os.

Den følgende dag, da vi ville gå op på bjerget igen, blev vi rådet til at tage vievand med og velsignet salt og bare stænke det på personen. Da Jomfru Maria viste sig, stænkede Vicka vievand på hende og sagde: ”Hvis du er fra Gud, så bliv hos os, men hvis du ikke er fra Gud, så vær venlig at gå væk.” Så smilede Jomfru Maria og sagde: ”Jeg er Fredens Dronning.” Det første budskab, der blev givet os er: ”Fred, fred, fred.” Bagefter opfordrede Jomfru Maria os til bøn, omvendelse, faste, bod og til at gå til messe. Lige fra den første dag og til nu er dette de vigtigste budskaber. Den, som lever disse budskaber, finder både spørgsmålene og svarene i dem.

Fra 1981 til 1985 modtog jeg daglige åbenbaringer. Gennem disse år talte Jomfru Maria med mig om sit liv, om Kirkens fremtid og om verdens fremtid. Jeg skrev det hele ned, og når Jomfru Maria fortæller mig hvornår og til hvem, vil jeg give det videre. Den 7. maj 1985 modtog jeg den sidste daglige åbenbaring. Jomfru Maria sagde til mig, at jeg ikke længere ville få lov at se hende hver dag. Siden 1985 og indtil nu, har hun åbenbaret sig for mig én gang om året, den 25. juni.

Den 7. maj 1985 gav Jomfru Maria mig en helt enorm stor gave – på samme tid en gave til mig og til hele verden. Hvis I her spørger jer selv, om der er et liv efter dette, så står jeg nu foran jer som et levende vidne og siger til jer, at det er der. Dette liv er blot en kort rejse på vejen til evigheden. Den kære Gud har givet mig den nåde, at jeg fik lov at se min mor på samme måde, som jeg kan se jer her i dag. Min mor omfavnede mig og sagde: ”Min kære datter, jeg er så stolt af dig.”

Himlen åbner sig hver dag og siger til os: ”Kære børn, I skal vandre med fred, bod, omvendelse, faste og bøn.” Jomfru Maria viser os den vej, men vi har den frie vilje til at beslutte, hvad vi ønsker at gøre.

Hver af vi seks seere har et kald. Nogle beder for præster, for ungdommen, for familier, for de syge. Nogle beder for dem, som endnu ikke har lært Guds kærlighed at kende. Mit kald er at bede for familierne, fordi Jomfru Maria kalder os til at respektere ægteskabets sakramente og til at forny bønnen i familierne. Hun kalder os til at gå til messe om søndagen og til bekendelse hver måned. Det allervigtigste er, at Bibelen er centrum i hver enkelt familie.

Jomfru Maria siger, at den onde er så stærk, at han ønsker at ødelægge vore familier. Vi kan forsvare vore familier gennem sammenhold og fælles bøn. Hvis man ønsker at forandre sit liv, er det første skridt at lægge alt frem for Gud. Derefter skal man gå til det centrale i det kristne liv: Messen – hvor Jesus er levende til stede, hvor Han venter på os. Men det er op til os, om vi ønsker at åbne vore hjerter. Hvis vi åbner os for Jesus, vil det være lettere for os at klare de problemer, vi har i livet.

Jeg har sagt hundredvis af gange, at Kirken ikke blot er bygninger; vi er den levende Kirke. Lad os starte den levende Kirke med at bede sammen om, at Gud vil hjælpe os med at forsvare os mod den onde og alt det onde, han ønsker at gøre i denne verden. Lad os alle sætte Gud på førstepladsen i vores liv, og på den måde bliver det lettere for os, fordi Han er den, der kan hjælpe os op igen, når vi er faldet.

Hver dag beder jeg for alle familier i verden. Ligeledes beder jeg jer om at bede for vore familier. Og nu vil vi bede sammen og sige Gud tak for dette møde.

Ivanka

Kilde: Nyhedsbrevet ”The Children of Medjugorje”, nr. 111-2011

Indgå i et dybt fællesskab med Gud

Fader Tomislav Vlasic

Samtale med fader Tomislav Vlasic den 29. juli 1992 i Italien

Fader Tomislav Vlasic var leder af en bedegruppe i Medjugorje. Nu har han overtaget ledelsen af fællesskabet Kraljica Mira, ”Fredens Dronning, helt din – gennem Maria til Jesus”. Medlemmerne af dette fællesskab ofrer beredvilligt deres liv til Marias ubesmittede hjerte.

Fader Tomislav, De har helt fra begyndelsen været vidne til Guds Moders åbenbaringer i Medjugorje. Hvordan ser De på disse begivenheder nu?

Fra begyndelsen har jeg stillet mig til rådighed for Gud og Guds Moder. Jeg ville tjene dem i troskab i forventning om, at jeg ville nå til en klar erkendelse af Guds Moders tilstedeværelse. Langsomt har denne erkendelse slået rod i mig. Jeg er blevet sikker på Guds Moders tilstedeværelse og har følt mig ansvarlig. Dette ansvar har jeg siden forsøgt at leve op til.

Nu ser jeg Guds Moders tilstedeværelse endnu klarere. Jeg ser hendes tilstedeværelse i verden og en majestætisk Guds plan for menneskeheden, der dog er omgærdet af den manglende tros mørke, ligesom det var tilfældet, da Jesus viste sig første gang på jord.

Også krigen i eks-Jugoslavien (1992-1994) er en bekræftelse på Guds Moders tilstedeværelse. I nogle af budskaberne har Guds Moder talt om faren for krig. Faren i verden kommer ikke af denne eller hin politiske årsag. Men: Verden kan hverken eksistere eller have nogen fremtid uden Gud.

Hvordan har Guds Moder ledet Dem personligt, og hvordan arbejder De nu?

Jeg var grebet af den nåde, der tilstrømmede os igennem hende. Jeg har simpelthen bare tjent mennesker i forlængelse af, hvad jeg har følt fra Guds Moder. I 1982 stillede jeg mit liv til rådighed for Gud, som beredvilligt offer for opfyldelsen af Guds Moders plan. 1983 bad Guds Moder mig, gennem en seer, at jeg som præst skulle lede en ungdoms bedegruppe, der skulle forberede dem til en fuldkommen indvielse. I den sidste periode af arbejdet med denne bedegruppe har Guds Moder betroet mig en særlig opgave. Ved festen for den ubesmittede undfangelse i 1986 bad Guds Moder mig, gennem en seer, om at stifte et fællesskab, hvor medlemmerne betingelsesløst hengiver sig som redskaber til verdens forløsning.

Guds Moder er moder. Hun forbereder hjerterne for Helligånden. Derefter tager Jesus bolig i vore hjerter (jf. Galaterbrevet 4,19). I Helligånden genkender vi Faderen og indgår i et fællesskab med Ham. Det er alt sammen noget, jeg selv har erfaret på denne vandring. Jeg har set, at man ikke bør ”klæbe” til Guds Moder, ligesom ingen bør ”klæbe” sig til sin egen mor, men man bør have et godt forhold til hende.

Guds Moder har ledt mig sådan, at jeg kan møde Gud i hjertet. Så møder jeg Ham alene, og Guds Moder er i mig som en moder; således som hun også har været det i Jesu liv. Det har ledt mig til et dybt behov for stilhed og for at leve et meditativt liv.

Hvad tror De er årsagen til, at Gud henvender Sig til vores verden gennem Jomfru Maria?

Gud ville ikke kunne nærme sig mennesket bedre og mere kærligt end gennem Guds Moder. Det er chancen for ethvert menneske. Guds Moder står over alle splittelser og ideologier. Hun står op for os, også når det ser mest håbløst ud. Hun er legemliggjort kærlighed.

Maria var nødvendig for forløsningen; hun gik forud for Jesu første komme. Hun er også forberedelsen til Jesu anden komme. Kun den nænsomme, varme kærlighed, som Gud lader flyde til verden igennem Maria, kan forberede det menneskelige hjerte til den nye jord og den nye Himmel. Maria er den Moder, i hvem det nye Kristi mystiske legeme, og den nye verden former sig. Hvis vi ikke tillader hende at virke i os – hende som kun består af ydmyghed, hengivelse og kærlighed – hende, der som ingen anden i verden, har indgået fællesskab med Gud, – så vil vi ikke være forberedt til den nye verden og kan ikke erkende, hvad Gud vil os. Så forbliver vi begrænset af egne ideer, egen logik og vores eget, selvskabte gudsbillede og dets planer.

Ønsker De at sige noget til dem, der har fulgt invitationen fra Guds kald gennem Guds Moder i Medjugorje?

Jeg føler ikke, at jeg selv følger kaldet fuldt ud endnu. Jeg ønsker at løbe, ja, at flyve frem mod det mål, som er blevet mig vist. Det er majestætisk, ja virkelig herligt! Flyv, også alle I. Spild ikke tid på analyser, diskussioner og metoder. Jeres sjæl kender vejen til Gud. Gå med tillid, med sange, helt enkelt. Vær bevidst om, at Maria vil tage jer ved hånden og føre jer. Hengiv jer fuldt ud til hende og forny jeres hengivelse hvert øjeblik.

Hvad siger De til mennesker, der ikke kan tro på Gud?

Det er omsonst kun at tale. Jeg beder for de mennesker, beder til Gud i dem, og ofrer mig til Gud for deres frelse. Det er det vigtigste. Hvis de ikke-troendes sjæle ikke kan fornemme den levende Gud i mig, så kan jeg ikke overbevise dem. Hvis jeg er Guds kærlighed for andre, så har disse andre en chance for at beslutte sig, hvis de vil. Gud har brug for sjæle, der ofrer sig helt for andre, der er parate til at tage andres synder på sig. Det har Maria lært mig. Sådan bestræber jeg mig på at leve for menneskene.

Hvad ønsker De til sidst at sige til alle dem, der i bedegrupper med Guds Moder går Gud i møde?

Gå videre! Giv jeres liv betingelsesløst til Jesus gennem Maria. Gå ind i det dybe fællesskab med Gud. Det er ikke nok for jer at tale med seerne og læse Guds Moders budskaber. I må have klarheden af Guds nærvær i jeres hjerter og ligeså klarheden af Guds plan med jer og med hele verden. Først da kan I virkeligt være et redskab i Guds Moders hænder.

Tak for samtalen, fader Tomislav.

Kilde: Nyhedsbrevet ”Gebetsaktion” nr. 26-1992
Jomfru Marias åbenbaring for Mirjana den 2. august 2011

”Kære børn; I dag kalder jeg jer til at blive fødte på ny i bøn og gennem Helligånden, til at blive et nyt folk med min Søn; et folk, der ved, at hvis de har mistet Gud, så har de mistet sig selv; et folk der ved, at med Gud, uanset alle lidelser og prøvelser, vil de være sikre og frelste.

Jeg kalder jer til at samles i Guds familie og til at blive styrkede ved Faderens styrke. Som enkelt personer, mine børn, kan I ikke standse det onde, som ønsker at begynde at regere i denne verden og at ødelægge den. Men i overensstemmelse med Guds vilje, kan I sammen med min Søn forandre alt og helbrede verden.

Jeg kalder jer til at bede med hele jeres hjerte for jeres præster, fordi min Søn har valgt dem. Tak. ”

Kilde: www.medjugorje.net