Kontakten med Guds Moder er en glæde

Interview med Marija Pavlović-Lunetti i Wien 2019

Kardinal Schönborn, dr. Maximillian Domej og Marija

Efter fredsbønnen havde chefredaktør Michael Ausserer mulighed for at interviewe Marija Pavlović-Lunetti til tidsskriftet ”Søndag”. Gebetsaktion takker hjerteligt for tilladelse til at gengive interviewet for nyhedsbrevets læsere.

Maria, – der var en hjertelig hilsen mellem Dem og kardinal Christoph Schönborn. Kender I hinanden?

Ja. Vi har et venskab, der begyndte for år tilbage, og som blev styrket af, at kardinalen kom til os i Medjugorje. Jeg føler stor hjertevarme for ham og takker Gud for dette venskab.

Hvad føler De, når De kommer i kontakt med Jomfru Maria, når hun åbenbarer sig?

Det er en glæde. Man fornemmer Paradiset, der åbner sig for os. De øjeblikke, som jeg får lov at tilbringe med den Hellige Maria, disse minutter, er øjeblikke af stor nåde. Ikke kun for mig, men for os alle. Jeg tror fuldt og fast på, at budskaberne, som Guds Moder giver igennem mig, fordi hun har udvalgt mig, er et kald fra Gud, en kærlighedens gestus.

Hvordan ser Guds Moder ud?

Hun er underskøn! Når hun kommer, er hun i hele sin fremtræden, fra top til tå, en sand Dronning. Hun ser på én på en måde, så man føler sig helt nøgen, når man står overfor hende. Samtidig føler man sig helt igennem omfavnet af kærligheden, når Maria er der. Med denne enorme kærlighed udstråler hun et lys så varmt, at man føler det, som om man er i Paradiset, selvom man står med begge ben på jorden.

Kan De vitterligt se eller fornemme Guds Moder?

Jeg kan se hende. Vi oplever den nåde, at tre af os seks seere stadig modtager daglige åbenbaringer. Jeg er én af dem, der får lov at leve i denne nåde.

Bliver det ved med at være et mirakel for Dem hver gang, eller vænner man sig til åbenbaringerne?

Det bliver aldrig hverdagsagtigt for mig, for med Maria føler man en anden dimension. Det er sådan, at når vi modtager åbenbaringen og bagefter ser på uret, så er det hver gang kun et lille øjeblik. Men samtidig fornemmer vi personligt disse øjeblikke med Maria som meget lange. Vi er til stede med alle sanser i en anden dimension: spirituelt og fysisk. Hendes stemme er så blid som en melodi hver gang.

Er der nogen gange dage, hvor De helst ikke ville have en åbenbaring? Dage, hvor De har brug for en tid for Dem selv?

Nej. Uanset hvor jeg er, så er jeg der for at være et vidne. Jeg er blevet udvalgt af Gud, og jeg føler mig beæret. Mellem milliarder af mennesker har Han udvalgt mig og fundet mig værdig. Jeg tænker ofte for mig selv, at jeg slet ikke fortjener det, men Gud har alligevel valgt mig. Derfor er jeg taknemmelig for at måtte være Hans værktøj.

Hvor vigtigt er det for Dem, at Vatikanet anerkender Deres Åbenbaringer?

For mig er det vigtigt, at den Hellige Marias budskab når menneskers hjerter.
Det er ikke vigtigt, at det anerkendes, hvis vi ikke lever det. Når vi derimod lever budskaberne og ser, at mennesker beder af hele hjertet – så ser vi også mange mirakler, mange fysiske og spirituelle helbredelser. Og i disse øjeblikke mærker man, at vi som mennesker ikke bare har en fysisk, men også en åndelig dimension, som i vore dages moderne verden ofte sygner hen. Jeg tror, at Marias åbenbaringer ønsker at vække os; de skal hjælpe os til at forstå, at vi ikke har en fremtid eller et evigt liv uden Gud.

Hvilke følelser forbinder De med Wien og Sankt Stephans Domkirken?

Det er en stor glæde at være her. Mange mennesker fra Wien kommer også til os i Medjugorje.                    Vi er som brødre og søstre, der for en tid mister hinanden af syne og så finder hinanden igen. Også kardinal Christoph Schönborn er en gave og en nåde med hans åbne hjerte og hans kirkers åbne døre.  Det er ikke selvfølgeligt, da mange kardinaler og stifter ofte er lukkede og bange for alt nyt.

Vi ved, at Helligånden blæser, hvorhen og hvornår den vil. Kardinal Schönborn lader sig lede af Helligånden*.

Kilde: Nyhedsbrevet Gebetsaktion 135-2019

*Og ikke af selvskabte jordregler, som mange trossamfund læner sig op ad, og som ikke er af Gud, men som Gud respekterer gennem den frie vilje i Guds uudgrundelige kærlighed.
Mir Kloster