Mary’s Hands – Marias hænder

Ivan, Marija og Jacov
For tre år siden blev idéen om et velgørenhedsarbejde til gavn for fattige og nødlidende undfanget i Jacovs hjerte. Jacov kontaktede fader Marinko Sakota, sognepræsten i Medjugorje, som lyttede og bad Jacov vente nogle få dage og bede. Jacov er vandt til at give vidnesbyrd, men han følte, at tiden var kommet til ’at være aktiv i ånden’.Få dag senere tilbød fader Marinko det gamle kirkekontor til Jacov, så han kunne bruge det som udgangspunkt for sit arbejde for de fattige og nødlidende. Først blev Jacov forskrækket, men så erkendte han, at dette kunne være hans kald.
Jacov fandt det i starten meget svært at opsøge folk i deres hjem og spørge, hvad de havde brug for, men så kom han til den konklusion, at han på denne måde kunne være en sand kristen. I juni 2016 blev kontoret registreret som en hjælpeorganisation, og Jacov spurgte fader Marinko, hvilket navn organisationen skulle have. Han svarede straks: ”Marias hænder” – (Marijine Ruke’ på kroatisk).
Den 25. februar 1997 gav Jomfru Maria nedenstående budskab, og det opsummerer i sandhed den nådegave (karisma), som denne organisation har.
”Kære børn, – i dag opfordrer jeg jer på en særlig måde til at åbne jer for Gud vor Skaber og til at blive aktive. Jeg opfordrer jer, små børn, til at se hvem der netop nu behøver jeres åndelige eller materielle hjælp. Ved jeres eksempel, små børn, vil I være Guds udstrakte hænder, som menneskeheden søger. Kun på denne måde vil I forstå, at I er kaldede til at være vidner og til at blive glade bærere af Guds ord og af Hans kærlighed. Tak fordi I har lyttet til mig.”
I en tale for nylig, sagde Jacov, at vi tager alt i vores liv for givet, vi tror, vi har behov for at have det sidste nye smarte tilbehør, vi har mobiltelefon, TV, vi kan brygge kaffe, når som helst vi ønsker det, men der er mange familier, som ikke har disse luksus-goder.
Den første hjælp til ethvert menneske, og det forsøger jeg altid at sige til alle frivillige, er ikke de ting, vi kommer med, men det at vi møder dem med vores smil, vores omfavnelse, at vi taler med dem, beder sammen med dem, at de føler sig elskede. Desværre mangler mennesker kærlighed i denne materialistiske verden, de føler sig afviste. Et smil er gratis, og en omfavnelse er gratis, et ’Hil dig Maria’ koster ingen ting.
Organisationen består af omkring 50 unge frivillige fra Medjugorje og den nærmeste omegn, som giver deres tid og kærlighed til at hjælpe dem, der har størst behov. På den måde bliver de Marias udstrakte hænder, der hjælper med at bygge huse, give mennesker mad, bade nogle, som er meget syge; nogle der genkender Jesus i alle.
Jacov fortæller, at de holder møde hver mandag, og de begynder mødet med en bøn. Han beder, ’Herre giv os kærlighed, giv os glæde’, fordi kun på den måde, er de i stand til at hjælpe andre mennesker.
Fællesskabet ’The Cenacolo Community’ er altid parate til at hjælp, hvor som helst, der er behov for det, og Jacov siger, at han takker Gud for deres hjælp og for alle de frivillige i ’Marias hænder’. Han er så taknemmelig, for uden dem ville organisationen ikke eksistere.
Hver måned kommer omkring 200 mennesker til kontoret for at få mad, de udleverer omkring 200 hjælpepakker, besøger familier, hjem for ældre, hospitaler. Ja, hvor som helst, der er behov for hjælp, træder de gerne til. Jacov indrømmer ydmygt, at de begår fejltagelser, der sker fejl og forsømmelser, men det forhindrer dem ikke i at fortsætte.
Mary’s Hands adresse er:
Marijine ruke’
Gospin trg 1,
88266 Medjugorje
Send venligst ikke penge pr. post. Evt. donationer til Mary’s Hands sendes gennem bankoverførsel:
Raiffeisen bank: Zmaja od Bosne bb Sarajevo
SWIFT CODE RZBABA2S
IBAN CODE: BA391610000163330066
Kilde: Nyhedsbrevet ’The Children of Medjugorje’, nr. 140-2016