Med Jomfru Maria hver dag gennem 28 år

Af seeren Ivan Dragićević

I begyndelsen gav åbenbaringerne mig i første omgang frygt. Jeg var fra naturens side et meget tilbageholdende og genert barn. Med mine 16 år vidste jeg dengang ikke noget om åbenbaringer.

Indtil 24. juni 1981 havde jeg aldrig hørt om Maria-åbenbaringer, om Lourdes eller om Fatima. Jeg havde heller ikke læst om det, idet jeg dog må indrømme, at jeg heller ikke læste ret meget som barn. Derved blev begyndelsen med åbenbaringerne for mig noget helt nyt og ukendt. Det bragte mange vanskeligheder med sig, først med vores forældre; de sagde til os, at det ikke kunne passe, at Jomfru Maria åbenbarede sig for lige netop os. De var selvfølgelig bange for regimet.

Senere blev der udøvet pres på os fra de kommunistiske magthavere. De så os som store fjender af regimet. Vi måtte lide, men ikke kun os; hele menigheden var udsat for store angreb og modstand. Det skete ikke kun via staten, men også via Kirken.

For mig personligt var den første åbenbaringsdag meget vanskelig. Jeg erindrer, at jeg løb væk af frygt og ikke troede på muligheden for, at jeg havde set Jomfru Maria. Først på anden dagen, da vi nærmede os Jomfru Maria og begyndte at tale med hende, blev jeg lettere om hjertet og angsten forsvandt – særligt da Jomfru Maria præsenterede sig som Fredens Dronning og sagde:

“Kære børn, jeg kommer til jer fordi min Søn sender mig, for at hjælpe jer.”

Jomfru Maria bredte sine arme ud over os og sagde videre:

”Kære børn, det er på tide at freden begynder at herske mellem mennesker og Gud og mennesker imellem. Kære børn, denne verden befinder sig i stor fare og selvudslettelse truer den.”

Det var altså de første ord, Jomfru Maria talte til os, og som hun ville overbringe, igennem os, til hele menneskeheden. På denne anden dag var vi 100% sikre på, at der var tale om Jomfru Maria.

Jeg ønsker særligt at understrege, at jeg på den anden åbenbaringsdag ikke længere var bange, og at jeg var beredt, fra dette øjeblik – ligesom i dag – til at vie mit liv til Jomfru Maria. De daværende magthavere kunne ikke gøre det af med os, uanset hvilket pres de udøvede på os, på vore forældre og vores familie, fordi Jomfru Maria hele tiden var med os. Nu, efter 28 år, dukker disse billeder op i mit indre, som en film. De bliver stærkere endnu i mit indre, når jeg står overfor åbenbaringen, og Jomfru Maria fører mig tilbage i tiden, til de første dage. Alt det giver mig fornyet kraft, så jeg også i fremtiden vil kunne være et instrument i Jomfru Marias hænder, således som hun ønsker det.

I alle disse år har jeg ofte hørt fra pilgrimmene, at Jomfru Maria hele tiden gentager sig selv. Hver gang har jeg svaret, at ingen mor i verden ville undlade utallige gange at formane og vejlede sine børn, så børnene både forstår det og bliver bedre til at handle efter det.

Sådan er det også med vores Moder, Jomfru Maria, som ofte gentager sig selv, så vi børn kan lære af hende. Jeg oplever det også selv; at der er en del igennem disse 28 år, som jeg har gentaget tusindvis af gange, og alligevel ikke er blevet træt af det. Verden, som vi lever i i dag, er virkelig meget kompliceret og kræver meget af os. Jomfru Maria ønsker, at vi tager store skridt fremad, særligt hvad angår omvendelse, fred og familiebøn. Det er meget vigtigt at følge hendes kald, som hun retter mod os direkte fra Himlen.

Videre spørger pilgrimmene mig også, hvorfor Jomfru Maria kommer så tit, og hvad hun ønsker af os, fordi vi har jo Kirken, Sakramenterne og Bibelen. Dette spørgsmål giver Jomfru Maria os selv svaret på:

“Kære børn, i har såvel Kirken, Sakramenterne og Bibelen, men jeg spørger jer, om I lever alt det? Fordi, hvis I levede det, så behøvede jeg slet ikke at komme mere.”

Derfor må vi altid svare på et sådant spørgsmål: “Lever vi det, vi allerede har?” Jomfru Maria bringer os intet nyt, og alt det hun siger, kender vi fra Evangelierne og fra Kirkens traditioner.

Men vi lever det desværre ikke. Derfor bliver Jomfru Maria hos os, for at gøre alt det, vi allerede har, nærværende, for at forenkle det for os, for at vi kan begynde at leve det, for at det skal begynde at gå os og hele verden bedre.

Til slut vil jeg allerførst invitere denne menighed, som Jomfru Maria på særlig vis har udpeget, til virkelig at blive et tegn, til et lys for alle dem, der kommer. Og når familierne modtager pilgrimmene, skal de også bede sammen med dem, så pilgrimmene kan tage bønnen med hjem og tilsvarende begynde at praktisere bøn i deres egne familier. Vi er nødt til at være et levende tegn.

Jeg opfordrer alle mennesker i verden til at følge Jomfru Marias kald og til at leve, som hun lærer os det. Helt særlig inviterer jeg ungdommen, i denne menighed og i hele verden, til at være en ny levende kraft i dagens Kirke, til at tage Jomfru Marias plan til sig, og derved blive et levende tegn for de næste generationer. På den måde vil vi altid finde glæde på Jomfru Marias ansigt.

Kilde: Nyhedsbrevet ”Gebetsaktion” nr. 94-2009