Medjugorje – efter 30 år

Samtale med Ivan den 25. juni 2011 i Medjugorje

Millioner af mennesker har allerede været i Medjugorje. Ivan, hvad kan du fortælle os om 30 års åbenbaringer.

Det er svært lige her og nu at fortælle om alt det, der er sket gennem de 30 år, åbenbaringerne i Medjugorje har stået på, og at samle det i et generelt budskab. 30 år er lang tid, og der er sket meget, både hvad angår åbenbaringerne og udviklingen i Medjugorje. Jeg vil dog her på 30 årsdagen gerne se tilbage og overbringe alle venner af Medjugorje i Østrig det budskab, som Jomfru Maria kalder os alle til.

I går aftes modtog jeg en åbenbaring på Åbenbaringsbjerget  kl. 23.00. Jomfru Maria sagde følgende:

”Kære børn! Også i dag inviterer jeg jer med glæde til at leve mine budskaber. Lev mine budskaber og byg dem ind i jeres daglige liv.”

Dette budskab er måske virkelig et af de vigtigste budskaber, som Jomfru Maria kommer med. Vi må bygge det, som Jomfru Maria i alle disse år har inviteret os til, ind i vores daglige liv, altså begynde at leve budskaberne. Når vi begynder at leve budskaberne, vil vi opdage vigtigheden i den tid, vi lever i i dag. Kun hvis vi lever budskaberne, kan vi hjælpe Jomfru Maria til at virkeliggøre hendes planer med verden, med Kirken, med ungdommen, med tidens samfund, som er i krise både hvad angår moral og tro.

Derfor er det meget vigtigt, at Jomfru Marias budskab vokser i os, og at vi erkender vigtigheden i budskabet, og hvorhen verden af i dag går, idet vi lever budskabet. Tiden i dag er et vendepunkt for menneskeheden. Jomfru Marias komme er udtryk for en åndelig fornyelse i verden. Jeg tror også, at Østrig, ligesom hele verden, har brug for denne fornyelse. Men fornyelsen begynder først og fremmest i hver enkelt familie. Derfor inviterer jeg jer, som hører eller som kommer til at læse disse ord, at vi allerede fra i dag begynder med fornyelsen i vore familier. Den tid, som vi lever i nu, kan ikke give os freden. Heller ikke præsidenten eller politikerne kan give os freden. Fordi kun Gud er den sande fred. Derfor må vi beslutte os for Gud og gå med Ham. Først da vil vi være i freden.

Kan du fortælle os noget om begyndelsen af åbenbaringerne? Hvorfor har Jomfru Maria udvalgt netop dig?

Da åbenbaringerne begyndte, gik jeg en hel del igennem. Det var meget vanskelige dage, både for mig og for de øvrige seere. Der var meget angst, trusler og forfølgelser. Vi havde så mange spørgsmål, at vi ikke vidste, hvad vi skulle spørge Jomfru Maria om først. Jeg har selv personligt stillet mig det spørgsmål mange gange: Hvorfor netop mig, Moder? Fandtes der ingen bedre egnet end mig? Vil jeg kunne opfylde alt det, som Jomfru Maria kræver af mig? Disse og lignende
spørgsmål har jeg stillet mig selv mange gange i begyndelsen.

Én gang besluttede jeg at spørge Jomfru Maria, og hun svarede mig på således: ”Kære barn, jeg udvælger ikke de bedste.” Tror I, at jeg, efter det svar, nogensinde har spurgt hende igen? Nej, det har jeg aldrig gjort. Nu, efter 30 år, er jeg bevidst om, at jeg bare må gøre det, som Jomfru Maria ønsker og forlanger af mig. Jeg er bevidst om, at jeg er nødt til at være en ”transmitter” mellem Jomfru Maria og verden. Det betyder, at jeg skal være et levende tegn i verden og overbringe det gode og glædelige budskab, som Jomfru Maria kalder os til.

Hvordan kan du holde til hver dag i 30 år at være til rådighed for Jomfru Maria?

For Gud må man altid være parat, og man må give Ham førstepladsen. Af egen kraft ville jeg ikke have holdt til alle disse anstrengelser og gøre det, som jeg har gjort gennem 30 år. Det vil sige, at hvis ikke jeg havde fået Jomfru Marias støtte, så kunne jeg ikke have klaret det alene. Hun giver os mod, trøster os, giver os ny energi, for at vi virkeligt kan overbringe budskabet til verden.

Er det svært at beskrive Jomfru Marias kærlighed, sådan som du oplever den?

Det er absolut vanskeligt med ord at videregive det, som vi som seere føler i den tid, åbenbaringen varer. Fordi Jomfru Maria siger:

”Kære børn, hvis I vidste, hvor meget jeg elsker jer, så ville I græde af glæde”.

På stor er Moderens kærlighed til os.

Hvad venter der os, når vi dør. Kan du beskrive for os, hvordan du selv personligt oplever det nye liv?

Ethvert menneske, der lever på denne jord, har sin egen vandring. Den begynder med fødslen. Hvor længe man lever her på jorden, afhænger af mange forskellige faktorer, som har indflydelse på mennesket. Men ligesom som ethvert menneskes liv starter med fødslen, således slutter det med døden. Efter døden venter der os dog et nyt liv i tre fra hinanden adskilte tilstande, det er Himlen, skærsilden* og helvedet.

Jeg kan personligt sige, at ved enhver åbenbaring, jeg har haft med Jomfru Maria, åbenbares der, sammen med hende, en del af Himlen.

Mens jeg ser på hende, ser jeg også, hvordan store processioner af mennesker i lange gevandter spadserer forbi, hvordan de beder, hvor lykkelige de er. Jeg fornemmer også en meget smuk blomsterduft, og alt er på en måde fyldt af velvære og fred, så jeg meget gerne ville blive der og ikke ønsker nogensinde at vende tilbage.

Hvis jeg skal forsøge at udtrykke den situation i ord, så kan jeg kun gentage det, vi læser i den hellige skrift: ”Jeg vil give jer det, som ingen øjne har set, ingen ører har hørt, som ingen menneskehånd har rørt ved – og som intet menneskehjerte har tænkt på: Det store, som Gud har beredt dem, der elsker Ham.”

* Skærsilden, – et konstrueret navn, – er ofte blevet ladet med noget negativt, men det er det ikke.
Ordet: ”Forberedelsen” til renhed i Kristus ville være mere præcis.
Størsteparten af den almindelige befolkning møder ”skærsilden”, der blot er en gennemgang af ”livets bog”. ”Livets bog” det er jo dig selv fra fødsel til hjemkaldelse. Ens kærlige skytsånd hjælper med at gennemgå ”livets bog”.Når det sidste blad er vendt i ”livets bog”, vandrer sjælen til den skønne bolig i Guds rige, som allerede er tilrettelagt i Guds virksomme lyse Himmerige. 
                                                                                                                                                                                                                                                                     Mir Kloster

Hvordan er fremtiden for dine møder med Jomfru Maria? Ved du hvor længe åbenbaringerne vil fortsætte?

Jeg ved ikke hvor længe, åbenbaringerne vil fortsætte. Som jeg allerede har sagt, så er vi kun et instrument i Guds hænder, og hvor længe det vil vare, er vi ikke blevet betroet. Jeg er ikke blevet træt, og jeg vil også gerne fortsat være et vidne, som overbringer budskabet til andre. Derfor vil jeg gerne fortsat være i Jomfru Marias skole, lære af hende, for bedst muligt at kunne udfylde de opgaver, som hun kalder mig til.

Hvad bliver der af dig, når Jomfru Marias åbenbaringer stopper?

Lige nu tænker jeg slet ikke på, hvor længe Jomfru Maria vil fortsætte med at åbenbare sig, og hvad der vil blive af mig. Men jeg er allerede klar. Hvis Jomfru Maria ophører med at åbenbare sig for mig, så kan jeg på ny vende tilbage til begyndelsen. Jeg har skrevet dagbog lige fra starten, og jeg har skrevet meget gennem de sidste 30 år. Når åbenbaringerne ophører, så tror jeg, at jeg har skrevet nok ned og har lært så meget, at jeg kan fortsætte med at leve et godt liv sammen med min familie.

Hvad er det vigtigste budskab fra Medjugorje?

Vi seere kan fortælle, hvad vi oplever, hvad vi ser, hvad vi føler, men af alt er det vigtigste budskab, som vi må tage imod, det som jeg allerede sagde i begyndelsen: Der kommer ikke til at ske en indre forandring i os, hvis vi ikke lever budskaberne. Derfor vil jeg gerne lægge vægt på to budskaber, som Jomfru Maria især kalder os til:

Det er fredens og bønnens budskab. For uden fred er der mange ting, vi ikke vil kunne integrere i vores liv. Freden fremkalder alt og bygger alt op. Hvordan kan vi bede af hjertet, hvis vi ikke har fred? Hvordan kan vi elske, hvis vi ikke har fred? Hvordan kan vi tilgive, hvis vi ikke har fred? Kan I se, at freden er udgangs-punktet for alt. Det er freden, sammen med bønnen, der er det fundament, hvorpå der skal bygges, og hvoraf der opstår et meget sundt samfund.

Hvordan føles det at se det lille Jesusbarn i Jomfru Marias arme?

Jomfru Maria kommer hvert år til jul med den lille Jesus i armene. Det er meget vanskeligt at beskrive dette øjeblik, ligesom det også er svært at formidle alle andre møder med Jomfru Maria og gøre det nærværende med menneskelige ord. Set i forhold til, hvad vi ser og oplever, er ethvert ord utilstrækkeligt, uanset hvilket af vores møder med Jomfru Maria det drejer sig om. Jeg kan kun fortælle jer, at det er vidunderligt. Men mødet med Jomfru Maria i julen, hvor hun holder Jesusbarnet i sine arme, er noget nærmest majestætisk og noget af det allerskønneste, der findes.

Jeg har en følelse af, at Jomfru Maria vil føre os tilbage til kristendommens begyndelse. Hvad tænker du om det?

Jomfru Maria ønsker at føre os tilbage til vores rødder, og derved føre os tilbage til den nye evangelisering af verden, af familien og af samfundet, som åndeligt er alvorligt sygt. Jomfru Maria ønsker, at helbrede lige præcis den sygdom og det, der gør os syge og ønsker at hjælpe os på rette vej, fredens vej og vejen til hendes Søn.

Hvad har du lært af Jomfru Maria ?

Jeg har i de forgangne 30 år lært rigtig meget af Jomfru Maria. Det er svært at forklare det, hun har lært mig – og på denne korte tid at gøre det begribeligt og sandsynligt.

Har Jomfru Maria nogensinde talt med dig om hemmeligheder?

Jeg har hidtil modtaget ni hemmeligheder. Jeg ved, at der findes 10 hemmeligheder. Hvornår og på hvilken måde jeg vil få den 10. hemmelighed betroet, ved jeg ikke. Jeg ved bare, at Jomfru Maria ofte taler til os om enkelte hemmeligheder under åbenbaringerne. Om indholdet af hemmelighederne, kan jeg intet sige, før tiden er inde til det. Hvornår det er, ved jeg ikke. Det er, hvad jeg kan sige om hemmelighederne på nuværende tidspunkt.

Ivan, du har været i Østrig og Tyskland for nogle dage siden. Hvordan vil du beskrive det?

Jeg har været på gennemrejse i Østrig og Tyskland i fire dage. Det var smukt, dejligt og åndeligt på alle måder. Også Jomfru Maria var både glad og lykkelig. Hvis jeg skulle beskrive alle disse møder med et enkelt ord, så vil jeg sige, at det var virkeligt storslået.

Til slut vil jeg gerne sige, at jeg også i år vil komme til Stefanskirken i Wien. Det bliver den 17. november. Jeg håber, at vi kommer til at se hinanden igen dér.

Kilde: Nyhedsbrevet ”Gebetsaktion” nr. 102; 2011