Medjugorje – et sandt under og en kilde til nåde

Fader Petar Ljubičić

Interview med fader Petar Ljubičić, som er den præst, Mirjana har udvalgt til at offentliggøre nogle af  de 10 begivenheder, som vil påvirke verden. Jomfru Maria giver Mirjana besked, når det er tid for offentliggørelse, så verden kan forberede sig.

Fader Petar giver os i dette lange interview dybe indblik i hans spirituelle verden. Medjugorje var og er for ham lige fra begyndelsen en mystisk åbenbaring af Guds kærlighed via Guds Moders vidunderlige budskaber. Han taler ud fra stor erfaring som præst, der har mødt mange af de talrige pilgrimme, der har besøgt Medjugorje, og han beretter om det store håb, som Guds Moder giver enhver, der åbner sig for hende. Gud elsker enhver af os, og vi bør ikke være bange for fremtiden.

Hvor var de da de første åbenbaringer fandt sted, og hvordan var Deres første reaktion på nyheden?

Da åbenbaringerne begyndte, var jeg i Tihaljina, et sted kun 33 km fra Medjugorje. I de første dage var jeg ikke til stede ved åbenbaringerne, fordi jeg netop på det tidspunkt forberedte kommende konfirmander til sakramentet. Men så snart jeg hørte, at Jomfru Maria åbenbarede sig for seerne, troede jeg på ægtheden i det, der skete. Jeg var overbevist om, at vores børn her fra Hercegovina ikke ville drive gæk med sådanne sager.

Efter en aftenmesse i begyndelsen af juli, besøgte jeg og en præstekollega Vicka i hendes hjem. Her var også Ivanka til stede. Vi spurgte dem: ”Har I set Guds Moder…?” Uden overhovedet at betænke sig sagde de: ”Ja, vi har set hende!” Min medbroder spurgte Ivanka: ”Er Jomfru Maria ligeså smuk som dig, Ivanka?” Hun smilede og sagde: ”Min kære præst, hvis De kunne se Guds Moder, ville De helst flytte over i Evigheden, for at kunne se på hende for evigt. Der er en sådan skønhed, som man ikke kan beskrive med enkle ord!”

Ligesom jeg allerede dengang troede på åbenbaringerne, således tror jeg også på dem i dag og har aldrig betvivlet på åbenbaringerne. Det er interessant, at jeg netop da lige havde læst om Jomfru Marias åbenbaringer i Lourdes og i Fatima. Jeg spurgte mig selv dengang, hvorfor Guds Moder ikke også kunne vise os nåde her, når hun allerede havde åbenbaret sig andre steder. Jeg ved ikke, om det var tilfældigt – jeg tror det ikke – for der findes ingen tilfældigheder for os troende, men pludselig begyndte åbenbaringerne her i Medjugorje. Lige siden har jeg benyttet hvert ledigt øjeblik til at tage hertil, høre bekendelser og hjælpe, hvor jeg kan.

Hvad er Medjugorje for Dem?

Medjugorje er for mig et vidunderligt sted, fuld af nåde. Det er Pinse i vores nutidige Kirke, som nu allerede har varet uafbrudt i næsten 37 år. Det er et sted, hvor der foregår mange smukke og rystende omvendelser, et sted, hvor trætte, syge, svigtede og skuffede mennesker kommer, og de forlader stedet igen helede, forandrede, oplivede, med genfundet humør. Mennesker, som er fyldt af Helligånden og af Jomfru Marias ords kraft, og som ønsker at aflægge vidnesbyrd herom. Mennesker kommer fulde af frygt og rejser frimodige hjem igen. De ankommer forknytte og vender hjem som sande trosvidner. En stor strøm af pilgrimme kommer til Medjugorje fra alle dele af hele verden. Menneskene kommer med deres lidelser og nød. De søger heling hos Jesus og anmoder Fredens Dronning om en forbøn.

Guds Moder gentager det, som Jesus fra begyndelsen har sagt i sine prædikener: ”Vend om og tro på Evangeliet!” Troen og omvendelsen hænger sammen, fordi kun når vi tror på det, kan Gud omvende os, så vi kan gå helingens vej, som Han kalder os til fra vores dåb til slutningen af vores jordiske liv. Det er Medjugorjes kerne, en overordentlig nåde, en Guds gave, som vil hjælpe os i vores tros vækst.

De møder mange pilgrimme og taler med dem. Hvad siger De allerhelst til dem?

Jeg er Gud taknemmelig for, at jeg har mødt så mange pilgrimme. Ved samtaler med dem, har jeg samlet mange erfaringer. Når jeg taler med pilgrimme, ønsker jeg særligt at understrege det, som Guds Moder atter og atter gentager: At hun er vores gode Moder, og at Gud elsker os umådeligt meget. Han har en plan for hver eneste af os. Vores hellige pligt er at lære ham at kende!

Guds Moder er kommet til os og har, – nu den 25.6.2018, – allerede åbenbaret sig i mere end 13.510 dage. Hun vil hjælpe os, idet hun kalder os til at gå omvendelsens, forsoningens, bønnens, bodens, fredens og kærlighedens vej.

Lad os give Gud førstepladsen i vores liv! Jesu Kristi Evangelium er kernen i alle budskaberne. Jesus er vores dejlige og mægtige Frelser og Forløser. Lad os være faste i troen og hengive os til Ham i kærlighed! Således vil vi hvert øjeblik forvandle vort liv til helbredelse for os selv og for vores brødre og søstre.

Jeg forsøger at gøre pilgrimmene bevidste om, hvad der er Guds plan for mennesket: At lære Gud at kende, at elske Ham af hele hjertet, at hengive sig fuldstændigt til Ham, at tjene Ham med glæde for selv at blive fuldkommen og salig, ja hellig. Gud fylder menneskers hjerter med fuldkommen glæde, sand fred og åndelig tilfredshed. Fra det øjeblik vil mennesket føle sig frelst.

Det er ikke nemt at leve som kristen i vore dage

Vi ved, at det virkeligt ikke er nemt i vore dage, at være menneske og at være en sand og overbevist troende. Denne urolige verden har indflydelse på os. Tidens travlhed, spændinger og al slags nød efterlader spor i vores sjæl. Det berøver os glæden, freden, tilfredsheden og kærligheden. Vi er vidner, til det der sker i tiden; at mennesket dag for dag bliver mere bekymret, utilfreds, trængt og ked af det… Fra tidlig morgen til sen aften løber mennesket efter lykke og glæde, men finder det ingen steder. Langsomt mister mennesket sin egen identitet. Altid beklager den ene sig over den anden… Åh, hvis vi bare vidste, hvilken skat vi bærer i vore hjerter! Hvis bare vi kendte dets værdi, så ville vi give alt for at mærke eller erfare det. For denne skat – for denne glæde og fred, sundhed og lykke – ville vi ofre alt. Vi ville betale for den med Euro eller en hvilken som helst anden mønt, men vi finder ikke skatten. Når vi opdager spor af den, så er denne følelse blandet med bitter vemod. Hvorfor? Fordi vi søger det forkerte sted.

Jesus kalder os til sig: ”Kom alle til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile” (Matt 11, 28). Det er de smukkeste og mest fortrøstningsfulde ord, som Jesus nogensinde har udtalt. De gælder for alle mennesker, for os alle. Vi klager over stress, nedtrykthed og neuroser. Vi er alle trætte og overbelastede: Vi er også kun mennesker, og mennesket er altid under pres og står altid foran nye livsudfordringer. Belastningen er ofte uudholdelig, opgaverne uløselige. Mennesket søger kraft, søger hjælp, søger lettelse og støtte i livet, for ikke at være helt alene om at skulle bære livets byrder. Derfor kommer Kristus her med sit kald: ”Kom alle til mig…”

Jesus lukker ikke nogen ude. Den eneste betingelse er, at enhver, der ikke har det godt, som tynges af en eller anden lidelse eller nød, kommer til Jesus, den guddommelige Frelser, og fortæller Ham alt. Når et sådant øjeblik opstår, hvor ingen ven længere kan hjælpe dig, da findes der stadig én ven, som vil og kan hjælpe dig. Det er Jesus. En ven, der selv har erfaret al nød; modstanderes had og venners forræderi. I venskab bærer Han et såret hjerte. Han ved, hvad sårede menneskehjerter er. Når Jesus siger: ”Kom alle til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder…”, så siger Han det af ren kærlighed. Hans kærlighed gik så langt, at Han gav sit liv på korset for os. Han siger selv: ”Der findes ingen større kærlighed, end den, der giver sit liv for sine venner.”

Lidelsen, nøden og smerten lukker ofte munden på mennesker, og byrden lammer hænder og fødder. Herren kalder på os, for at vi skal lægge alt frem for Ham, komme til Ham. Han vil bære en del af vores byrde. Der findes i livet helt sikkert byrder, som mennesket ikke kan bære alene, som giver træthed uden ro: Her er Guds hænder og skulder, Hans nåde, Hans hjælp og kraft nødvendig. Kristus kalder ikke uden grund: ”Kom alle til mig…”

Der er én, som meget rammende har sagt: ”Den største lidelse er, at være alene og at lide alene.” Det betyder at flygte ind i stum ensomhed, at forsøge at overvinde livets byrder helt selv; at ville besvare alle spørgsmål alene og løse alle problemer; at ville sikre sit liv og evigheden alene. Derfor kalder Herren: ”Kom alle til mig!”

Gud er vores bedste ven: Det er Ham, vi skal overgive alle vores lidelser og hjælpeløshed. Han vil ”belive” os, give os den nødvendige kraft. Han er vidunderlig og fuld af trøst. Vores Gud ønsker, at vi kommer til Ham med al vor nød og alle vore sår, med vores træthed og vores hjælpeløshed; i al evighed kalder Han på os, for at vi i Ham og ved Ham kan finde vores sjælefred. Det er det, Guds Moder – nu igennem mange år – siger til os i Medjugorje.

Hvorfor kommer så mange pilgrimme til Medjugorje? Tror De, at man ved en enkelt valfart virkelig kan finde troen?

Medjugorje er for længst blevet til et stort valfartssted – en kilde til nåde og et sandt under. I Medjugorje fornemmer man Guds ægte tilstedevær og Fredens Dronnings omsorgsfulde kærlighed. Derfor er det blevet til et nådens sted, hvor der bedes inderligt, hvor rystende omvendelser og store vidunderlige helbredelser sker: Det er blevet til en nådefuld, tiltrækkende magnet. Det er også årsagen til, at så mange pilgrimme kommer hertil. Mange pilgrimme bekender oprigtigt, at de uden nåden fra Medjugorje ikke kan forestille sig deres nuværende bønsliv, deres fuldstændige forandring og deres overbevisning i troen. Det er interessant, at næsten alle, der kommer hertil, er af den overbevisning, at de er på rette sted på rette tid. Medjugorje har allerede tiltrukket millioner af pilgrimme, og de kommer igen og igen. De har oplevet noget, som de ikke så let glemmer igen. Man kan finde Gud i Medjugorje. Man kan med god samvittighed sige: Medjugorje er et stykke Himmel på jorden!

Hvad er det, der gør Medjugorje til noget særligt for de mennesker, der kommer her?

Karolina, som kommer fra Mexico, har sagt: ”Det, der er særligt ved Fredens Dronnings hellige sted, som man ikke kan finde andre steder, det er følelsen af, at vi befinder os i en del af Himlen, hvor der hersker en sådan kærlighed, glæde og en ubeskrivelig fred… Vi er lykkelige for og stolte af, at vi må organisere valfarter til Medjugorje.”

Utalligt mange unge mennesker har her oplevet et kald fra Gud og har omvendt sig. Mange af dem har besluttet sig for en åndelig gerning.

Hvordan reagerer De, når mennesker hævder, at de har oplevet mirakuløse helbredelser i Medjugorje? Kan De skelne mellem, om de er ægte eller ej?

Jeg siger ofte, at kraften af Guds nåde i Medjugorje er så stærk, så den bliver synlig i de mange beretninger om omvendelser og mirakuløse åndelige og fysiske helbredelser. Dr. Gildo Spaziante, en berømt læge og professor fra Milano, har sagt: ”Medjugorje er en Guds gave til mennesker i vores tid. Jeg kunne ønske mig, at vi alle, så hurtigt som muligt, forstår det og åbner vore hjerter for denne nåde i enkelhed og ydmyghed. Lad os hjælpe hinanden, så vi hurtigere opnår en lykkeligere tid for os alle.” Dr. Gildo har skrevet tre bøger om mirakuløse helbredelser i Medjugorje. Han skriver dokumentarisk om Guds mirakuløse indgreb hos mennesker, der led af svære sygdomme og blev raske igen.

Her kan man let skelne, hvad der er ægte; henholdsvis hvad der er en helbredelse, hvad der ikke er.

Hvilke er, for Dem, de største af Medjugorjes frugter?

De største af Medjugorjes frugter er de rystende omvendelser og mirakuløse fysiske helbredelser. Jeg ønsker særligt at understrege, at det største under er, når en pilgrim helt og aldeles åbner sit hjerte og kan erfare Jesu og Guds Moders kærlighed. Så er vedkommende klar til omvendelsen og klar til at opfylde Guds vilje.

Franciskanersøsteren Biserka Jagunić har engang sagt til mig: ”En pilgrimsrejse til Medjugorje forandrer mennesker. Det største og smukkeste under er, at mennesker i Medjugorje omvender sig, at de forandrer sig. Tak for at I har taget imod mig!” Det har rørt mig mest.

Siden begyndelsen af åbenbaringerne har Medjugorje stået i verdens søgelys og tiltrukket millioner af pilgrimme fra hele verden. Guds Moders åbenbaringer styrker vores tro, gør troen mere fast, giver den kraft. Guds Moder hjælper os til lettere at erfare Guds nærhed og kærlighed. Mange har i Medjugorje og gennem åbenbaringerne opdaget troens kostbare gave og omvendt sig med lethed.

Den umådeligt gode Gud giver mange mennesker mange forskellige gaver og karisma – til glæde for andre, til opbygning af Jesu Kristi Kirke og tillige for udbredelsen af Guds Rige. På den måde er mange af Fredens Dronnings bedegrupper opstået over hele verden. Åbenbaringers første frugt er etableringen af den marianske kontemplative orden ”Fredens oase” under ledelse af fader Gianni Sgreva CP. Den forsøger at leve i Medjugorjes ånd og bestræber sig på at hjælpe Guds Moder med at bære freden ind i menneskenes hjerter og videre ud i hele verden. Fællesskabet ser sin opgave i bønnen for fred, i tilbedelse af Jesus i alterets allerhelligste sakramente. I offerberedskab og modtagelse af dem, der endnu er søgende. Nadveren er dagens højdepunkt for hele fællesskabet. Den evige tilbedelse er både et dybt møde med Gud, en kilde til fred og giver kraft til dette møjsommelige liv. Deres dagsplan ser ud som følger: 8 timers arbejde, 8 timers bøn og 8 timers hvile. Hvilket smukt ideal!

Guds Moder kommer til os som Fredens Dronning. Hvad betyder fred for Dem?

Freden er en stor kostbarhed, uden hvilken mennesket ikke kan være virkelig lykkelig. Freden er lykkens fylde. Den fuldkomne glæde og kærlighed. Freden er også Helligåndens frugt. Freden er det højeste og mest uundværlige gode, som vi besidder, og som vi kan længes efter. Det er den umådelige gave, som Gud skænker og gør mennesket lykkelig med, når det åbner sig for Ham, betror sig til Ham og hengiver sig til Ham i tillid; når mennesket bekender sin synd og utilstrækkelighed, og når det inderligt beder om fred. Freden i det indre menneske er harmoni og besiddelsen af det gode, som vi elsker. Det er sjælens skat, der fylder hele vores væsen. Freden er tilfredshed med os selv og med den virkelighed, der omgiver os. Freden er glæden ved livet, den salige følelse af at være elsket, og at vi selv kan elske og gøre andre lykkelige. Det er ikke noget under, at freden er den første forudsætning for at være lykkelig. Man kan være meget rig, man kan eje alt, hvad hjertet begærer, men har man ikke freden i hjertet, den fred, som Jesus giver os, så føler man sig ikke helt lykkelig. Freden er derfor betingelsen for den enkeltes lykke, for familiens og for ethvert folks lykke.

Derfor er Jesus vores fred, ja kilden til freden og til glæden. Derfor blev Han født. Han er kommet til os for at bringe fred og healing. Han er vores forsoning med Gud. Han ønsker at forsone alle mennesker med Gud og mennesker indbyrdes. Jesu lære er Fredens Evangelium.

Hvorfor er verden så urolig? Hvordan kan man hjælpe mennesker til at finde den ønskede fred?

Ufreden kommer gennem det onde, gennem hjertets synd. Derfor lider rigtig mange mennesker under det, derfor er de forknytte. Man må befri sig fra den syndige situation, man befinder sig i, og så skulle alt være i orden. Vejen til fred er på ingen nogen måde enkel. Det er nødvendigt, at man bestræber sig, anstrenger sig. Freden er Guds værk, en gave.

Først og fremmest er det vigtigt at leve i fred med sig selv, med sin næste og med Gud. Det opnår vi ved at forvise synden ud af vore hjerter, når vores samvittighed er ren. Man må kæmpe uophørligt, overvinde dårlige tilbøjeligheder og dagligt bære livets udfordringer med tålmodighed. Lad os bede af hele hjertet, at Jesu guddommelige hjerte, trøstens og fredens kilde, må fylde vore hjerter med ægte, vedvarende fred. Jesus er vores fred, og Han skænker os den konstant.

Fredens Moder kalder os utrætteligt, for at også vi bidrager til vores del af opbygningen af freden. Lad os gøre den til virkelighed alle vegne! Når vi lever Evangeliets ånd altid og overalt, når vi er fyldt af Guds Ånd, når vi beder for freden og opofrer os for den, så bygger vi med på Kristi fred. Vi hører i så fald til dem, som Kristus siger til: ”Salige er de, som stifter fred, thi de vil blive kaldt Guds Sønner!”(Matt 5,9)

Hvad kan De fortælle os om de kommende begivenheder?

Alle seere taler om hemmeligheder, som Guds Moder har betroet dem. Der er tale om 10 hemmeligheder. Det drejer sig om de samme hemmeligheder, som seeren Mirjana vil offentliggøre i alle seeres navn.

Hemmelighederne er – som det ligger i ordet – hemmelige. Vi kender ikke deres indhold. Og dog kan vi sige, at de handler om fremtidige ekstraordinære hændelser, som vil finde sted på fastsat tid og sted. Hvornår det sker, det ved vi ikke. Men vi kommer tidspunktet lidt nærmere dag for dag.

Da Mirjana i julen 1982 modtog sin sidste regelmæssige åbenbaring, betroede Fredens Dronning hende den 10. og sidste hemmelighed og overdrog hende samtidig noget, der lignede et ark pergament, hvorpå alle hemmeligheder er noteret – med dato og en nærmere beskrivelse af, hvad der vil ske. Det er ca. på størrelse med et A4 ark, men det er ikke jordisk; farven er hvidlig, man kan krølle det sammen, men man kan ikke tilintetgøre det. Žarko Ivković har engang fortalt følgende: ”Mirjana erindrer, hvordan hun under krigen, i begyndelsen af 1990-erne, forlod sit fødested Sarajevo uden at få denne usædvanlige genstand med. Hun havde glemt den. Nogle år senere fik hun den tilbage af en Nato-soldat fra de fredsbevarende styrker i Bosnien-Hercegovina, sammen med hendes andre personlige ting. Selvfølgelig vidste han ikke, hvad han bar i sine hænder.”

10 dage før afsløring af hver begivenhed vil Mirjana overgive mig det pergament, som alle hændelser er skrevet op på. Derefter vil jeg tilbringe syv dage i bøn og faste for at forberede mig på at offentliggøre hemmelighederne for alle. Også Mirjana vil bede og faste. Tre dage før opfyldelsen af hver hemmelighed, vil vi alle vide, hvad der sker. Mirjana gentager vedholdende, at der ikke er grund til angst for dem, som bestræber sig på at leve som overbeviste kristne. Den bedste forberedelse, til det vi venter på, er at leve Evangeliets og Guds Moders budskaber. Da vi ikke ved, hvornår det kommer til at ske, er det vigtigt altid at være forberedt. Lad os ikke berolige os selv med at sige, at vi har tid nok. Tiden går meget hurtigt, og den spørger os ikke, hvad vi bruger den til. At være bevidst om det, betyder ikke andet end hvert øjeblik at være beredt på det, der kommer. Når vi til hver en tid er årvågne i bøn og har en glad lovsang i hjertet til Guds ære, så er der ikke noget, vi behøver at skamme os over, og vi vil ej heller være overraskede.

Hvad handler hemmelighederne om?

Som sagt, hemmelighederne er hemmelige! Men én ting ved vi: De første tre begivenheder står i forbindelse med Medjugorje. To af dem er formaninger og én er en indtrængende advarsel til de troende i Medjugorje Sogn. Det er her Guds Moder åbenbarer sig og sognets medlemmer er kaldet til at være vidner om, at Jomfru Maria er vores mægtige fortaler, og at vi – gennem vores personlige eksempel – er hendes og Jesu vidner. Når disse hemmeligheder er afsløret, vil alle være klar over, at Guds Moder vitterligt har åbenbaret sig i Medjugorje, og at seerne har talt sandt.

Den tredje hemmelighed vil være et uforgængeligt tegn på Åbenbaringsbjerget, som Jomfru Maria allerede fra begyndelsen af åbenbaringerne har forudsagt, som et klart bevis på hendes tilstedeværelse i Medjugorje. Seerne har hævdet, at dette tegn er tilegnet dem, der endnu er langt fra Gud. Tegnet vil give alle pilgrimme, der har besøgt dette åbenbaringssted en stor glæde og samtidig være et kald til os alle om den endegyldige omvendelse og forandring af vores liv. Mange mennesker spørger nysgerrigt, hvilket slags tegn det vil være. Det eneste man ved, er at det vil bestå af fysisk materie, være synligt og uforgængeligt, såvel som evigt og bestandigt. ”Det vil i virkeligheden være en gave fra Guds Moder, så man ved, at hun var hos os”, siger Mirjana. Man vil kunne se, at det umuligt kan være lavet af menneskehånd, men at det i sandhed kommer fra Gud.”

De øvrige hemmeligheder er meget sandsynligt rystende begivenheder, som vil overraske og ruske mennesker op, og som samtidig vil hjælpe dem til at tro på Gud og finde tilbage til Ham. Gud skal have førstepladsen i vore liv.

Offentliggørelsen af hemmelighederne vil blive en stor trøst for alle, en stor hjælp og glæde. Lad os ikke glemme, at det nu er tiden til omvendelse og bøn, til åndelig renselse og en beslutning for Gud. Det er ingenlunde vist eller klogt at vente på tegnet, for så til den tid at starte med omvendelsen, fordi det kunne være, at det til den tid allerede er for sent.

Hvilket budskab er indeholdt i hemmelighederne?

Budskabet i hemmelighederne kunne lyde: Det liv Gud har givet os, og den tid vi lever i, er en Guds gave. Denne gave bør bruges samvittighedsfuldt og bedst muligt, idet vi utrætteligt bestræber os på at arbejde på vores egen frelse. Lad os ikke bare leve livet som om vi ikke en dag skal aflægge regnskab for, hvordan vi har levet, og hvad vi har gjort!

Især er det vigtigt hvert øjeblik at være beredt til at møde den levende Gud. Hvis vi lever efter det, så skal vi ikke frygte noget og ikke altid spørge, hvornår det ene eller andet vil ske. På den måde vil vi altid være beredt.

Kilde: Nyhedsbrevet Gebetsaktion; nr. 130-2018

Når fader Petar offentliggør den første begivenhed, vil den blive tilgængelig her på Mir Klosters hjemmeside

I Medjugorje mærker man Guds sande tilstedeværelse

Samtale i 2014 med fader Petar, præst i Medjugorje

Seeren Mirjana og fader Petar

Hvor var De, da åbenbaringer i Medjugorje begyndte, og hvordan var Deres første reaktion, da De første gang hørte om åbenbaringerne?

Dengang var jeg i Tihaljina, et sogn beliggende kun 33 km fra Medjugorje. Jeg var ikke i Medjugorje under de første dages åbenbaringer, fordi jeg forberedte unge skoleelever til konfirmationens sakramente. Da jeg hørte, at Jomfru Maria åbenbarede sig for seerne, troede jeg med det samme på, at det var ægte åbenbaringer.
Jeg var fuldstændig overbevist om, at vore hercegovinske børn ikke ville spøge med den salgs. En dag i begyndelsen af juli 1981, efter aftenmessen, kom jeg sammen med en præst til Vickas hus, hvor vi mødte Vicka og Ivanka. Vi spurgte: ”Har I set Jomfru Maria …?”

Uden overhovedet at tænke svarede de: ”Ja, vi har set hende!” Min medbroder spurgte Ivanka: ”Er Jomfru Maria ligeså smuk som dig, Ivanka?” Hun smilede og sagde: ”Min kære præst, hvis De så Jomfru Maria, så ville De allerhelst straks tage med til Evigheden, for evigt at kunne se hende. Det er en skønhed så stor, at den overhovedet ikke kan beskrives med ord!”

Ligesom jeg dengang troede på åbenbaringerne, tror jeg også i dag, og jeg har aldrig tvivlet på åbenbaringerne. Det er interessant, at jeg på det tidspunkt, hvor åbenbaringerne startede i Medjugorje, netop havde læst om den Hellige Jomfru Marias åbenbaringer i Lourdes og Fatima. Jeg ved ikke, om det var tilfældigt, men det tror jeg nu ikke, for hos os troende findes tilfældigheder ikke. Jeg havde allerede dengang spurgt mig selv, når nu Jomfru Maria åbenbarer sig andre steder, hvorfor kunne hun så ikke allernådigst også besøge os. Siden da har jeg benyttet hvert ledigt øjeblik til at komme her til åbenbaringsstedet, hvor jeg lytter til skriftemål og hjælper til, hvor jeg kan.

Hvorfor bliver ordet Medjugorje så overvejende forbundet med ordet fænomener?

Ordet fænomen betyder en hændelse, et sjældent syn, noget betydningsfyldt, usædvanligt, noget vidunderligt.

Medjugorje er vitterlig et fantastisk fænomen, en vidunderlig hændelse, hvor Himlen åbner sig for nogle mennesker, som ser den himmelske Moder, den Salige Jomfru Maria, som præsenterer sig for dem som Fredens Dronning. De ser hende, som vi ser hinanden. De kommunikerer med hende. Seks meget heldige unge oplevede noget usædvanligt, noget overnaturligt, noget der er meget vanskeligt at beskrive med sædvanlige ord.

Hvad er Medjugorje for Dem?

Medjugorje er et fantastisk sted fuld af nåde. Det er som Pinse i vores nutidige Kirke, som nu har varet uafbrudt i mere end 33 år. Det er et sted, hvor der sker mange smukke og rystende omvendelser, et sted, hvor trætte, syge, svigtede og skuffede mennesker kommer, for herefter at forlade stedet som helbredte, forandrede, styrkede og ved godt mod. Mennesker, der er opfyldt af Helligåndens kraft og Jomfru Marias ord, som de ønsker at fortælle om og bevidne gennem deres eget liv, når de kommer hjem. De ankommer ængstelige og vender hjem med fornyet mod.

Jomfru Maria gentager det, som Jesus siger ved begyndelsen af sine prædikener: ”Omvend jer og tro på Evangeliet!” Troen og omvendelsen hører sammen. Kun når vi tror på, at Gud kan omvende os, kan vi gå helingens vej, som Han kalder os til lige fra vores dåb og frem til slutningen af vores jordiske liv. Det er Medjugorjes kerne, en usædvanlig nåde, en stor Gudsgave, som hjælper os til udvikling af vores tro.

Medjugorje er i dag et stort valfartssted. Hvordan så det ud her, da De kom hertil i 1984?

Åbenbaringerne begyndte i juni 1981. Jeg kom til Medjugorje i september 1984. Et stille og rolig hercegovinsk sogn blev til et sogn for hele verden.

Et stort antal pilgrimme begyndte at strømme hertil fra alle verdenshjørner. Menneskene kommer med deres lidelser og nød for at søge helbredelse ved Jesus gennem Fredens Dronnings forbøn. Hvor end man færdes hører man forskellige sprog. Medjugorje er ved at blive hele verdens skriftestol. Alle er mere eller mindre begejstrede. De takker Gud for al den nåde, de modtager.

Der må helt sikkert være stor forskel på, om man gør tjeneste i Medjugorje eller i et andet sogn…

Ja, det er der helt bestemt stor forskel på! I Medjugorje er hver dag en søndag, eller rettere sagt – Jul eller Påske. Pilgrimmene kommer i stort antal og søger hjælp. De vil gerne tale med nogen, spørge om noget, skrifte… Man må have tid til dem. En almindelig dag har derfor ofte mere end 16 arbejdstimer. En præst i Medjugorje har næsten ingen tid til selv at komme sig. Også det er et tegn på, at Medjugorje er en nådens kilde og et sandt mirakel.

Hvorfor kommer der så mange pilgrimme til Medjugorje? Tror De, at man virkelig kan finde troen ved en almindelig valfart?

Medjugorje har allerede gennem lang tid været et pilgrimssted – det er en nådens kilde og et sandt mirakel, som mange siger. I Medjugorje mærker man Guds sande tilstedeværelse og Fredens Dronnings omsorgsfulde kærlighed. Derfor et det blevet et sted af Guds nåde, hvor der bliver bedt inderligt, og hvor der sker rystende omvendelser og store fantastiske helbredelser. Det er blevet til en nådefuld, tiltrækkende magnet. Det er grunden til, at så mange pilgrimme kommer hertil. Mange af dem bekender oprigtigt, at de ikke kan forestille sig deres nuværende bønsliv, deres fuldkomne forandring og deres overbevisende tro, uden Guds nåde gennem Medjugorje. Det er interessant, at næsten alle, der kommer hertil, er af den overbevisning, at de har været det rette sted på rette tid. Man kan sige med god samvittighed: Medjugorje er virkeligt et stykke af Himlen på jorden.

Hvordan reagerer De, når mennesker påstår, at de har erfaret mirakuløse helbredelser, hvad enten det er af fysisk eller åndelig karakter. Kan De skelne mellem, hvad der ægte, og hvad der er falsk?

Jeg siger tit, at Guds nåde i Medjugorje er så stærk, at den bliver synlig gennem talrige beretninger om omvendelser og mirakuløse åndelige eller fysiske helbredelser. Dr. Gildo Spaziante, en berømt læge og professor fra Mailand siger: ”Medjugorje er i vores tid en stor Guds gave. Jeg ønsker, at vi forstår det hele så hurtigt som muligt og åbner vores hjerter for Guds nåde i enkelhed og ydmyghed. Hjælper vi hinanden, så vil vi hurtigere nå til en bedre og mere lykkelig tid.” Dr. Gildo har skrevet tre store bøger om mirakuløse helbredelser i Medjugorje. Han skriver dokumentarisk om Guds mirakuløse indgreb i mennesker, der er blevet syge af alvorlige og uhelbredelige sygdomme. Her kan man nemt skelne mellem, hvad der er en ægte helbredelse, og hvad der ikke er.

Det er kendt, at Kirken ikke tager officielt stilling, så længe åbenbaringerne stadig foregår. Er De skuffet over den stivsindede modvilje fra bestemte kirkelige kredse? Havde De forventet mere fleksibilitet i forhold til åbenbaringerne i Medjugorje?

Den officielle stillingtagen fra Kirken kan vi først forvente, når seernes regelmæssige åbenbaringer er ophørt. Men jeg kan ikke forstå, at visse mennesker og kirkelige kredse konsekvent fornægter det, der sker. Derudover gør det mig ondt, når nogen er direkte imod. Ofte kommer sådanne holdninger fra mennesker, som aldrig har været i Medjugorje, men som taler eller skriver nedsættende om det. Det er dog åbenlyst, at det er Gud, der virker i Medjugorje gennem de talrige omvendelser og mirakuløse helbredelser, således at vi må spørge os selv, om ikke modstanderne kommer i en situation, der bliver vanskelig for dem selv at forklare. Medjugorjes frugter er store, og ingen kan fornægte dem!

Hvad siger De til den nye internationale kommission for Medjugorje?

Jeg har med glæde og begejstring hilst etableringen af den internationale kommission for begivenhederne i Medjugorje velkommen. Medlemmerne af kommissionen er overvejende kardinaler og præster – åndelige eksperter på området vedrørende åbenbaringer. Kirken har forstået, at Medjugorje er blevet et verdensomspændende fænomen – en begivenhed af Guds nåde, som burde vises mere opmærksomhed. Som jeg før har sagt: rystende, nådefulde omvendelser og mirakuløse helbredelser er et stærkt bevis på, at det er Gud, der virker her. Kirken lægger vægt på, at man endnu engang efterprøver det hele, og så vil de komme med deres vurdering.

Det er kun få åbenbaringer, der indtil videre er blevet undersøgt så grundigt, som dem i Medjugorje…

Aldrig i Kirkens historie er Jomfru Marias åbenbaringer blevet undersøgt med større omhu, med mere talrige og bedre eksperter, mere fuldkomne videnskabelige instrumenter og med mere kritisk stillingtagen og målestok – aldrig og ingen steder, som her i Medjugorje. Derfor er de også lettere at godtage end andre. Vi kan roligt sige, at seerne her er omfattende vidner. I Lourdes var det kun én seer, i Fatima var der tre. Et større antal seere bringer en større sikkerhed for det, de har set og hørt, men også en større sikkerhed mod løgn, imod at det hele er noget, de har fundet på. Vi sætter alle pris på sandhed.

Hvad nu, hvis kommissionen kommer til en negativ beslutning? Er De bange for det? Hvad vil der i så fald ske?

Jeg er overhovedet ikke bange: Millioner af pilgrimme er værdige vidner på det, der sker her, og hvad der fortsat sker i Medjugorje. På frugterne kender man, hvad der sker her. I disse 33 år er der sket så meget godt i Medjugorje, at man ikke bare kan se bort fra det. Hvis kommissionens medlemmer ikke ser, at Medjugorje er Guds værk og ikke ser Jomfru Marias tilstedeværelse, så vil det blive meget svært for dem at forklare, hvorfor så mange millioner af pilgrimme kommer hertil for at besøge stedet for Guds nåde. Kan så mange mennesker blive bedraget og vildledt af uægte åbenbaringer? Jeg er fuldt og fast overbevist om, at de mennesker, som Gud har hjulpet på dette nådens sted, at de også fremover vil komme hertil. Frem for alt vil især de komme, som overhovedet ikke kan forestille sig deres liv uden dette nådens sted, hvor de har modtaget så meget nåde.

Hvad betragtet De som Medjugorjes største frugter?

De største frugter er de rystende omvendelser og mirakuløse fysiske helbredelser. Jeg vil dog gerne særligt understrege, at det største mirakel er, når en pilgrim åbner sit hjerte fuldt og helt for at erfare Jesus og Jomfru Marias kærlighed. Så er han parat til omvendelsen og til at være tro mod Guds vilje. ”Pilgrimsture til Medjugorje forandrer mennesker …”

”Det største og smukkeste mirakel er, at mennesker omvender sig i Medjugorje, at de forandrer sig!” Det siger franciskanersøsteren Biserka Jagunić, og tilføjer: ”Tak, for at I har taget mig til jer!” Det har rørt mig allermest. Siden åbenbaringerne begyndte har Medjugorje stået i verdens centrum, hvad angår opmærksomhed og tiltrækker millioner af pilgrimme fra hele verden. Jomfru Marias åbenbaringer styrker vores tro, gør den stærkere, mere sikker og gør den mere virkningsfuld. Jomfru Maria hjælper os til lettere at kunne erfare Guds nærhed og kærlighed. Via Medjugorje og åbenbaringerne har mange opdaget, hvor kostbar troens gave er og omvender sig med lethed.

Kan man sige, at også Kirken har svigtet? At Kirken ikke har udnyttet denne nådefulde tid tilstrækkeligt?

Jesu Kristi Kirke er et universelt sakramente til alle menneskers heling. Det er Kirkens hellige pligt at vise årvågenhed og til enhver tid at kalde også os til årvågenhed, om hvordan vi hhv. lever og udnytter hvert øjeblik til omvendelse for heling; både for os selv og for alle vore søstre og brødre…..

Vi er alle i fællesskab Jesu Kristi Kirke. Vi kan sige, at vi har svigtet. Vi lever ikke vores tro radikalt nok. Vi er ikke mange nok af modige og vedholdende vidner, som verden af i dag rent faktisk har brug for og forventer. I denne ånd må man stadig anstrenge sig. Der findes i dag for få mennesker, der er overbeviste troende, forstået som mennesker, der har egen erfaring med Guds nærvær og kærlighed. Vi må arbejde på og hjælpe dem, der ønsker at blive sande troende og troværdige vidner.

Det, der har gjort Dem så kendt er, at Mirjana har udvalgt Dem til at være den præst, der skal forkynde verden de 10 hemmeligheder, når tiden er inde. Hvorfor tror De, Mirjana har udvalgt netop Dem til denne store rolle?

Dengang jeg første gang fra flere mennesker erfarede, at seeren Mirjana havde udvalgt mig til at forkynde hemmelighederne, da troede jeg, at nogen lavede sjov med mig. Jeg sagde, at det var et alvorligt anliggende, som man ikke må spøge med… Nogle dage efter var jeg alligevel optaget af tanken: ”Hvad hvis det virkeligt er rigtigt?” Fra første øjeblik var jeg ikke ligeglad med det. Min udvælgelse gennem Mirjana var ligesom en selvstændig lille hemmelighed.

Det er mig vitterlig en stor ære, men også et stort ansvar. Jeg fornemmede ingen angst. Da jeg mødte Mirjana, spurgte hun mig: ”Ved du allerede, at du vil komme til at forkynde verden hemmelighederne, når tiden er inde?” ”Er det da muligt?” sukkede jeg tvivlende. Det falder mig svært at beskrive, hvad jeg følte dengang, hvad jeg gennemlevede. Det var øjeblikke af ubeskrivelig glæde, sand fred og inderlig glæde…!

Føler De Dem værdig til rollen? Er det et kors eller en nåde? Har de nogensinde følt stolthed eller indbildskhed?

Jeg må tilstå oprigtigt, at jeg ikke føler mig værdig til rollen. Jeg vil ikke sige, at det er et kors. Jeg ser det som en stor nådegave, som forpligter og som pålægger mig ansvar for ethvert øjeblik i livet. Det er vitterlig en både usædvanlig ære og et stort ansvar. Gud ske tak og lov for at hovmod ikke har opsøgt mig, fordi jeg ved, at det er en stor synd og roden til al anden form for synd. Mit forbillede er vores himmelske Moder, Fredens Dronning, som er blevet salig og hellig ved sin ydmyghed og ved at opfylde Guds vilje.

Ville De gerne allerede nu kende hemmelighederne? Er De selv nysgerrig efter at kende dem?

Hvem vil ikke gerne så tidlig som muligt kende en hemmelighed …? Det er menneskeligt og let forståeligt. Nysgerrigheden udebliver dog, den findes ikke! Det vil jeg ikke bryde mit hoved med. Jeg spørger nærmere mig selv, hvordan det ville være, hvis vi vidste alt på forhånd. Hvad ville vi opnå med det?

Ville vi, som mennesker, falde ned i angst og nedtrykthed? Det er bedre sådan; vi ved endnu ikke noget, men vi forsøger at tilbringe denne tid, som en tid fuld af nåde. Vi kan være helt rolige, fordi vi ved, at intet sker uden Guds viden. Derudover vender Gud alt til det gode, for Dem der elsker Ham og stoler på Ham. Angst har kun de mennesker, der har glemt Gud og lever i svær synd.

Har De nogen som helst forudanelser om hemmelighederne, og har De nogensinde selv personligt erfaret Jomfru Marias nærvær? Har De nogensinde haft en følelse af, at Jomfru Maria har henvendt sig til Dem?

Helt kort sagt, så tænker jeg ikke meget over, hvad der ligger bag hemmelighederne, hvad der præcis vil ske. Jeg føler meget stærkt Jomfru Marias nærvær i mit liv og også i de menneskers liv, som jeg møder. Da jeg gik i grundskolen – og det var 8. klasse – da så jeg engang Jomfru Maria i en drøm. Det er en af de få drømme, jeg stadig mindes. Fra da af voksede min kærlighed til Jomfru Maria. Jeg har erfaret både hendes moderlige kærlighed og omsorg mange gange. Jeg er taknemmelig for, at Jomfru Maria opsøger os igen og igen, og at hun ønsker, at vi alle, hendes børn, en dag kommer i Himlen. Hun venter os med glæde. Lad os være taknemmelige for hendes mægtige forbøn for os.

Kilde: Nyhedsbrevet Gebetsaktion nr. 4-2014