Medjugorje – Kirkens forår

Samtale med seeren Marija den 25. juni 2017

Seeren Marija og Dr. Maximilian Domej

I dag er det den 25. juni 2017. Marija, jeg er meget lykkelig for, at jeg igen har lejlighed til et interview med dig. I dag er det 36-årsdagen for Jomfru Marias første åbenbaringer i Medjugorje. Hvordan har du forberedt dig på denne store dag?

På samme måde, som jeg har forberedt mig hvert år: Gennem bøn, faste og bekendelse. Ivan og jeg er, som vi har gjort alle tidligere år, gået op på Åbenbaringsbjerget. Vi længtes efter at være Jomfru Maria nærmere og samtidig at bede om forvandling og hjælp til virkeligt at kunne blive det, hun ønsker sig af os: At vi bliver til hendes udstrakte hænder; at vi bliver et tegn for alle dem, som endnu er langt fra Gud; at vores liv bliver fornyet og ved hjælp af os, at også alle dem vi møder, må blive fornyet. Således kan vi virkelig blive, som Jomfru Maria ønsker. Hun siger: ”Vær mine redskaber, vær mine udstrakte hænder, vær mine mennesker for fred”.

Dengang, den 26. juni 1981, sagde Jomfru Maria: ”Lad der blive fred mellem mennesker og Gud, lad der blive fred mellem mennesker og lad freden herske på hele jorden.” Jomfru Maria beder os om, at være fredens mennesker, det har hun sagt lige fra begyndelsen. Hun siger, at vi skal lægge den Hellige Skrift på et synligt sted og læse deri. Der er ikke noget nyt. Det står alt sammen allerede i den Hellige Skrift. Men fordi vi er hårdnakkede og egenrådige, så gentager Jomfru Maria det igen og igen og opmuntrer os til at lytte til det, hun siger: ”I må forstå, at I uden Gud ikke har nogen fremtid og heller ikke noget evigt liv.”

Derfor opmuntrer og kalder hun os igen og igen til at se enhver situation på jorden, som en invitation til at leve mere og dybere med Gud. Fordi vi ser, at der hver dag findes flere mennesker, der ikke har nogen tro; de tror uden at kunne leve Gud, og så ender de hos psykologen, i stedet for at komme Gud nærmere.

De fornemmer ofte, at de intet kan modtage eller mærke, når de ikke har Gud. Når vi har Gud, har vi alt, når vi ikke har Gud, har vi intet. Også selvom vi er materielt godt stillet, så er vi ofte præget af stor forvirring, fordi vi i verden af i dag bliver vildledt af alt, hvad der har med: ”JEG, JEG, JEG” at gøre, og derved taber vi Gud af syne. Den moderne verden forleder os til, at vi sætter os selv på Guds plads. I den Hellige Skrift hedder det: ”Elendig er det menneske, der forlader sig på sig selv.” Jomfru Maria kalder os igen og igen og gentager hver gang, at vi alle skal leve de vigtigste budskaber. Det er bønnen, ikke en overfladisk bøn, men en dyb bøn, en bøn, der kommer fra hjertet. Vi vil opdage bønnens kraft, imens vi beder; vi vil opdage, hvad hjertebøn betyder, og vi bliver til mennesker, der fornemmer Gud i bønnen. Når vi så begynder at tro på Gud, så vil vi også kunne møde Gud i bønnen, og så vil vi vide, hvad et møde med Gud er. Vi vil længes efter lidt mere hver dag efter et endnu dybere møde med Gud.

Gud siger: ”Elsk din næste som dig selv”. Alt det har Jomfru Maria gennem alle disse sidste år kaldet os til; at vi er mennesker, der omvender os; mennesker, som lever mødet med Gud i dybden, elsker Gud, længes efter Gud; mennesker, der sætter Gud på første pladsen i deres liv. Alle dem, der har taget Medjugorje til sig, der har taget Jomfru Marias budskaber til sig, er kaldet til omvendelse. Jomfru Maria siger: ”Forlad syndens vej! Gå hellighedens vej!” I denne beslutning siger vi ’Ja’ til Gud. Det ønsker Jomfru Maria af os – fra begyndelsen, at vi beslutter os for Gud, at vi lever med Ham og med Hans bud.

Marija, i de sidste måneder har man hørt om Vatikanets udsendte. Han var her i Medjugorje, har du mødt ham?

Vi siger altid, at Gud skriver lige, også på skæve linjer, sådan har det været fra begyndelsen. I begyndelsen var der kommunisme her, ofte har vi tænkt, at vi har nået vores sidste dage. Nu har vi levet med Jomfru Maria ved vores side gennem 36 år. Da vi havde læst om Fatima og Lourdes, tænkte vi, at åbenbaringerne her ikke ville vare ved længere end dér. Vi ved ikke, hvad Guds vilje er. Men vi er parate, og vi har givet Ham vores ’Ja’. Vi er parate til, at Gud bruger os. Vi vil leve det, som Jomfru Maria siger. Nogle gange er det svært. Nogle gange siger mennesker: ”Hvordan kan I holde alt det ud?”

Men Gud sender os hele tiden på ny kraft og styrke. Det er bestemt også et stort kors. Nogen gange forstår mennesker os ikke, og jeg siger altid, at Himlen åbner sig under åbenbaringerne. At opleve Himlen er en nåde. Men derefter, når åbenbaringen er ovre, så er vi tilbage hos menneskene. Der findes dem, som er åbne for Jomfru Marias budskaber, som lever hendes budskaber, og der findes også dem, der griner ad os, som ikke tror på os, som helst ville være Medjugorje foruden.

Nu har pavens særlige udsendte været her, og alle vi seere har mødtes med ham. Mit møde med ham var positivt. Han var her, fordi paven sendte ham. Jeg siger altid: Medjugorje er vores Kirkes forår; Medjugorje er en gave til Kirken.

Jomfru Marias tilstedeværelse er en gave til Kirken. Alle, der er kommet til Medjugorje, er vendt hjem igen. De er kommet hertil, har taget imod kraften, har oplevet en omvendelse, og så er de vendt hjem igen. Mange har gennem Medjugorje modtaget et kald til at tjene Gud og kirken.

Jomfru Maria kommer på årsdagen altid særligt festligt klædt. Kan du beskrive Jomfru Maria for os?

Jomfru Maria sagde fra begyndelsen, at hver enkelt af os er vigtig. Lige nu fejrer vi Jomfru Marias festdage. Jomfru Maria har sagt, at vi skal fejre årsdagen den 25. og ikke den 24. juni. Det er fordi, vi kom hende nærmere den 25. juni, og med sin festklædning vil Jomfru Maria vise os, at disse dage er udtryk for en særlig nåde og særlig glæde. Jomfru Maria siger: ”Gud har tilladt mig at være hos jer”.Jeg siger altid, at vi ikke er os tilstrækkeligt bevidste om den gave, vi modtager fra Gud. Vi har sagt fra start, at vi ikke er værdige, men vi er her, og hun kan bruge os som sine redskaber. Vi vil virkelig gerne med hele hjertet sige ’Ja’ til hende, – også på denne dag i dag.

Hvordan ser du Guds Moder? Kunne du beskrive hende?

Når hun kommer, er der en sky, og på denne sky står Jomfru Maria. Hun ser ud som en ung kvinde på 21 eller 22 år. Vi kan lægge armen om hende, vi kan tale med hende, vi kan høre hendes stemme. Sådan har det været helt fra begyndelsen. Hun bærer en grå kjole og et hvidt slør. På helligdage er hun særlig festligt klædt – med indvævet guld i klædedragten, som er meget smukkere end ellers.

I 36 år har du nu stået til rådighed for Jomfru Maria. Har der ikke været tider i dit liv, hvor du har tænkt: ”Min Gud, hvorfor lige mig?”

Gud giver nåden og kraften til at kunne bære korset. Vi har fået den nådegave at opleve åbenbaringerne, og alt er anderledes efter en åbenbaring end forud for åbenbaringen. Man ser alle de mennesker, der lever og tager imod Jomfru Marias budskaber, og man ser andre, der ikke tror på Jomfru Marias åbenbaringer og ikke begriber dem; man har selv set hende, og alt det sker lige efter hinanden. Man har set Jomfru Maria, og så ser man direkte ind i (de) ikke-troendes ansigter. En af mine venner har engang sagt: ”Marija, er du bevidst om, at Jomfru Maria har velsignet dem alle – også de ikke-troende, at også de er hendes genskin?” Så sagde jeg: ”Ja, lige præcis, det er sådan, det er”. Jomfru Maria har sagt: ”Jeg ønsker, at I begynder at virkeliggøre Himlen her på jorden”. Det indebærer, at vi er glade kristne, at vi er taknemmelige, at vi bliver nogen, der bekender vores tro, nogen, der ser vores tro som en gave, som Gud har foræret os. Det er vi nogle gange ikke helt bevidste om.

Jomfru Maria ønsker, at vi er bevidste om, at vores liv her på jorden er flygtigt, at vores egentlige hjem er i Himlen, at vi skal være bevidste om, at 100 år ikke er nogen evighed, men at evigheden venter os, og at vi her på jorden skal arbejde på at forberede os på evigheden.

Lykkes det dig, at give det videre til dine egne børn?

Vi bestræber os bestemt på, hver dag, at leve vores tro, og at give den tro videre. Når de ser den måde vi lever på, så forandrer alt sig.

En ting er at tale, en anden ting er at leve. Jomfru Maria kalder os til at leve troen og ikke bare tale om troen. Gennem dem, som virkeligt lever Jomfru Marias tilstedeværelse, kan man vitterlig mærke, at hun er til stede. Når nogen lever troen på Gud, når en menighed eller en familie lever i troen, så mærker man det på børnene, og man mærker det gennem børnene.

Jeg ser så mange familier, som lever på et andet niveau. De er moderne, de har de samme erfaringer, som os. Men de er ikke bundet af materielle ting. De kan f.eks. benytte smartphones til mange gode ting. Man kan kontakte hinanden hvor som helst og sige: ”Jeg beder for dig, jeg elsker dig!” Men hvis man bliver slave af sin smartphone, hvis man har brug for at kigge på mobilen hver 3. minut, så bliver det negativt. Der findes mange positive ting, men det gælder om at finde og holde balancen.

Jomfru Maria kalder os til at lægge den Hellige Skrift et synligt sted i hjemmet og læse i den. Den Hellige Skrift kalder os til at gøre godt og til at leve godt; at være imod andre, som vi ønsker, at de er imod os; at elske sin næste som sig selv. Når vi omsætter det i praksis, vil vi ikke sige, at dette menneske ikke er smukt, at det ikke er godt, at det er en hedning; men vi vil se dette menneske som skabt i Guds billede. Og når vi ser et menneske, som et billede på eller et genskær af Gud, så bliver det lettere for os være i kontakt med dette menneske.

Hvordan oplevede du de første dages åbenbaringer? Hvordan kom I fra Åbenbaringsbjerget ind i kirken?

Jomfru Maria sagde allerede under de første åbenbaringer på Åbenbaringsbjerget, at vi skulle gå ind i kirken, for der ville vi være beskyttede. Vi vidste ikke, at politiet ikke måtte komme i kirken, men vi adlød Jomfru Maria i tillid og gav hendes vores ’Ja’. Og dette ’Ja’ var fuld af nådefuld beskyttelse.

Marija, hvad vil du gerne her til sidst sige til alle dem, der læser dette tidsskrift, lever budskaberne og værdsætter dig?

Jomfru Maria åbenbarer sig stadig for mig, og jeg mærker, at det er en stor gave, en nåde og en glæde – for min sjæl, for mit hjerte, for mit liv. Jeg har fået lov til at være et redskab i Guds hænder, og jeg vil gerne sige:

Vend tilbage til Gud! Lev Jomfru Marias budskaber, lev det, som hun kalder os til; det, som hun har sagt fra begyndelsen: ”Tillad Gud at virke i jeres liv, sæt Gud på førstepladsen i jeres liv: uden Gud har I ingen fremtid”.

Det gentager Jomfru Maria igen og igen. Jeg vil sige til jer: Vend tilbage til den kilde, som flyder fra Medjugorje; begynd at leve og virkeliggøre budskaberne: bønnen, fasten og omvendelsen.

Med dette håb i hjertet siger jeg til Gud: Her er jeg.

Kilde: Nyhedsbrevet Gebetsaktion nr. 126-2017